Nyheder til virksomheder
Overdragelse af licensaftale til markedsværdi udløser ikke beskatning af genbeskatningssaldo, likvidation uden genbeskatning samt genbeskatningssaldo bortfalder efter likvidation
27-03-2024

Spørger påtænkte at gennemføre en række omstruktureringer af sine to britiske selskaber, og ønskede i den forbindelse afklaret, om der ville udløses beskatning af genbeskatningssaldo vedrørende selskabet H3. Genbeskatningssaldoen var opstået som følge af en sambeskatning i perioden 1992-2003, hvor der var fradraget underskud fra H3 i sambeskatningsindkomsten hos spørger.

I spørgsmål 1 ønskedes det afklaret, om en licensaftale indgået mellem H1 og H3’s datterselskab H4 kunne overdrages til H2 til markedsværdi og efterfølgende likvidation af H4, uden det ville udløse beskatning af genbeskatningssaldoen. Skatterådet bekræftede, at hverken overdragelsen af licensaftalen eller likvidationen ville udløse beskatning, fordi genbeskatningssaldoen vedrørte H3 og ikke H4.

I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, om en efterfølgende likvidation af H3 ville udløse beskatning af genbeskatningssaldoen i spørger. Skatterådet bekræftede, at der ikke ville udløses begrænset genbeskatning efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Dette skyldes, at H3 ikke har udloddet udbytte inden for de seneste 5 år, ligesom der ikke ville opstå nogen avance i forbindelse med likvidationen af H3.

I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at genbeskatningssaldoen i H1 ville bortfalde efter en likvidation af både H4 og H3. Skatterådet bekræftede, at genbeskatningssaldoen i H1 ville bortfalde.

Selskab ikke skattepligtig af udbytte og ej heller omfattet af LL § 3
27-03-2024

Sagen omhandlede, at det amerikanske selskab M1 besluttede, at selskabets forretningsområde (navn udeladt) skulle spaltes ud af den eksisterende koncern som et selvstændigt børsnoteret selskab. Beslutningen blev offentliggjort i en fondsbørsmeddelelse i (dato udeladt).

For at gennemføre spaltningen blev alle aktierne i det svenske selskab (navn udeladt) udloddet op gennem M1 struktur, hvilket involverede, at der skete en udlodning fra det danske selskab D1 til det svenske moderselskab Spørger AB.

Spørgsmål 1 angik, om Spørger AB kunne modtage udbytter skattefrit fra D1. Endvidere var spørgsmålet om M1, ansås som retmæssige ejer af de aktier der blev udloddet fra D1, og om M1 tilsvarende kunne modtage udbytter skattefrit fra D1.

Skatterådet kom frem til, at Spørger AB ansås for rette indkomstmodtager af udbyttet, og kunne påberåbe sig, at M1 vil være retmæssig ejer og derfor var beskyttet efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt M1 ejede aktierne i D1 direkte i stedet for indirekte.

Skatterådet bekræftede derfor under spørgsmål 1, at der ikke skete udbyttebeskatning, når aktierne i det danske selskab D1 blev udloddet til det svenske selskab Spørger AB, fordi M1 var retmæssig ejer af udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra c, og artikel 10, stk. 3, litra a, samt og artikel 22, stk. 2, litra c), i) i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Spørgsmål 2 angik, om den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 fandt anvendelse på den påtænkte udlodning.

Da det under spørgsmål 1 blev det vurderet, at udbytteudlodningen til Spørger AB ikke blev skattepligtige til Danmark, fordi M1 ansås for være retmæssige ejer af udbyttet, fandt Skatterådet, at den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten.

Skatterådet bekræftede dermed, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.

Ejendomsselskab - passiv kapitalanbringelse - pengetankreglen
26-03-2024

Spørger ønskede at overdrage sine aktier i H1 A/S, der ville blive stiftet ved en fusion af en række selskaber, til sine børnebørn med skattemæssig succession. I den forbindelse ønskedes det bekræftet, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Det var oplyst, at virksomheden igennem årene uafhængigt af den formelle ejer- og selskabsstruktur havde været drevet og udviklet som en aktiv og samlet ejendomsvirksomhed med drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom. De pågældende ejendomme, der blev spurgt til, benyttedes efter det oplyste til udlejning til erhverv og beboelse. Den pågældende benyttelse sås ikke at være af midlertidig karakter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende ejendomme ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Luxembourgske selskaber ikke begrænset skattepligtige til Danmark af henholdsvis udbytte og renter
25-03-2024

Master LuxCo (Spørger), var et luxembourgsk selskab, som primært investerede i fast ejendom og ejendomsrelaterede værdipapirer.

Spørger havde gennem Lux HoldCo købt en ejendom i Danmark gennem selskabet DK PropCo ApS.

Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra den overliggende fond. Det dansk selskab betalte renter til Spørger i Luxembourg. Som følge af et aktionærlån i Lux HoldCo påløb renterne til finansiering af købet af en ejendom.

Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at Spørger ville anses for at være den reelle ejer af udbytte fra det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede dette.

Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at det luxembourgske selskab Lux FinCo ville anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede dette.

Udkast til styresignal - genoptagelse - ændring af praksis - overgangsbestemmelse - beregning af overskudsvarmeafgift i 2022 og 2023
25-03-2024

Styresignalet beskriver en praksisændring og muligheden for genoptagelse af afgiftstilsvar efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven som følge af en afgørelse fra Skatterådet om ekstern overskudsvarmeafgift - offentliggjort som SKM2024.29.SR. Ved ekstern overskudsvarme forstås overskudsvarme, der afsættes.

Baggrunden for praksisændringen er, at Skattestyrelsen har administreret ændringerne om beregning af ekstern overskudsvarmeafgift i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021ud fra den forståelse, at de uden undtagelse var trådt i kraft den 1. januar 2022.

Skatterådet traf imidlertid afgørelse om, at ophævelsen af den såkaldte vederlagsregel i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 var omfattet af overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 2606 af 28. december 2021, hvorefter de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 1. januar 2024 for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022.

Skatterådets afgørelse har den afledte virkning, at for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 finder ændringerne i reglerne om ekstern overskudsvarmeafgift i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 ikke anvendelse i 2022 og 2023.

Ændres der den 1. januar 2022 eller senere på en aftale om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022, finder ændringerne i reglerne om ekstern overskudsvarmeafgift i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 dog anvendelse for den eller de ændrede aftaler.

Det er i styresignalet beskrevet, hvordan praksis for beregning af ekstern overskudsvarmeafgift i mineralolie-, gas- og kulafgiftsloven i 2022 og 2023 ændres i overensstemmelse hermed.

Der kan for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 ske genoptagelse af afgørelser eller angivelser om beregning af overskudsvarmeafgift i medfør af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, for afgiftsperioder i 2022 og 2023.

Skattefri grenspaltning af A.P. Møller - Mærsk A/S med henblik på børsnotering af det nystiftede modtagende selskab Svitzer Group A/S - Vejledende tilkendegivelser om hhv. fordeling af anskaffelsessum og optioner
25-03-2024

Skattestyrelsen har givet tilladelse uden vilkår til skattefri grenspaltning af A.P. Møller - Mærsk A/S. Væsentlige ændringer i selve grundlaget for tilladelsen i perioden frem til omstruktureringen er tilendebragt skal dog oplyses til Skattestyrelsen. Den skattefrie spaltning betyder, at selskabet udspalter alle aktiver og passiver vedrørende dets Svitzer-aktivitet til et nystiftet søsterselskab, Svitzer Group A/S, med henblik på børsnotering af Svitzer Group A/S på Nasdaq Copenhagen.

Grenspaltningen og børsnoteringen forventes gennemført i 2. kvartal 2024.

Tilladelsen er generel og skal benyttes af alle kapitalejere, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

SelvAngiv Professionelt (SA Pro)
22-03-2024

Systemvejledning til SelvAngiv Professionelt (SA Pro). Løsningen henvender sig til revisorer og rådgivere. Løsningen består af to webservices. En til hentning af R75-data og en til indberetning af oplysningsskemaet (tidligere selvangivelsen).

Ikke fradrag for et selskab for købsmoms af varer, da selskabet ikke havde dokumenteret at have opnået ret til som ejer at råde over varerne
22-03-2024

Sagen angik, om et Y1-land selskab med en dansk momsregistrering havde fradrag i medfør af momslovens § 37, stk. 1, for en moms, som var faktureret til selskabet for hævdede køb af (red.fjernet.produkt) fra et koncernforbundet dansk selskab. Det Y1-lande selskab gjorde gældende, at (red.fjernet.produkt) var indkøbt og videresolgt til danske aftagere. Bevisbyrden for, at det Y1-lande selskab havde opnået ret til som ejer at råde over varerne, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., var skærpet som følge af interessefællesskabet med det danske selskab, og da købsfakturaerne ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsens § 61. 

Retten fandt, at selskabet hverken havde dokumenteret, at der var sket betaling af fakturaerne for de hævdede køb og videresalg eller bogføring heraf. Der forelå ikke ordrebekræftelser, korrespondance eller lignende, der dokumenterede et reelt samhandelsforhold. Retten fandt det på den baggrund ikke godtgjort, at selskabet havde opnået ret til som ejer at råde over varerne, og betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Legater - Projektbevilling - Forskningsprojekt
22-03-2024

Sagen angik bl.a., om en bevilling til et forskningsprojekt, som klageren havde modtaget fra en fond, var skattefri, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 1-3. Landsskatteretten fandt, at bevillingen ikke var omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 1-3, om studierejser. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at legatet ikke var betinget af, at klageren havde et udlandsophold, men alene vedrørte klagerens forskningsprojekt. Det forhold, at klageren af hensyn til hendes forskningsprojekt rejste til Land Y1, kunne ikke føre til et andet resultat, idet det ikke fremgik klart og tydeligt, at legatet var betinget af opholdet. Det fremgik således af bevillingsbrevet, at der var tale om en projektbevilling, som blev givet til klagerens projekt og ikke til et udlandsophold. En del af bevillingen blev imidlertid anset for skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, stk. 4. I forlængelse heraf fandt Landsskatteretten, at klageren havde pligt til at betale AM-bidrag af den skattepligtige del af bevillingen, idet bevillingen var betinget af, at klageren leverede en modydelse. Klageren havde således pligt til at levere en indsats i form af forskning, og der var derfor et krav om en forskningsmæssig arbejdsindsats. Landsskatteretten stadfæstede i det hele Skattestyrelsens afgørelse.

Registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1 - værdiansættelse af brugt liebhaverkøretøj
22-03-2024

Sagen angik værdiansættelsen af en brugt (red.fjernet.bilmærke). 

Landsretten udtalte bl.a., at Motorankenævnet ved værdiansættelsen af køretøjet havde inddraget annoncemateriale og oplysninger om køretøjets udstyr, kilometerstand og vedligeholdelsesstand, samt at landsretten ikke fandt grundlag for at fastslå, at der ikke var et marked i Danmark for (red.fjernet.bilmærke)-køretøjer inkl. registreringsafgift. 

På den baggrund og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, var der ikke påvist fejl ved Motorankenævnets værdiansættelse. Byretten havde bl.a. anført, at der kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for på baggrund af en skønserklæring at tilsidesætte Motorankenævntes værdiansættelse

Ekstraordinær genoptagelse - medarbejderaktier
22-03-2024

Landsretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sine aktieindkomster. Landsretten bemærkede i den forbindelse bl.a., at det var uden betydning, at skattemyndighederne havde vurderet, at der ikke havde været grundlag for at rejse en straffesag mod skatteyderen, ligesom skatteyderens arbejdsgivers forsømmelse af sin indberetningspligt heller ikke kunne føre til en anden vurdering.

Landsretten fandt derudover, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt, idet SKAT tidligst var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for at foretage en korrekt, ekstraordinær indkomstansættelse, i forbindelse med modtagelsen af indberetningerne fra arbejdsgiveren. 

Endelig fandt landsretten, at skattemyndighederne ikke havde været forpligtet til at træffe afgørelse inden for en kortere ansættelsesfrist end den frist på 3 måneder, der følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev på den baggrund stadfæstet.

Kildeskat af renter-beneficial owner-misbrug-gennemstrømningsselskaber-rente-/royaltydirektivet-dobbeltbeskatningsoverenskomster-selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d-kildeskattelovens § 69, stk. 1
22-03-2024


Et Y1-land moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skattepligtig af renter, som selskabet havde oppebåret i 2005-2007 på et lån ydet til dets danske datterselskab. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskabet og dette selskabs eget Y1-land moderselskab var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomstens forstand. 

Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at det selskab på Y2-land, der havde modtaget renterne via de Y1-lande gennemstrømningsselskaber, også var en gennemstrømningsenhed, og at renternes retmæssige ejer derfor var den omhandlede koncerns ultimative moderselskab i Y3-land. 

Det danske selskab var ansvarlig for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Styresignal - Moms af udlejning af værelser i hoteller og lign. - genoptagelse
22-03-2024

Skattestyrelsen ændrer som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten praksis vedrørende afgrænsningen af momspligtig "udlejning af værelser i hoteller og lign." omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Afvisning af klage - Ikke indgivet via Skatteankestyrelsens obligatoriske digitale klageformular
22-03-2024

Sagen angik afvisning af en klage, der ikke var blevet indgivet via Skatteankestyrelsens obligatoriske digitale klageformular.

Klageren havde indgivet sin klage via mail til Skatteankestyrelsen. Klageren var omfattet af pligten i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen, hvorefter klage skulle indgives via Skatteankestyrelsens digitale klageformular. Skatteankestyrelsen vejledte klageren om pligten til at indgive klagen digitalt, og om at manglende digital klage ville medføre, at klagen blev afvist. Klageren blev indrømmet en frist til at indgive klagen via klageformularen.

Klageren indgav ikke klagen via klageformularen. Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne tale for at bortse fra pligten til at indgive klagen digitalt. Der forelå desuden ikke særlige omstændigheder, der kunne tale for at bortse fra, at klagen var indgivet i strid med kravene til digital klageindgivelse, og der forelå heller ikke oplysninger, der klart indikerede, at klageren ville lide et uforholdsmæssigt retstab, hvis klagen blev afvist.

Skatteankestyrelsen afviste derfor klagen efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, og § 2, stk. 7, i bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen med henvisning til, at klagen ikke var blevet indgivet via den digitale klageformular.

Fri bil - Beskatning eller ej
22-03-2024

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil ved at have haft en bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver - et Y1-land selskab, som var ejet af skatteyderens søn. 

Retten fandt, at den i sagen omhandlende bil havde været parkeret på skatteyderens bopæl, og at der på den baggrund bestod en formodning for, at bilen havde været anvendt privat. 

Retten tilsidesatte på den måde skatteyderens nye forklaring om, at bilen havde været parkeret på et lager væk fra skatteyderens bolig. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at skatteyderen havde haft skiftende forklaringer om, hvor bilen havde været parkeret, at skatteyderens forklaringer ikke var støttet af andre oplysninger i sagen, og at skatteyderen i øvrigt fremstod utroværdig. 

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at bilen ikke havde været anvendt privat, da det af skatteyderens fremlagte kørselsregnskab ikke kunne anses for fyldestgørende. 

Værdien af fri bil skulle herefter medregnes ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst. 

På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet. 

Overskud af virksomhed - skønsmæssig ansættelse
22-03-2024

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at en række indbetalinger på hans personlige bankkonto ikke vedrørte arbejde udført af hans enkeltmandsvirksomhed for så vidt angik indkomstårene 2011 og 2012. Landsretten fandt endvidere, at indbetalingerne foretaget på skatteyderens personlige bankkonto i indkomstårene 2013 og 2014 måtte anses for at være overskud af uregistreret virksomhed. Skatteyderen var herefter rette indkomstmodtager og derfor skattepligtig af indbetalingerne. 

Landsretten fandt det desuden ikke godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Endelig fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af et lån, der var ydet til skatteyderen i et af skatteyderens selskaber, hvorfor landsretten fandt at lånet skulle henføres som udbytte i 2012, jf. ligningslovens § 16 e, stk. 1.

For landsretten havde skatteyder ikke gentaget sit anbringende om, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev på den baggrund stadfæstet.

Genoptagelse og ændring af praksis vedrørende tinglysningsafgift ved overdragelse af fast ejendom ved tilførsel af aktiver til interessentskaber - udkast til styresignal
21-03-2024

Styresignalet beskriver praksisændring og genoptagelse af tinglysningsafgift som følge af Landsskatterettens afgørelse SKM2024.49.LSR. Ændringen vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i forbindelse med overdragelse af en samlet virksomhed til et interessentskab, og fortolkning af krav til vederlag ved tilførsel af aktiver efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Praksis ændres til også at omfatte vederlag i form af tildeling af en rettighed til at indtræde i et interessentskab.

Momsgodtgørelse
21-03-2024

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et britisk selskabs ansøgning om momsgodtgørelse under henvisning til, at selskabet var fællesregistreret med et andet britisk selskab, H2 Limited, som var momsregistreret i Danmark. Landsskatteretten fandt, at fællesregistreringer i visse tredjelande skulle behandles på samme måde som fællesregistreringer i EU-lande, og at Storbritannien var omfattet heraf. Den britisk foretagne fællesregistrering skulle herefter forstås i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 11 og C-7/13 (Skandia America Corp. (USA) Filial Sverige), hvorefter medlemmerne af fællesregistreringen tilsammen dannede én afgiftspligtig person. Konsekvenserne af fællesregistreringen var blandt andet, at der blev afregnet samlet moms på en fælles angivelse. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at H2 Limited var den afregnende enhed i fællesregistreringen, og at H2 Limited var ansvarlig for afgivelse af en samlet momsangivelse for hele fællesregistreringen. Landsskatteretten fandt, at når H2 Limited havde ladet sig registrere for moms i Danmark, blev de øvrige medlemmer af momsgruppen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering, herunder selskabet. Samtidig måtte levering af ydelser fra tredjemand til et medlem af momsgruppen anses for leveret til momsgruppen og ikke til det enkelte medlem. Ydelserne leveret til selskabet måtte herefter anses for leveret til H2 Limited som den afregnende enhed for momsgruppen. Fællesregistreringen var foretaget i Storbritannien, og når H2 Limited, som var en del af momsgruppen og dermed sammen med de øvrige medlemmer af momsgruppen, herunder selskabet, skulle anses som én afgiftspligtig person, havde ladet sig momsregistrere i Danmark, havde det den afledte konsekvens, at de øvrige medlemmer i momsgruppen også blev omfattet af den danske momsregistrering. Det britiske selskab kunne derfor ikke opnå momsgodtgørelse i relation til ydelserne erhvervet i Danmark, da det fremgik af momslovens § 45, at momsgodtgørelse forudsatte, at den afgiftspligtige person ikke var momsregistreret i Danmark. En betingelse, som det britiske selskab ikke opfyldte. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Fritagelse for registreringsafgift for et køretøj i henhold til registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a - Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
21-03-2024

Sagen angik, om en institution i en kommune i forbindelse med varetagelsen af institutionens forpligtelser efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kunne opnå afgiftsfritagelse for et køretøj i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Efter bestemmelsen omfattede fritagelsen køretøjer som omhandlet i lovens § 5 a, stk. 1, der "af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner (…) anvendes til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse (…)"

Efter en samlet, konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at institutionen var omfattet af "lignende institutioner" i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Herefter bemærkede Landsskatteretten, at bestemmelsen var en undtagelse til hovedreglen om, at der skulle betales fuld afgift ved indregistreringen af køretøjer i Køretøjsregisteret, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. led. De unge, som institutionen underviste, var ikke "beboere" på institutionen, men hjemmeboende, og var således ikke omfattet af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 1. led. Efter en naturlig sproglig forståelse fandt Landsskatteretten, at de unge, som institutionen underviste, heller ikke var omfattet af ordlyden af § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 2. led, om "hjemmeboende ældre". Forarbejderne, der efter de almindelige bemærkninger angik bl.a. "dagcentre" og efter de særlige bemærkninger medførte, at "ældrecentre og lignende institutioner ligesom plejehjem kan benytte en afgiftsfri bus, og at der med en sådan foruden egne beboere kan transporteres ældre (…)" indeholdt ikke tilstrækkelig støtte til at fravige lovens ordlyd, således at institutionen var omfattet af undtagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Landsskatterettens kendelse af 30. juni 1999, jf. nr. 621-1622-3, der ikke forholdt sig udtrykkeligt til den foreliggende problemstilling, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Motorstyrelsens afgørelse.

Skattepligt af avance ved salg af lejlighed - Sat til salg kort tid efter overtagelse - Parcelhusreglen
21-03-2024

Sagen angik, om klagerens fortjeneste i indkomståret 2019 på 399.816 kr. ved salget af en ejerlejlighed ikke skulle medregnes i klagerens skattepligtige indkomst i medfør af den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren og hans samlever købte lejligheden af klagerens mor den 29. januar 2018 for 2.000.000 kr. Klageren havde oplyst, at han og samleveren efter overtagelsen af lejligheden overvejede at købe nabolejligheden. Den 26. februar 2018 indgik klageren og hans samlever derfor en formidlingsaftale med et ejendomsmæglerfirma om salg af lejligheden. Formidlingsaftalen var gældende i 4 måneder, og lejligheden blev sat til salg for 3.195.000 kr. Da lejligheden ikke blev solgt, valgte klageren og hans samlever at blive boende i lejligheden efter udløbet af formidlingsaftalen. Den 6. oktober 2018 blev lejligheden på ny sat til salg ved et andet ejendomsmæglerfirma også for 3.195.000 kr. Klageren havde oplyst, at årsagen hertil var, at samleveren var gravid, og at de derfor ønskede mere plads. Den 27. februar 2019 blev lejligheden solgt til tredjemand for 2.900.000 kr. med overtagelse 1. august 2019. Klageren og hans samlever erhvervede ved købsaftale den 23. marts 2019 en anden ejendom

Under disse omstændigheder anså Landsskatteretten det for godtgjort, at lejligheden havde tjent til reel beboelse for klageren i hvert fald i perioden efter, at lejligheden blev taget af boligmarkedet.

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte klagerens indkomst for indkomståret 2019 med 399.816 kr.