Streaminggiganten Netflix har i løbet af årets tre første måneder trukket 9,3 millioner nye kunder ind i butikken.

Det viser selskabets regnskab for første kvartal torsdag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Selskabet har dermed slået markedets forventninger, da estimater indsamlet af Bloomberg regnede med, at giganten ville få blot 4,84 millioner nye abonnenter. Det skriver finansmediet Marketwire.

I alt har 269,6 millioner mennesker nu adgang til Netflix' indhold, fremgår det.

- Med flere end to personer per husstand i gennemsnit, når vi ud til et publikum på mere end en halv milliard mennesker, skriver Netflix i en meddelelse til dets investorer.

- Aldrig før har et underholdningsselskab sendt indhold ud i den størrelsesorden og med den ambition.

Selskabet kan for første kvartal notere et overskud på 2,3 milliarder dollar - det svarer til omkring 16,1 milliarder kroner.

Netflixaktien faldt med tre procent til 589,64 dollar - 4119,93 danske kroner - efter markedets lukning onsdag, øjensynligt fordi selskabet har forudset dårligere salg i næste kvartal.

Aktien er ellers generelt steget siden starten af året.

Netflix har i det seneste år slået hårdere ned på brugere, som deler konti med hinanden. Selskabet har desuden sendt et abonnement på gaden, hvor man kan betale mindre end før, hvis man er villig til at se reklamer.

Netflix udgiver film og tv-serier, som selskabet regner med, at folk vil betale for tjenesten for at se.

I marts løftede streaminggiganten sløret for "3 Body Problem" - en tv-serie baseret på en populær kinesisk science fiction-bogserie, hvor menneskeheden er kommet i kontakt med en civilisation af rumvæsner.

Senere på året kommer anden sæson af den ekstremt populære "Squid Game", som er Netflix' mest streamede serie nogensinde.

/ritzau/

For få uger siden pakkede Carsten Egeriis sin computer sammen og slukkede lyset for allersidste gang på det kontor, der siden Isak Glückstadt, bankens første topchef, har tilhørt Danske Banks administrerende direktør.

Dagen efter åbnede han sin computer i det splinternye hovedsæde i Postbyen nær Hovedbanegården i København.

»Hvis Holmens Kanal repræsenterer vores fortid som bank, repræsenterer det nye domicil vores fremtid,« skrev Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, på sin LinkedIn-profil.

Planerne til et nyt, majestætisk hovedkontor blev oprindeligt lagt under en helt anden topchef.

Faktisk var det forgængeren Thomas Borgen, der var administrerende direktør i Danske Bank, da man i februar 2018 meddelte, at banken ville flytte fra de historiske lokaler i Holmens Kanal i indre København.

Nu er 6.000 medarbejdere flyttet ind i Postbyen, og som et andet fabeldyr har banken rejst sig efter flere års krise, alt imens verden omkring banken synes konstant at bevæge sig ind i en ny.

I spidsen står Carsten Egeriis, der fredag runder præcis tre år som topchef i Danske Bank. Siden hans tiltrædelse er aktiekursen steget over 60 procent, og sidste år præsterede banken sit allerbedste årsresultat nogensinde.

På de samme tre år har verden overstået en pandemi, der er udbrudt krig i Europa og i Mellemøsten, vi har haft en energi- og inflationskrise. Renterne er steget i rekordfart, og der er store spændinger mellem USA og Kina, lister han.

»Når jeg tænker tilbage på de seneste tre år, så har det været en periode uden sidestykke – i hvert fald i min livstid – med alt det, der er sket,« konstaterer Carsten Egeriis og noterer, at han er 47 år.

Berlingske har interviewet og fotograferet Danske Bank-topchefen i forbindelse med, at Danske Bank officielt er flyttet ind i det nybyggede hovedkontor.

Komme hinanden ved

Fra hovedindgangen til det nye hovedsæde kan man se hele vejen op gennem det ni etagers byggeri. Nede fra er der tydeligt kig til alle de otte plateauer. Som hvis man lavede et tværsnit i en myretue, kan man se utallige ansatte bevæge sig rundt på hver etage, nogle taler i telefon, andre holder møder, og nogle arbejder koncentreret på deres computer.

Men selvom et andet menneske befinder sig blot få meter fra dig, er det ikke til at høre, hvad vedkommende taler om. Akustikken er figursyet til et storrumskontor.

Berlingske og Egeriis tager elevatoren op til øverste etage, hvor interviewet skal foregå. I den stålgrå kasse befinder sig allerede tre Danske Bank-ansatte, og snakken forstummer, da topchefen træder ind.

»Hvad synes I om det nye,« spørger Egeriis venligt, konverserende.

Den ene fortæller, at det er deres første dag i huset, så de er netop ved at se sig omkring.

»Vi skal lige finde ud af, hvilken indgang der er nemmest for os at bruge, når vi kommer fra toget om morgenen,« siger medarbejderen.

»Jeg synes, det er godt,« siger en anden kort.

Det er jo topchefen, der spørger.

Man kommer hinanden mere ved i det nye hovedsæde, slår Carsten Egeriis fast. De historiske bygninger i Holmens Kanal var ikke bygget til en bank anno 2024, der i alt har 20.000 medarbejdere.

Når Egeriis for eksempel de seneste år har skullet mødes med alle bankens tillidsrepræsentanter, har man booket et hotel i Høje Taastrup til formålet. Banken havde ikke mulighed for at samle alle nogen steder.

Men det kan man i det nye hovedsæde.

»Nu har vi meget større mulighed for at samarbejde på tværs, kommunikere og arbejde på en mere moderne måde og dermed bygge videre på kulturændringen i banken,« siger Egeriis.

»Og når jeg møder medarbejderne i elevatoren og ved kaffemaskinen, så er det også nemmere for mig at være synlig som administrerende direktør.«

Det var også kulturen i banken, der angiveligt fik Danske Bank i fedtefadet i sin tid. I hvert fald har flere direktører gennem tiden blandt andet givet fortidens kultur i banken skylden for, at Danske Bank endte i danmarkshistoriens største hvidvasksag. Man turde ikke råbe op om de fejl, der blev fundet, eller sætte spørgsmålstegn ved overnormale profitter.

Derfor blev årtiers skandale opdaget alt, alt for sent.

Efter hvidvasksagen så dagens lys, har flere direktører ligeledes ladet omverden vide, at der var brug for en kulturændring i banken. Nu skal alt frem i lyset, og ingen medarbejdere skal længere være bange for at råbe højt om det, de finder under gulvtæppet, har de lovet. Denne melding har også lydt fra Carsten Egeriis selv.

På den måde forsøger Danske Bank – også med den helt fysiske flytning – at tage et opgør med det gamle og støvede, at vinke farvel til skandalerne og i stedet sige goddag og hjerteligt velkommen til en ny, moderne Danske Bank.

Verden lider

Længe var det svært at skrive en artikel om Danske Bank uden at nævne hvidvasksagen, men det er ikke længere den kæmpe skandale, der præger banken.

Selvom Danske Bank ikke længere selv taler om hvidvasksagen, har sagen alligevel ikke helt sluppet taget i Danske Bank.

Der er fortsat en række søgsmål mod banken fra investorer, der ønsker erstatning for, at aktien tog et enormt dyk, da sagen nåede Berlingskes spalter og offentligheden generelt. De mener, at banken selv burde have informeret investorerne om sagen langt tidligere.

Danske Bank og Carsten Egeriis ønsker dog ikke at kommentere igangværende retssager.

Banken er dog umiddelbart i storform. Som altid trives banksektoren formidabelt i et stigende rentemiljø, som netop er, hvad vi har oplevet i en længere periode nu.

Danske Bank leverede sidste år et resultat på 21,3 milliarder kroner og tjente styrtende 35 milliarder kroner på netop renterne. Ti milliarder mere end året forinden.

Også resten af banksektoren leverede tidligere på året rekordregnskaber på stribe for 2023. For generelt har økonomien det godt, vurderer Carsten Egeriis.

»Verden er ikke normal lige nu. Den geopolitiske situation generelt betyder mindre globalisering, mindre handel på tværs, flere restriktioner, flere barrierer. Det modsatte af, hvad jeg er vokset op med,« siger Carsten Egeriis og fortsætter:

»Men på samme tid klarer flere økonomier sig godt. Ikke bare i Norden er væksten ret stabil, men overordnet har verdensøkonomien umiddelbart klaret sig godt igennem alle de udfordringer, vi har set de senere år.«

Det er paradoksalt, konstaterer han. For hvordan kan det være, at finansmarkederne ikke er mere påvirkede af al den usikkerhed, der er i verden i øjeblikket?

»Det er nok, fordi forventningen lige nu er, at vi får en blød landing,« svarer Egeriis og henviser til, at man tidligere frygtede et enormt økonomisk tilbageslag.

For et år siden mødtes Berlingske med Egeriis til en snak om frygten for en bankkrise. Her var Silicon Valley Bank netop krakket, Credit Suisse var efter et kollaps blevet opkøbt af konkurrenten UBS, og flere frygtede en decideret bankkrise på ny.

Der var lommer af risici rundt omkring, som kunne få konsekvenser, lød hans analyse den gang.

»Vi talte jo allesammen om en reel recession; at det var den eneste måde, vi igen kunne få styr på inflationen og normaliseret renteniveauer,« siger Egeriis.

På det tidspunkt var der heller ingen, der regnede med, at den danske banksektor et år senere kunne aflægge rekordregnskaber.

Hvad siger det om verdens tilstand, at vi gik fra at frygte recession til en banksektor i rekord på blot et år?

»Mine erfaringer siger mig, at det generelt er rigtig svært at spå om fremtiden. Men det er en uforudsigelig verden, vi lever i lige nu, og det er en usikker verden. Den er ikke normal,« indleder Egeriis lettere sortseende.

»Men det er også en mere modstandsdygtig verden på mange måder. Den har været god til at absorbere de chok, den har stået over for. Corona, hurtigt stigende renter og inflation, har den formået at navigere hurtigt igennem,« siger han positivt.

Glade investorer

Usikkerheden er der trods alt stadigvæk. Men den er ikke til at spotte længere i Danske Bank, og pludseligt står Egeriis i spidsen for en virksomhed, der knuselskes af investorerne.

Aktiekursen er endnu ikke tilbage på niveauet før hvidvasksagen, men den er tættere på, end den har været de seneste syv år.

»Ingen af os var tilfredse med, hvordan aktieprisen så ud. Slet ikke vores ejere. Nu har vi set en pæn stigning, og det tolker jeg som et tegn på, at der er ny tiltro til banken, en tro på vores strategi, og på at vi er på vej tilbage,« siger Egeriis med henvisning til, at banken lancerede ny strategi sidste år.

Han mener også, at den stigende aktiekurs viser, at danskerne har fået mere tiltro til banken.

»Mere end 100.000 danskere er private investorer i Danske Bank, mange af dem er også Danske Bank-kunder, og det vidner om, at også kunderne har en større tillid til banken,« siger han.

Og banken forventer da også, at året 2024 bliver lige så godt som 2023. I hvert fald forventer banken, at overskuddet ender på mellem 20 og 22 milliarder kroner. I 2023 endte det på 21,3 milliarder kroner.

Netop som banken kunne levere rekordregnskab, havde man så småt påbegyndt den store flytning ind i det nye hovedkontor. Og i slutningen af april indtager de sidste medarbejdere det nye kontor.

Selv har topchefen glædet sig »megameget« til at flytte.

»Der har været en lang snak i banken om, at det var vemodigt at forlade de historiske bygninger i Holmens Kanal. Jeg havde et enormt flot kontor, og der var smuk kunst overalt på væggene,« siger han, men skynder sig at tilføje:

»Men jeg har nu været her i tre uger, og jeg tænker ikke et eneste sekund på de gamle kontorer. Flytningen kommer til at give mere energi, og det er en milepæl i forhold til vores historie, og hvor banken er på vej hen.«

Og banken er umiddelbart på vej hen til et godt sted.

Spår ikke om fremtiden

I banken antager man, at renterne udstukket fra centralbankerne vil stabilisere sig omkring to procent, og det vil i sidste ende betyde mere vækst i samfundet – og dermed for Danske Banks kunder og Danske Bank selv.

»Vi mener bestemt fortsat, vi kan drive en lønsom bank, selvom renterne falder lidt, og dele af indtjeningen vil blive ramt af dét,« siger topchefen.

Egeriis er mindre glad for at spå om verdens tilstand. Man kan håbe på det bedste og forberede sig på det værste, som han siger.

Han tør dog godt sige, at verden fortsat vil være usikker. Og den vil fortsat heller ikke være »normal«.

»Vi vil se stigende polarisering, vi vil se stigende spændinger, og vi vil opleve mere volatile markeder. Og det skal vi forberede os på, ligesom vi skal hjælpe kunderne til at være beredt.«

Da interviewet når sin planmæssige afslutning, er Carsten Egeriis efter et høfligt håndtryk hurtigt videre.

Ud i den enorme myretue, som nu er Danske Bank, hvor bankdirektører konverserer med almindelige medarbejdere i elevatoren.

Det var ikke sket i Holmens Kanal.

Siden 2022 har det været muligt for alle elbilejere – også dem, der ikke har en Tesla – at benytte sig af Teslas Supercharger-netværk af lynladere.

Det var lidt af en fordel, for Teslas ladere er blandt de billigste, og derudover er der rigtig mange af dem.

Og nu bliver det billigere, skriver B.T.

Priserne på lynladning fungerer sådan, at man i Tesla-appen kan se priserne, der som regel varierer i løbet af dagen.

Men har man et månedligt abonnement, så sparer man omtrent 60 øre/kWh, viser et kig i Teslas app.

Kan det betale sig?

Og det er prisen på det abonnement, der nu falder fra 99 kroner om måneden til 75 kroner om måneden, altså en månedlig besparelse på 24 procent.

Betaler man for et helt år, koster det 750 kroner, hvilket svarer til en yderligere besparelse på knap 17 procent.

Det betyder, at lader man mere end 125 kWh på en måned på Teslas ladere, kan det nu betale sig at købe abonnementet for den pågældende måned.

Vil man købe til et helt år, skal man lade mere end 1.250 kWh på et år på Teslas ladere, før det kan betale sig.

Priseksempler

I skrivende stund koster det 2,75 kroner/kWh at lade op på den nærmeste Tesla Supercharger, der befinder sig i Rødovre.

Havde man det nu billigere abonnement, ville den pris ryge ned på 2,15 kroner/kWh, altså 21 procent mindre.

Til sammenligning koster det ifølge FDM i dag 2,5 kroner/kWh at lade hos ViggoEnergy, samme pris hos Uno-X, hvilket er de to billigste på FDMs liste.

Lader man på Clevers hurtigladere, koster det 4,99 kroner/kWh, medmindre man eksempelvis har Clevers abonnement med ubegrænset opladning.

Den dyreste lynladningsudbyder i dag er Fastned, der ifølge FDM tager 5,89 kroner/kWh.

Dermed sparer man i dag 63 procent ved at lade hos Tesla med abonnement i forhold til den dyreste hurtiglader. Det er endnu et eksempel på, hvor godt det kan betale sig at være årvågen, når man lader ude – og hvor uigennemskuelige priserne kan være.

Oversætter man det til benzinpriser, svarer det til, at man betalte 15 kroner for en liter benzin hos den ene tankstation, medens det hos den anden kostede 5,55 kroner for en liter benzin.

Har man allerede Teslas Supercharger-abonnement, skifter prisen automatisk til den nye pris, skriver B.T. 

Et hegn, en foderhæk og syv stykker kvæg samt personbiler for 365.000 kroner.

Genstandene har det til fælles, at de er fundet i konkursboet efter det forliste Nordic Waste, hvor konkursadvokaterne har ledt med lys og lygte efter ting, der kan sælges, så kreditorerne kan få deres penge tilbage efter miljøkatastrofen nær Ølst ved nytårstid.

Alt i alt er der indtil videre fundet bare 724.502 kroner i det konkursramte selskab, men hvordan kan der være så få penge at hente i en virksomhed, som i dens sidste regnskabsår tjente mere end 20 millioner kroner efter skat?

Svaret er teknisk, men kommer her:

Søsterselskaberne, DSH Recycling A/S og Nordic Waste A/S, er nemlig begge ejet af DSH Environment ApS, som til syvende sidst er ejet af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen samt hans to døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.

Torben Østergaard Nielsen har bestemmende indflydelse i alle tre selskaber.

Og når kuratorerne ikke kan finde mere end 724.502 kroner i Nordic Waste, skyldes det én ting:

At Nordic Waste primært var et relativt tomt driftsselskab, som lejede den grund, det opererede på, og maskinellet, det anvendte, af søsterselskabet DSH Recycling A/S, som 23. februar gik i rekonstruktion, blot en måned efter Nordic Wastes konkursbegæring.

Det viser en aktindsigt, Berlingske har fået hos Skifteretten i Randers.

Metoden er ifølge Troels Lilja, professor i selskabsret ved Syddansk Universitet, selskabsretligt helt efter bogen.

»Der vil være en tendens til, at man har så få aktiver i sit driftsselskab som muligt. Det er slet ikke unormalt, og så vil der ikke være mange penge at komme efter for kreditorerne,« siger professoren til Berlingske.

Og netop derfor ser det ud til, at Nordic Waste kommer til at slippe for den massive regning, der er ved at ophobe sig i skrivende stund.

I den seneste kreditoropgørelse, som kuratellet i Nordic Waste-konkursboet har udsendt, var der anmeldt krav for omkring 179 millioner kroner fra alle dem, der mener at have penge i klemme.

Det beløb forventes at stige betragteligt, har Anders Hoffmann Køningsfeldt, kurator samt partner og advokat i Bech-Bruun, tidligere oplyst til Berlingske.

Ingen penge i nogen af selskaberne

Da Nordic Waste gik konkurs i kølvandet på jordskreddet, mistede DSH Recycling sit »væsentligste indtægtsgrundlag«, viser en aktindsigt i kreditorinformationen, som DSH Recycling har sendt til Skifteretten i Randers.

På grund af manglende lejeindtægter fra Nordic Waste har DSH Recycling nemlig nu en leasinggæld på cirka 33,5 millioner kroner og skylder næsten fire millioner i selskabsskat, viser balanceoversigten, som retten har modtaget, og som Berlingske har fået aktindsigt i.

DSH Recycling har nemlig leaset en stor del af for eksempel de maskiner, som selskabet har udlejet til Nordic Waste, hvorfor altså også DSH Recycling mere eller mindre er tømt for fysiske aktiver – og nu også penge.

I DSH Recycling er der ifølge balanceoversigten 1,2 millioner kroner.

På politisk opdrag fra miljøminister Magnus Heunicke (S) fik statens advokat, Kammeradvokaten, i starten af året til opgave at undersøge, hvilke andre virksomheder ud over Nordic Waste der eventuelt kan være ansvarlige i sagen.

Og så skulle det undersøges, om ledelsen, ejere eller andre personer i eller omkring Nordic Waste kan gøres ansvarlige for skaderne, lød opdraget.

Kammeradvokaten har på den baggrund allerede nu konkluderet, at søsterselskabet DSH Recycling kan drages økonomisk til ansvar i Nordic Waste-sagen.

Men det kommer formentlig næppe til at ske, mener Troels Lilja, medmindre Kammeradvokaten kan påvise, at der er sket en formuesammenblanding mellem Nordic Waste og DSH Recycling.

Formuesammenblanding er sket, hvis DSH Recycling for eksempel har faktureret en vognmand for en ydelse, som vognmanden egentlig har udført for Nordic Waste, men det er alene et tænkt eksempel.

»Det følger jo faktisk af selskabslovens §1, at der er begrænset hæftelse i selskaber, og at selskaberne ikke hæfter for mere, end de har i kapital, og at ejerne ikke hæfter for mere end dét, de har indskudt i selskabet,« siger han, men siger også at det kan ændre sig, hvis man kan påvise, at ledelsen i DSH Recycling har handlet ansvarspådragende.

Der har ikke været noget fremme, der tyder på det.

Og selv hvis Kammeradvokaten får medhold i, at DSH Recycling kan drages til ansvar og dermed skal hæfte for Nordic Waste, så er der altså ikke aktiver for mere end godt 1,2 millioner kroner i selskabet.

Sammenholdt med de indtil nu fundne penge i Nordic Waste giver det i alt et beløb på knap to millioner kroner, som altså skal holdes op mod kreditorernes hidtil anmeldte krav på 179 millioner kroner.

Selskaberne Nordic Waste og DSH Recycling har ifølge selskabets årsrapporter fra og med 2021 samlet udbetalt i alt 59 millioner kroner i udbytte til dets ejere ud af selskabernes samlede resultat på omkring 104 millioner kroner. Det er blandt andet derfor, der ikke er særligt mange penge tilbage i nogen af selskaberne.

Den næste kreditorredegørelse fra Nordic Wastes kuratorer forventes offentliggjort om omkring en måneds tid. Her forventes kreditorernes kapitalkrav som beskrevet at være steget markant.

God eftermiddag!

På vanlig vis skærer Berlingske gennem nyhedsstrømmen og disker op med de vigtigste erhvervshistorier, der pryder mediernes forsider i ind- og udland.

I denne omgang tager jeg dig forbi elbiler, Elon Musk og noget så luksuriøst som det norske kongehus.

Vi starter med det luksuriøse.

#1 – Norsk kongehus skaber dundrende underskud

Kongetronen i Norge tilhører Kong Harald.

Han har, sammen med resten af kongehuset, præsteret et millionunderskud i 2023.

Den royale norske familie er sluppet ud af 2023 med et underskud på 53,4 millioner norske kroner, skriver E24. I danske kroner er det lidt under 34 millioner.

Pengepungen er blevet udhulet af blandt andet rejser til 47 kommuner, officielle besøg i fem europæiske lande samt forskellige arrangementer med norsk forsvar.

Underskuddet står i kontrast til kongehusets tocifrede millionoverskud i 2022, og det norske kongehus påpeger, at det aktuelle underskud dækkes af tidligere bevillinger.

Og hvis du overvejer, hvordan det danske kongehus lukkede regnskabsbøgerne i det forgangne år, så er svaret: Med et mere beskedent underskud på 1,6 millioner danske kroner.

En anden økonomisk nyhed har også ramt Norge i dag.

Nordmændene er blevet en spids rigere. Den norske oliefond, som er verdens største, har i første kvartal tjent 2.000 milliarder norske kroner ifølge CNBC, hvilket svarer til cirka 1.270 milliarder danske kroner.

Det er primært nordmændenes investeringer i teknologiaktier, der har skæppet godt i kassen.

Oliefonden, der officielt hedder Statens pensionsfond, investerer den norske stats overskud fra olie- og gasproduktion.

Nok om Norge. Nu skal det handle om elbiler.

#2 – De har været frygtet længe: Nu pønser kinesiske elbilfirmaer på at rykke til Europa

EU vil efter alt at dømme rasle med toldbøssen, og det reagerer kinesiske elbilproducenter nu på.

Flere af dem forsøger at flytte noget af deres produktion til Europa for at smyge uden om potentielt højere toldsatser fra EU. Det skriver Marketwire i Børsen.

Tesla-rivalen BYD er på vej med en fabrik i Ungarn, og ifølge Bloomberg forhandler kinesiske Dongfeng Motors med den italienske regering om at etablere en fabrik i landet.

Chery Automobile og Ebro-EV Motors har også aftaler på plads om at bygge fabrikker i Barcelona.

Europa-Parlamentet forventes at vedtage toldsatser, der er højere end standardsatsen på ti procent, for kinesisk fremstillede elbiler.

Vi bliver i bilsporet lidt endnu.

#3 – Elon Musk undskylder medarbejderes løn – beder selv om 393 milliarder

Hvis du nogensinde kigger på din lønseddel og tænker, at du får alt for lidt i løn, så skal du vide, at det kunne være meget værre.

Du kunne nemlig være verdens andenrigeste mand, Elon Musk, som tilsyneladende ikke har fået løn i årevis.

Derfor skal Tesla-aktionærer nu til stemmeurnerne og tage stilling til topchefens løn helt tilbage fra år 2018, skriver Reuters. Det skal ske, efter at en domstol i Delaware i januar blokerede for Musks lønpakke på 54 milliarder dollar – cirka 393 milliarder kroner.

»Elon er ikke blevet betalt for noget af sit arbejde for Tesla i de sidste seks år. Det forekommer os – og de mange aktionærer, som vi allerede har hørt fra – grundlæggende uretfærdigt,« bemærker Teslas bestyrelsesformand, Robyn Denholm, ifølge Reuters.

Tesla fyrede i starten af ugen ti procent af sine ansatte, og Elon Musk har netop sagt undskyld til nogle af dem, der fik en fyreseddel.

Elbilselskabet har nemlig givet for små fratrædelsesordninger til nogle af de fyrede, skriver Bloomberg.

»Jeg undskylder denne fejl. Den bliver rettet med det samme,« skriver Elon Musk i en mail.

Lad os se på nogle af de historier, der fylder i Berlingskes egne spalter.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: De ejer Danmark, men vil ikke tale om det: »Jeg er meget interesseret i at medvirke så lidt som muligt«

Berlingske portrætterer den kommende tid Danmarks største jord- og ejendomsbesiddere og giver et unikt indblik i deres liv. Men kun en lille håndfuld ønsker at medvirke – for diskretion er i højsædet blandt de mest formuende.

Læs den første artikel i serien her.

B: Massefyring i Danish Crown er nødvendig: »Vi skærer så dybt, så vi kommer det rigtige sted hen«

For anden gang på et år skal den danske slagterigigant Danish Crown gennem en omfattende omstrukturering og massive fyringer. Beslutningen er trist, men nødvendig, fortæller topchef Jais Valeur.

Læs artiklen her.

C: Joe Biden på hjemmebane viser en skarp kampform

Mens medieverdenen har travlt med at dække Donald Trumps retssag i New York, har præsident Biden taget turen til Pennsylvania. Det blev lidt af en »homecoming«, der skal bygge videre på fremgangen i meningsmålingerne. Og budskabet er ikke til at tage fejl af.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med!

384 milliarder kroner. 

Så mange kroner beder Teslas bestyrelse dets aktionærer om at acceptere, at Elon Musk får betalt i aktier som tak for sit foreløbige arbejde som topchef i Tesla.

Samme beløb bad Elon Musk om for seks år siden, hvilket et flertal af aktionærerne godkendte, at han kunne få. 

Men ikke alle var tilfredse, og en enkelt aktionær tog aftalen i retten i den amerikanske delstat Delaware, hvor Tesla har hovedsæde.

Her fik milliardæren Musk i januar afslag på at gennemføre aftalen, som dommeren mente var »behæftet med fejl«. 

Men nu modsætter bestyrelsen i Tesla sig – med Elon Musk i ryggen – domstolens kendelse. Det skriver CNBC. 

Lønpakken på 384 milliarder kroner, som bestyrelsen i Tesla forsøger at få i hus på Elon Musks vegne, er den største aftale om en lønpakke i amerikansk erhvervshistorie.

Elon Musk har flere gange givet udtryk for, at han gerne vil eje 25 procent af Tesla-aktierne, og at han er »utryg« ved ikke at sidde på en større del af aktierne, end de 13 procent han ejer nu.

»Faktuelle fejl«

Da domstolen i Delaware i starten af året valgte at lade Elon Musks lønaftale bortfalde, var det, fordi det var domstolens overbevisning, at afstemningen om aftalen var sket på uretfærdig vis.

Dommeren fandt, at det reelt set var Elon Musk og ikke bestyrelsen, der styrede virksomheden, og at den komité af aktionærer, der skulle stemme for eller imod Musks lønpakke, i virkeligheden havde fungeret mere »som et rådgivende organ« for Musk.

Derfor kunne Delaware ikke acceptere en så vidtgående aftale, som Elon Musk ønskede sig.

Forudsigeligt nok skabte det en reaktion hos manden selv, som kort efter delte sin utilfredshed med dommen på mediet X, hvor han rådede andre til »aldrig at registrere sin virksomhed i staten Delaware«.

Ifølge CNBC er Delaware foruden Tesla hjem til 60 procent af de 500 største virksomheder i USA målt på omsætning.

Onsdag sendte Tesla så en meddelelse ud, hvor de anklager domstolen i Delaware for at »lave faktuelle fejl« og »drage ukorrekte konklusioner ved lov«.

»Fordi domstolen blokerede for beslutningen, er Elon ikke blevet betalt for noget af sit arbejde for Tesla i de sidste seks år. Det forekommer os – og de mange aktionærer, vi allerede har hørt fra – grundlæggende uretfærdigt og i strid med viljen hos de aktionærer, der stemte for beslutningen,« skriver forperson for Teslas bestyrelse, Robyn Denholm, i meddelelsen.

Teslas aktionærer skal stemme om aftalen til virksomhedens næste årsmøde 13. juni.

En stribe af ansatte i Google er blevet fyret.

Det sker kun én dag efter en protest mod selskabets samarbejde med Israel, skriver CNBC, som har set et internt notat fra Google.

I notatet lyder det fra vicepræsident for global sikkerhed Chris Rackow, at en række ansatte blev opsagt onsdag som reaktion på protesterne:

»Efter en undersøgelse har vi i dag opsagt ansættelsen af ​​28 medarbejdere, der var involveret. Vi vil fortsætte med at undersøge og tage affære ved behov.«

Protesterne, som fandt sted tirsdag, er arrangeret af en gruppe ansatte internt fra Google, som modsætter sig selskabets samarbejde med Israel.

Delt med Amazon har Google en kontrakt med Israel på 8,4 milliarder kroner om at levere cloudtjenester og datacentre til den israelske regering.

Kontrakten, som de demonstrerende modsætter sig, hedder Project Nimbus og blev underskrevet i 2021.

Ifølge The New York Times kalder nogle af protestgruppens medlemmer fyringen for en »åbenlys gengældelse«, og de savner respons fra en leder:

»I de tre år, som vi har organiseret mod Project Nimbus, har vi endnu ikke hørt fra en enkelt leder om vores bekymringer. Google-medarbejdere har ret til fredeligt at protestere mod vilkår og betingelser for vores arbejde,« lyder det fra protestgruppen i en erklæring.

Blokerede chefens kontor

Meldingen om fyringen af 28 ansatte kommer blot en enkelt dag efter nyheden om, at ni Google-medarbejdere havde arrangeret demonstration mod Googles samarbejde med den israelske regering, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Tirsdag aften blev de ni ansatte anholdt af politiet, efter en såkaldt sit-in: En ikkevoldelig protest, hvor demonstranter sætter sig ned med målet om at forhindre arbejdsfunktioner.

De ansatte protesterede og nægtede eksempelvis at forlade topchefens kontor for Googles Cloud-afdeling og ville blive siddende, til Google kappede sine bånd med Israel.

Øverst i artiklen kan du se en video filmet under anholdelsen tirsdag.

»At fysisk hæmme andre medarbejderes arbejde og forhindre dem i at få adgang til vores faciliteter er en klar overtrædelse af vores politikker, og vi vil undersøge sagen og tage de rette foranstaltninger,« lød det tirsdag fra Google-talsmand Bailey Tomson i forbindelse med protesten og anholdelsen.

Hun tilføjede, at medarbejderne blev sat på administrativ orlov og deres adgang til interne systemer fjernet.

Det er langtfra første gang, at Google-medarbejdere modsætter sig selskabets forbindelse til og arbejde med Israel, eller at Google fyrer som grund for det.

Protesterne er intensiveret de seneste måneder, som konflikten mellem Israel og Hamas har udviklet sig og intensiveres.

Du kan læse om flere situationer med de utilfredse og demonstrerende Google-medarbejdere her.

Omkring 75.000 boligejere, der har fået en for stor skatterabat i 2024 og dermed risikerer restskat, får nu direkte besked af Vurderingsstyrelsen.

Det er kun boligejere, hvis restskat på grund af skatterabatten er 5000 kroner eller mere, der vil modtage et brev.

Det er betydeligt flere, der er berørte af problemstillingen, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Problemstillingen opstår, når boligejere får skatterabat på deres ejendomsværdiskat, men et fald i grundskylden - eller omvendt.

Her bliver den korrekte skatterabat først beregnet i forbindelse med årsopgørelsen for skatteåret 2024.

Styrelsen skriver nu, så berørte skatteydere kan planlægge deres økonomi. Men også for at vejlede ejerne om deres muligheder, lyder det.

Skatten for mange af landets boliger steg ved nytår, hvor boligerne fik markant højere ejendomsvurderinger.

Men det er på Christiansborg blevet besluttet at give en skatterabat på det beløb, som ens skat står til at stige med i 2024.

Skattesystemets it-systemer kan dog ikke håndtere regnestykket for de to slags boligskatter, hvis den ene skat er steget, mens den anden er faldet.

Fra forskudsopgørelsen 2026 vil skatterabatten blive udregnet korrekt, men nogle boligejere vil altså få en for stor skatterabat i løbet af forskudsårene 2024 og 2025.

- Jeg forstår godt, at det kan være forvirrende, når skatterabatten først bliver regnet på tværs af boligskatterne i forbindelse med årsopgørelsen. Det er planen, at den skal regnes på tværs allerede på forskudsopgørelsen 2026, siger Hanne Michaelsen, underdirektør i styrelsen, i meddelelsen.

- Indtil den løsning er klar, gør vi vores bedste for at informere de borgere, der er berørt af problemstillingen.

Den manglende betalte boligskat fører ikke nødvendigvis til restskat, da der er mange forhold, der har betydning for beregningen af årsopgørelsen, skriver styrelsen.

/ritzau/

EU-landenes ledere deler den samme analyse: Europas konkurrenceevne er udfordret. Og der skal gøres noget.

Alligevel ser EU-topmødet i Bruxelles torsdag ud til at ende uden hurtig, konkret handling, og det skaber dyb bekymring i erhvervslivet.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, vil nødigt ringe med katastrofeklokken, men siger, at han er nervøs:

- Vi har talt om det i årevis, og mens vi taler, så sker der en større og større devaluering af vores konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han står ikke alene. På topmødet modtog EU-lederne en 147 sider lang rapport fra den tidligere italienske premierminister Enrico Letta. Det skete med budskabet om, at "der er ingen tid at spilde", fordi EU falder bagud i forhold til Kina og USA.

Men selv om EU-lederne på topmødet er enige i analysen, så er det ifølge DI småt med konkret handling, der kan hurtigt kan få effekt.

I et udkast til konklusioner fra topmødet lægger EU-lederne op til at "fremme" arbejdet med en kapitalmarkedsunion. Men under de pæne ord ligger en dyb national modstand at afgive kontrol over tilsyn og egne børser.

Derfor har forslaget reelt lange udsigter til at blive til virkelighed.

EU-lederne lægger samtidig op til, at administrative byrder på virksomheder skal lempes. Og der skal gives hurtigere adgang til at få tilladelser til nye produkter eller opførsel af eksempelvis vindmølleparker.

Men bag de fine ord ligger igen en uudtalt erkendelse af, at det i EU-systemet er sværere at fjerne regler end et indføre nye.

For hvis myndigheder giver et selskab hurtigere sagsbehandling, så kan andre klage. Så det er mere sikkert for embedsmændene at følge reglerne til punkt og prikke for at undgå fejl.

- Det er fine overskrifter. Men hvordan har de tænkt sig at implementere det? Det mangler jeg svar på. Vi har set overskrifterne mange gange før, uden at der er kommet noget ud af det, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han mener, at der burde sættes konkrete initiativer, mål og et system for opfølgning op for at få sagsbehandlingstiderne ned.

Derudover bør EU-lederne lytte til anbefalingerne i Letta-rapporten, mener DI-direktøren.

Rapporten lægger op til at integrere energi, tele og finans i det indre marked. Samt ændre reglerne for statsstøtte og indføre en femte frihed i det indre marked.

Den skal supplere de eksisterende fire friheder i det indre marked - den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

Den femte frihed bør ifølge Letta være deling af viden, forskning og kunstig intelligens blandt EU-landene.

Rapporten er dog kommet så sent, at EU-lederne ikke fuldt ud har kunne forholde sig til konklusionerne på dette topmøde. I stedet ventes man at tage en ny runde på topmødet i juni.

I konklusionerne fra dette topmøde lægger EU-lederne op til at udvikle en ny "horisontal strategi" for et moderniseret indre marked "inden juni 2025".

Der ventes med andre ord at gå mere end et år, før strategien er klar.

- Det er to år siden, at von der Leyen i Davos sagde, at der skulle handles hurtig. Alligevel skal der gå tre år, før man har en plan. Det er nærmest handlingslammelse, siger Lars Sandahl Sørensen.

/ritzau/

Det tegner til at blive en fremragende uge for præsident Joe Biden. 

I disse dage er præsidenten på visit i den vigtigste af alle svingstater: hans egen barndomsstat Pennsylvania. Her møder han vælgerne og kan hamre løs med sine politiske budskaber.

Alt imens hans modstander, Donald Trump, er bænket i en retssal i New York.

I Washington er det, som om foråret har stukket næsen frem efter en lang politisk vinter. Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har trodset sabelraslen fra den yderste højrefløj og fremlagt tre lovforslag, der tilsammen matcher den pakke med militærhjælp til Ukraine, Israel og Taiwan og nødhjælp til Gaza, som et bredt flertal i Senatet vedtog sidste år.

De kan være vedtaget inden ugen er omme.

Og som ekstra flødeskum på den politiske kage er republikanerne igen hoppet op i klovnebussen og er ved at flå hovederne af hinanden.

Samtidig har Biden nu sat fuld turbo på den højteknologiske pakke, der blev vedtaget i 2022. 140 milliarder kroner har Intel fået til nye fabrikker og forskningsfaciliteter. TSMC fra Taiwan har fået over 40 milliarder kroner til fabriksbyggeri i Arizona, og sydkoreanske Samsung det samme til en fabrik i Texas.

Det vil give tusindvis af nye arbejdspladser, men vigtigst af alt i et valgår: massiv positiv omtale i de lokale medier.

Og så er der spørgsmålet om kvinders adgang til abort, som republikanerne i årevis har brugt til at mobilisere deres kernevælgere, men som nu er ved at eksplodere mellem hænderne på dem.

Adgang til abort er allerede på stemmesedlen i Florida til november og er tæt på at nå stemmesedlen i den vigtige svingstat Arizona, hvor det nu er en abortlov fra 1864, der er gældende. Mens republikanske kandidater i vild panik løber væk fra de markante holdninger, som de havde for bare få uger siden.

Er adgangen til abort et vigtigt spørgsmål? En meningsmåling i The Wall Street Journal viser, at 39 procent af kvinderne i forstæderne i svingstaterne mener, at kvinders adgang til abort er det vigtigste spørgsmål. De stemmer næsten allesammen demokratisk.

Det går jo godt. Altså for Joe Biden.

Joe Bidens budskab er klart

Hvad taler præsidenten så om i en gammel industristat som Pennsylvania? Hvor myterne om fordums storhed fortsat giver medvind til Donald Trumps fortælling om, hvordan alle andre har stjålet amerikanske industrijob og dermed middelklassens livsgrundlag.

I Bidens hjemby, Scranton, var udgangspunktet ikke overraskende historier om hans far. Det er historier, der altid har en morale om at arbejde hårdt, hvis man vil nå noget i verden. At man ikke får noget forærende – naturligvis med direkte reference til Donald Trump, der arvede sin rigdom.

Hans første tale viste præcis, hvorfor fundamentet til en valgsejr blev lagt tilbage i februar, da det så mørkest ud. For hvis man skræller al kampagneretorikken væk, så var det en tale, der handlede om skattepolitik og sundhedspolitik.

Det lyder måske dødssygt, men Biden bruger præcis de to punkter til at anskueliggøre, hvad han ser som den afgørende forskel på ham selv og Donald Trump.

At Biden ser verden gennem Scrantons øjne og vil føre en politik, der handler om middelklassen og en udbygning af velfærdsstaten. Og at Donald Trump ser verden fra vinterresidensen i Mar-a-Lago og vil føre en politik, der gavner hans rige billionærvenner.

Aftenens tale i Scranton var en morsom og dybt personlig tale, der mest handlede om gamle dage. Og viste en præsident i hopla, der kan føle en begyndende medvind. Der handlede om, hvordan han havde mødt de to kvinder, der blev til hans livs store kærligheder. De mange anekdoter – »dengang kostede en burger 19 cent eller noget« – er en måde at omfavne alderen på. Han skal være den bedstefar, som vi alle ønsker at have.

Men det er naturligvis ikke bare varme og hygge. Joe Biden sendte fra Pittsburgh også en advarsel afsted, som vi her i Europa skal tage alvorligt. For det står også meget klart med denne tur, at Biden godt nok bruger en blidere retorik – men også, at han ikke har tænkt sig at blive overhalet af Donald Trump på America First!-dagsordenen.

Meget mere handelskrig

Biden har løbende i de seneste år optrappet den teknologiske handelskrig med Kina – oven i den bølge af straftold, der blev indført under Trump. Man forsøger godt nok at afdramatisere situationen, men budskabet fra finansminister Janet Yellen var under et besøg i Beijing tidligere i april ikke til at tage fejl af.

USA vil ikke acceptere, at Kina forsøger at eksportere sig ud af sine nuværende problemer, hvor der er al for stor produktionskapacitet i forhold til det kinesiske marked. Historier om, at kinesiske virksomheder forsøger at sælge varer til udlandet med tab eller næsten ingen indtjening, er vand på den amerikanske mølle.

Budskabet er, at Bidens regering vil vogte over hver eneste amerikanske industriarbejdsplads. Den igangværende svækkelse af den kinesiske yuan gavner kinesiske eksportvirksomheder, og det bliver der også holdt et skarpt øje med i Washington.

Men Biden vil også vise handling, for Donald Trump har foreslået nye høje toldsatser på kinesiske varer. Derfor har Biden nu foreslået en forhøjet straftold på kinesisk stål og aluminium. Det udgør godt nok ikke en stor del af samhandlen eller USAs stålbehov, der primært dækkes af Canada og Mexico. Men det er et første symbolsk skridt.

Det er ingen hemmelighed, at regeringen overvejer ny straftold på en lang række klimateknologier som elbiler, bilbatterier og solceller. Det er alle områder, hvor USA ønsker at være førende, og hvor den store klimapakke (IRA) fra 2022 har gjort klimainvesteringer i USA meget attraktive.

Det har fuldstændig revet tæppet væk under de europæiske lande, der havde regnet med, at klimateknologier var deres bord.

Hver gang USA handler, har det en direkte og indirekte påvirkning på dansk industri. Direkte, når der eksempelvis laves toldmure og gives støtte til produktion i USA. Indirekte, når kinesiske virksomheder bliver lukket ude af det amerikanske marked og derfor forsøger at dumpe endnu mere i Europa.

Den amerikanske valgkamp er kun lige gået i gang. Handel bliver en vigtig kampplads, og europæerne gør klogt i at spænde sikkerhedsbæltet. Smukt bliver det ikke.

Begge kandidater går efter America First!

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør