Der er et "markant behov" for at løfte den digitale sikkerhed blandt Danmarks små og mellemstore virksomheder.

40 procent af virksomhederne har ikke et digitalt sikkerhedsniveau, som matcher deres risikoprofil.

Sådan lyder vurderingen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed i en ny analyse af digital sikkerhed, skriver Jyllands-Posten.

Analysen er udfærdiget på baggrund af rundspørger fra Danmarks Statistik med besvarelser fra mere end 4500 virksomheder.

Der er ifølge avisen omkring 300.000 små og mellemstore virksomheder - også kaldet SMV'er - i Danmark.

Ifølge vurderingen er der således omkring 120.000 virksomheder, der har et sikkerhedsniveau, som ikke er proportionelt med risikoen for eksempelvis hackerangreb.

Analysen er den seneste til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som blev oprettet sidste år.

I analysen fra ministeriets styrelse lyder det, at tæt på alle virksomhederne laver backup af data, men at de fleste stadig er udsatte.

60 procent vil "slet ikke eller kun i lav grad" kunne udføre kerneopgaver uden adgang til interne centrale it-systemer, og de er dermed sårbare over for angreb, lyder det.

Thomas Bustrup, som er viceadministrerende direktør i Dansk Industri, kalder i en kommentar til Jyllands-Posten analysen for foruroligende læsning.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv mener underdirektør for digitalisering og teknologi Nikolaj Juncher Wædegaard, at de seneste tal viser en "bekymrende udvikling".

Niklas Winther, som er chefkonsulent og digitaliseringspolitisk ansvarlig hos SMVdanmark, siger til avisen, at digital sikkerhed generelt har været et løbende udviklingsområde blandt virksomhederne.

- For os handler det om at få løftet vidensniveauet om, hvordan man sikrer sig digitalt i samfundet over en bred kam, og samtidig få nogle konkrete og effektive redskaber stillet til rådighed fra myndighederne, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Kunstig intelligens (ai) er kommet for at blive, og det kan skabe stor værdi.

Hvis man husker sin kritiske sans og bruger den rigtigt.

»Ai kan give mennesket superkræfter.« 

Sådan lyder budskabet fra Ida Ebbensgaard.

Derfor bør man tage den til sig og se mulighederne ved at bruge den, mener hun.

Ida Ebbensgaard er journalist og forfatter til bogen »Ægte«, der handler om kunstig intelligens.

Siden november 2022, da ChatGPT gjorde ai tilgængelig for alle, har Ida Ebbensgaard været dybt fascineret af de muligheder, teknologien åbner for. Og hendes overbevisning om, at kunstig intelligens er fremtiden, er kun blevet stærkere.

Derfor mener hun, at ai er noget, vi alle bør kaste os over. Hendes besked er klar:

»Kom i gang. Du kan godt. Og hvis du ikke kan, kan du lære det. Og ved du hvad? Det er faktisk ikke svært – det er både sjovt og utroligt nyttigt, når du først kommer i gang.«

I denne artikel giver hun konkrete råd til, hvordan du kan mestre kunstig intelligens, udnytte dens potentiale og skabe værdi.

Sådan »prompter« du

Ai kan hjælpe dig med alle mulige slags arbejdsopgaver, mener Ida Ebbensgaard.

Selv hjalp ai hende for nylig med at bygge en hjemmeside – noget hun ikke vidste, hvordan man gjorde.

At bruge kunstig intelligens er ikke svært, men der er noget grundlæggende, man skal kende, mener hun.

At skrive til en kunstig intelligensmodel kaldes at prompte. Og Ida Ebbensgaard giver fire konkrete råd til, hvordan det kan gøres for at få de bedste resultater:

• Tal eller skriv som et menneske til botten: Brug dit hverdagssprog og hav en dialog med den. Giver den ikke et tilfredsstillende svar, så spørg ind til de resultater, den giver.
• Giv den et klart mål: Fortæl den, hvad målet er for opgaven. Og giv den gerne kontekst til spørgsmålet og eksempler.
• Bed den om at gå frem trin for trin: For at du selv kan få mest ud af ai-bottens svar, er det en god idé at se, hvordan den er nået frem til det konkrete resultat.
• Giv den en persona: Hvis botten skal ind i en konkret opgave, kan det være en idé at give den en persona, der relaterer sig til opgaven. Det kan for eksempel være at fortælle den, at den er en folkeskolelærer eller ekspert i et vilkårligt emne.

De resultater, modellen spytter ud, kan nogle gange være lange svar. Derfor råder Ida Ebbensgaard til, at man beder modellen om at sætte resultaterne i en tabel, så det er mere overskueligt at læse.

Vær kritisk

Det er værd at se på, hvilken model kunstig intelligens man bruger, mener Ida Ebbensgaard.

»Du får, hvad du betaler for,« siger hun, og det er nemlig det næste råd.

Så hvis man synes, at man tit får et dårligt resultat, så er det måske, fordi man bruger en dårlig model, mener hun.

Når det kommer til de forskellige modeller, har hun også gode forslag, der kan hjælpe én i hverdagen:

• Brug ChatGPT eller lignende modeller til coaching: Talefunktionen fungerer godt som en sparringspartner op til eksamener, jobsamtale eller præsentationer.
• NotebookLM: Gennem kunstig intelligens skaber den en kort podcast på baggrund af rapporter eller pdf’er, man selv uploader. Podcasten fungerer som en overflyvning af indholdet.
• Perplexity: Den er god til at søge efter viden og giver kildehenvisninger, så man selv kan dykke yderligere ned i resultaterne.

Ida Ebbensgaard mener også, at før vi kan få de bedste resultater fra kunstig intelligens, er det nødvendigt at ændre vores mindset.

For folk spørger tit, om den løste opgaven? »Ja« eller »nej«? Det mener hun er et forkert spørgsmål:

»Spørgsmålet skal være, hvor mange procent af opgaven hjalp den med at løse? Hvis svaret er 25 procent af en opgave, der ville tage to timer uden ai, har den sparet dig en halv time. Det kan give mere tid til andre opgaver – for den er ikke kun et værktøj til at gøre ting hurtigere, den kan også løfte kvaliteten af det arbejde, vi laver.«

Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at huske sig selv:

»Husk din kritiske sans,« siger hun og forklarer, at man ikke skal tage alt, hvad kunstig intelligens kommer med, som en sandhed. Men det kan hjælpe dig til at komme tæt på sandheden.

God eftermiddag, kære læser

Weekenden banker snart på døren, men inden du knapper fyraftensøllen op, er der et helt friskt nyhedsoverblik klar til dig.

Som altid har Berlingske Business været medierne rundt for at finde de skarpeste erhvervsnyheder. Vi begynder hos vores kolleger i branchen og slutter hos os selv.

God læselyst!

#1 – Verdens største callcenter vil bruge kunstig intelligens til at sløre indiske medarbejderes accenter

Moderne problemer kræver moderne løsninger.

Og sådan en har man muligvis fundet hos verdens største callcenter, franske Teleperformance SE. De lancerer nemlig et nyt system, som ved hjælp af kunstig intelligens skal sløre accenten hos selskabets engelsktalende indiske medarbejdere.

»Når man har en indisk agent på linjen, kan det være svært at høre ordentligt og forstå det. Med den her teknologi neutraliseres den accent med ingen latenstid. Det skaber mere intimitet, øger kundetilfredsheden og reducerer den gennemsnitlige håndteringstid,« siger selskabets direktør Thomas Mackenbrock til Bloomberg og kalder det en »win-win.«

Ifølge selskabet bag teknologien, Sanas, er formålet at undgå »accent-baseret diskrimination.« Teknologien findes på nuværende tidspunkt til indiske og filippinske accenter, men skal efter planen også dække blandt andet Sydamerika.

Det lyder umiddelbart som en positiv udvikling for branchen, men ifølge Bloomberg medfølger en risiko for især flere filippinske callcentre, som har specialiseret sig i at have medarbejdere med gode engelskkundskaber.

#2 – Skandaleramt energiselskab vil have flere penge af ejerne

Den danske biogasvirksomhed, Biocirc, har mildest talt været ude i lidt af et uvejr de seneste måneder.

Men nu skal der tilsyneladende rettes op. I hvert fald på pengekassen.

Mediet Finans erfarer fra en række kilder, at Biocirc om to uger holder ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal stemmes om at rejse op mod 300 millioner kroner.

Angiveligt skal pengene komme i selskabets kasse ved at sælge aktier for 20.000 kroner stykket. Det er markant under de 80.000 kroner per aktie, som Biocircs aktier gik for i oktober 2024.

Biocirc kom omkring nytår ud i noget af et stormvejr, da et flertal af bestyrelsen fyrede direktør Bertel Maigaard. Dog mente direktøren slet ikke, at han var fyret; der var blot »noget forvirring vedrørende ledelsen af Biocirc«.

Siden har storaktionæren DLG valgt at trække to af sine bestyrelsesmedlemmer ud af Biocirc, og DLG har nedskrevet sin investering med 164 millioner kroner.

#3 – Novo Nordisk har sagsøgt dem for milliarder: Nu svarer de igen

Den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk har fremsat »alvorlige anklager« mod KBP Bioscience.

Efter tavshed har det singaporeanske selskab, KBP Bioscience, taget bladet fra munden og udtalt sig om det søgsmål i milliardklassen, som Novo Nordisk for nylig anlagde mod dem.

Det skriver Børsen.

Novo Nordisk har ved retten i New York sagsøgt KBP Bioscience for seks milliarder kroner, fordi den danske medicinalkæmpe mener, at KBP har skjult skuffende forsøgsdata og foretaget mistænkelige transaktioner internt.

»De alvorlige anklager, som Novo Nordisk har fremsat, er fuldstændig grundløse, og sandheden vil i sidste ende rense os,« udtaler KBPs stifter, Huang Zhenhua, i en pressemeddelelse ifølge Børsen.

Stridsmålet mellem de to parter er blodtryksmidlet ocedurenone, som det singaporeanske selskab står bag. Novo Nordisk købte midlet for 9,2 milliarder kroner og kort tid derefter blev fire milliarder kroner angiveligt udbetalt som udbytte, men midlet floppede i det sidste stadie af lægemiddelforsøg.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

#A – Efter måneders uro og uvished: DBU og Parken indgår langvarig aftale

Parken og DBU har indgået en ny langvarig aftale, der sikrer det ikoniske stadion på Østerbro som hjemmebane for fodboldlandsholdet. Samtidig erkender DBU, at drømmen om et større stadion er urealistisk.

Læs historien her.

#B – Direktør forlader hårdt prøvet advokatfirma. Ny direktør på plads

Han tegnede advokatfirmaet i det stormvejr, der rejste efter TV 2-dokumentaren »Den sorte svane«. Nu er han fortid i Horten. Det skriver Advokatwatch.

Læs historien her.

#C – Pludselig flød Instagram over af vold og overgreb. Nu undskylder Meta

Flere Instagrambrugere oplevede et væld af voldelige og stødende videoer. Meta beklager fejlen, men fastholder mindre censur på sine platforme.

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med!

Martin Thorborg har næsegrus respekt for Elon Musk. Som iværksætter.

»Han er i mine øjne den største nulevende iværksætter i verden. Ingen når ham til sokkeholderne i at stifte succesfulde virksomheder og lave arnesteder for fed innovation. Det kan man ikke tage fra ham,« siger Thorborg, hvis egen virksomhed, Dinero, sidste år leverede endnu et rekordresultat og en trecifret millionomsætning.

Men så er der Elon Musk som person.

»Rent menneskeligt synes jeg, at han fejler,« siger Martin Thorborg.

»Han tweeter 24 timer i døgnet, mens han driver adskillige kæmpestore virksomheder og også lige er i gang med at reformere hele det offentlige amerikanske forbrugsapparat. Han opfører sig meget mærkeligt. Det synes jeg er stærkt bekymrende for at sige det mildt.«

Der er sket meget, siden Martin Thorborg i december opfordrede sine 50.000 følgere på X til at købe aktier i Musks selskab, Tesla. Rigtig meget. 

Som det mest indlysende er Elon Musk rykket helt ind på Det Ovale Kontor, hvor han og USAs præsident, Donald Trump, på nærmest daglig basis genererer rystelser, som kan mærkes hele vejen over Atlanterhavet.

Elon Musk har også som vanligt været ganske aktiv på sit sociale medie X. Som da han i sidste uge endte i infight med den danske astronaut Andreas Mogensen.

Mogensen er, ifølge Musk, »fuldstændig retarderet«.

Nu har Martin Thorborg solgt halvdelen af sine Tesla-aktier.

»Det er med sorg i sindet, for jeg synes virkelig, at han har lavet mange fantastiske produkter, som verden har brug for,« forklarer han.

»Men jeg synes, jeg ser en accelererende degenerering, som bliver værre og værre. Det giver mig ikke ro i maven som investor.«

Ikke så sikker længere

Iværksætteren har fulgt elbilproducenten i mange år og mener fortsat, at virksomheden på nærmest alle ledder og kanter er væsentligt foran alle andre.

Både i forhold til at tjene penge på elbiler og i forhold til en effektiv og billig produktion. Med udsigt til selvkørende biler og robotten Optimus forudser han, at lønsomheden vil blive endnu større.

»Alt i alt har min vurdering været, at Tesla lå meget lunt i ai-svinget. Det er en af de mest spændende ai-virksomheder overhovedet, men aktien har også været højt prissat,« siger Martin Thorborg. 

»Alligevel har jeg været helt overbevist om, at Tesla kan holde forspringet og vil bygge den platform, som mange andre bilfabrikker vil bruge som styresystem i deres biler,« siger iværksætteren.

Han har flere gange sagt højt, at han ikke har troet på, at det kunne lykkes Elon Musk at ødelægge Teslas brand.

»Der skal alligevel meget til med et firma, som laver så fantastiske produkter. Men det er jeg ikke så sikker på længere.«

Opslaget, som blev dråben

Martin Thorborg kan påpege det præcise tidspunkt, hvor hans irritation over Elon Musk kammede over.

Det skete lillejuleaften, da Donald Trump meddelte, at han havde udvalgt forretningsmanden Ken Howery som ambassadør for Danmark.

Howery er nær ven af Musk. De to er begge medlemmer af den såkaldte PayPal-mafia, et magtfuldt netværk, som tæller tidligere ansatte og topfolk hos PayPal – hvoraf flere har fået prominente roller i Trumps administration.

Som reaktion skrev Elon Musk på X:

»Tillykke! Hjælp USA med at erhverve Grønland«.

Irritationen blev ikke mindre, da Musk senere erklærede, at Canada ikke er et rigtigt land, fortæller Martin Thorborg.

»Det er bare to eksempler ud af rigtig mange, hvor han sidder og skriver ret voldsomme ting til enkeltpersoner, folkeslag, lande og alt muligt andet,« siger han.

»Nu begynder jeg at tro, at det faktisk kan blive ret svært for de tyske bilfabrikker at lave en aftale med Tesla. Der kan jeg som aktionær frygte, at EU vil begynde at sætte kæppe i hjulet for udrulningen af virksomhedens selvkørende biler, fordi de er sure på amerikanerne. Og så tror jeg, at mange forbrugere siger nej til at køre i en bil fra et firma stiftet af en mand, som siger så dumme ting, som han gør.«

Kineserne er ikke langt bagud, bemærker Martin Thorborg.

»Fuldstændig ligeglad med konsekvenserne«

Iværksætteren har hele tiden været klar over, at Musk var dybt uforudsigelig. En såkaldt loose canon.

Det så han allerede i 2018. Dengang vakte Musk opsigt, da han kaldte en dykker, som skulle redde 12 drenge fanget i en underjordisk grotte i Thailand, for pædofil.

»Han har tabt sutten nogle gange. Men de ting, han siger nu, minder mere og mere om et psykiatrisk tilfælde, uden at jeg som lægmand skal stille nogen diagnose,« siger Martin Thorborg.

Du sagde i et interview tidligere denne måned, at du stadig er optimistisk omkring aktien. Hvordan har det ændret sig siden?

»De ting, han gør, bliver mere og mere rabiate for hver dag, der går. Det virker, som om han er fuldstændig ligeglad med konsekvenserne for alle andre end ham selv,« svarer Martin Thorborg.

»Det er lige før, jeg tror, at han ville brænde hele Tesla ned til grunden, hvis det kunne give ham en eller anden form for tilfredsstillelse. Det er sådan, jeg ser ham i dag.«

Hvad der begyndte som et vaskeægte dansk tech-eventyr, får nu snart en ende.

Videotjenesten Skype, der er ejet af techgiganten Microsoft, lukker nemlig til maj.

Det oplyser Microsoft fredag ifølge Retuers.

Techgiganten vælger i stedet at fokusere på tjenesten Teams, så virksomheden kan forenkle dens kommunikationstilbud, lyder det ifølge Reuters.

Skype blev stiftet i 2003 af danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström.

Tjenesten gav brugere over hele verden et værktøj til at ringe til hinanden over nettet, og Skype blev hurtigt en stor succes.

Efter blot to år solgte Friis og Zennström selskabet til amerikanske eBay for 15,6 milliarder kroner.

Ifølge Ekstra Bladet gjorde salget den dengang 29-årige Janus Friis til den yngste danske milliardær nogensinde.

Techgiganten Microsoft købte Skype i 2011 for 8,5 milliarder dollar. Det svarede i 2011 til omtrent 44 milliarder kroner.

I kampen om Skype vandt Microsoft en budkrig over blandt andet både Google og Facebook, skriver Reuters.

Omkring den tid havde Skype cirka 150 millioner månedlige brugere. Det tal var i 2020 faldet til omtrent 23 millioner månedlige brugere.

Faldet skyldtes blandt andet, at teknologien bag Skype havde svært ved at følge med smartphone-æraen.

Reuters skriver, at Skype har kæmpet for at holde trit med brugervenligheden i forhold til konkurrenter som eksempelvis Zoom i de seneste år.

Og da coronapandemiens hjemmearbejde gav næring til behovet for opkald fra privaten, valgte Microsoft at satse på Teams som deres platform til dette.

Microsoft siger fredag, at "Skype har været en integreret del af udformningen af moderne kommunikation", skriver Reuters.

- Vi er beærede over at have været en del af rejsen, lyder det fra den amerikanske techgigant.

/ritzau/

Investeringer i våbenaktier har historisk set været betragtet som noget kontroversielt, fordi det af nogle anses for at være et bidrag til en mere voldelig verden.

Ikke desto mindre er det de seneste år blevet langt mere populært blandt danske privatinvestorer at kaste penge i forsvarsindustrien.

En opgørelse fra investeringsplatformen Nordnet viser, at der er sket en mangedobling af investorer med penge i våben.

Den mest populære forsvarsaktie blandt disse er svenske Saab, der blandt andet står bag forskellige våbensystemer.

Flere end 14.000 danske kunder hos Nordnet har investeret i selskabet, viser den seneste opgørelse fra den 25. februar. For lidt over et år siden lød antallet på 2324.

Også tyske Rheinmetall står på langt flere danske investeringskonti nu end tidligere.

Skulle de samme tal trækkes for fem år siden, ville nogle få hundrede investorer hos Nordnet have penge i samme aktier. Det siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- På det tidspunkt var våbenaktier noget, man undgik, og det var noget, som pensionskasserne havde et anstrengt forhold til. I dag ser situationen helt anderledes ud.

- Der er bare en tid før og efter krigens udbrud, konstaterer han med henvisning til krigen i Ukraine.

Det gælder særligt, når man kigger på aktiernes udvikling de seneste år.

For det er ikke kun blevet mere populært at have forsvarsaktier i porteføljen hos danske Nordnet-kunder. Det har også vist sig at være en rigtig god forretning.

Især hvis man valgte at investere i nogle af aktierne i begyndelsen af 2022, da krigen brød ud.

Her kunne man købe en Saab-aktie for omkring 60 svenske kroner. I dag er den cirka 320 svenske kroner værd, hvilket svarer til en stigning på næsten 500 procent.

Tyske Rheinmetall nærmer sig hastigt en samlet stigning på 1000 procent i samme periode.

En spørgeundersøgelse, som Danske Bank foretog i efteråret, peger også i retning af, at privatinvestorerne er blevet mere begejstrede for våben og militært udstyr.

På det tidspunkt udtalte Erik Eliasson, der er chef for ansvarlige investeringer i banken, at det til dels handler om, at krigen i Ukraine har påvirket manges syn på nødvendigheden af at kunne forsvare sig.

- De signaler, som politikerne sender, er nok også med til at påvirke private investorers syn på forsvarsindustrien som investeringstema, sagde han.

I weekenden blev det meddelt, at regeringen afsætter yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.

Det kommer oven i de 200 milliarder kroner, der i forvejen var afsat.

Fredag er det desuden slået fast, at det som ventet er norske Nammo, der fremover skal producere på den nedslidte fabrik Krudten i Nordjylland, som staten solgte i 2008 og købte tilbage i september 2023 på grund af Ruslands krig mod Ukraine.

Der er udbredt mangel på artilleri på det europæiske kontinent, hvilket har skruet priserne i vejret. Regeringen vil sikre forsyningssikkerheden ved at producere granaterne i Danmark.

/ritzau/

Det blev til blot halvandet år i direktørstolen i advokatfirmaet Horten. Anders Bager Jensen tiltrådte i august 2023, men nu forlader han direktørposten. 

Det skriver Horten i en meddelelse, hvor det også fremgår, at Erika Leistén Gregersen bliver ny direktør.

»Horten går ind i en ny og ambitiøs strategiperiode, og her er der brug for nogle andre forudsætninger,« udtaler Hortens forperson, Line Markert, ifølge Advokatwatch.

Blot ni måneder efter, at Anders Bager Jensen tiltrådte, blev Horten hvirvlet ind i et kraftigt stormvejr, da TV 2 offentliggjorde dokumentaren »Den sorte svane«, hvor Horten-partner Nicolai Dyhr fremstod parat til at begrave falske fakturaer og skattegæld i konkursboer.

Gennem hele det efterfølgende forløb var det Anders Bager Jensen, der – i hvert fald udadtil – håndterede den krise, som Horten havnede i.

Horten gjorde kort proces og fyrede Nicolai Dyhr, allerede inden at dokumentaren blev vist i slutningen af maj 2024. Men skaden var sket.

Landets skifteretter pillede Nicolai Dyhr af stribevis af konkursboer og indsatte nye kuratorer til at gennemgå boerne. Gældsstyrelsen satte en undersøgelse i gang af Nicolai Dyhrs konkurssager. Store kommunale kunder tog offentligt afstand fra Horten. Og Horten-ansatte søgte nye græsgange.

Horten satte også en undersøgelse i gang med ekstern bistand. Her frikendte advokathuset sig selv og isolerede problemerne til Nicolai Dyhr. 

Men som Berlingske efterfølgende kunne afsløre, havde også en anden advokat fra Horten, Line Brokholm, handlet kritisabelt. 

Hun havde lagt konkursboer gnidningsfrit i graven på trods af milliongæld og tydelige tegn på stråmandsvirksomhed, hvilket en juraprofessor syntes så »meget mystisk ud«.

Kort tid efter blev hun og tre medarbejdere fritstillet af Horten.

Oprydderen også i kritisk søgelys

I samme ombæring bebudede Horten, at advokatfirmaets insolvensafdeling skulle »nulstilles og gentænkes« under ledelse af den garvede konkursadvokat Troels Tuxen fra advokatfirmaet Bech-Bruun.  

Ifølge Horten var der tale om en advokat »fra øverste hylde«, der nu skulle få firmaets omdømme tilbage på ret kurs.

Men ak, som Berlingske kunne fortælle i begyndelsen af februar, er også Troels Tuxen og en advokat i Bech-Bruun, Anders Hoffmann Kønigsfeldt i søgelyset for at have handlet i strid med reglerne i en konkurssag. 

De afviser begge – i lighed med Nicolai Dyhr – at de har gjort noget forkert. 

Anders Bager Jensen udtaler ifølge Advokatwatch, at hans direktørtid hos Horten har været »spændende, hektisk og til tider også udfordrende«.

Efterspillet efter dokumentaren er næppe slut for Horten endnu, men fremover bliver det Anders Bager Jensens efterfølger, Erika Leistén Gregersen, som kommer til at tegne advokatfirmaet udadtil.

Den nye direktør har ifølge Advokatwatch været tilknyttet Horten som selvstændig konsulent siden november 2023 og har fra foråret 2024 varetaget rollen som chef for strategi og transformation.

Erika Leistén Gregersen er ifølge sin profil på LinkedIn uddannet erhvervspsykolog og har de seneste ti år arbejdet som konsulent i forskellige konsulenthuse.

Energiselskabet Energi Danmark A/S har accepteret at betale en bøde på 380.000 kroner for overtrædelse af et forbud mod markedsmanipulation.

Det skriver Forsyningstilsynet i en pressemeddelelse.

Sagen går helt tilbage til 2020, da Energi Danmark blev politianmeldt af Forsyningstilsynet for fem tilfælde af manipulation af elmarkedet.

- Der er tale om et brud på EU’s forbud mod markedsmanipulation, som er til skade for konkurrencen på de grænseoverskridende energimarkeder og dermed også for de priser, som forbrugerne i sidste ende kommer til at betale for deres elleverancer, siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt.

Der var ifølge Forsyningstilsynet tale om en adfærd hos energiselskabet, der "nærmere kan beskrives som en handelspraksis".

Energi Danmark erhvervede al - eller en afgørende andel af - kapaciteten til rådighed på en overførselsforbindelse mellem to budområder ved at handle med sig selv.

På den måde forhindrede selskabet ifølge Forsyningstilsynet andre aktører i at benytte kapaciteten.

Derved blev der skabt en prisforskel - eller prisforskellen blev øget mellem de to budområder, fremgår det af meddelelsen fra Forsyningstilsynet.

Energi Danmark accepterede i december 2018 at betale en bøde på 750.000 kroner - ligeledes for at overtræde forbuddet mod markedsmanipulation.

Forsyningstilsynet lagde vægt på den tidligere bøde som en skærpende omstændighed i sin politianmeldelse af Energi Danmark.

Bøden på 380.000 kroner er fastsat af National enhed for Særlig Kriminalitet. Det er en national politienhed, der har til opgave at bekæmpe organiseret og økonomisk kriminalitet.

Administrerende direktør i Energi Danmark Louise Hahn skriver i en kommentar til EnergiWatch.dk:

- Energi Danmark har gennem hele forløbet samarbejdet velvilligt med Forsyningstilsynet og er tilfredse med, at sagen efter fem års forløb nu omsider er endeligt afsluttet.

/ritzau/

De fleste danskere forbinder fodboldlandsholdet med Parken, men siden nytår har der ikke været en lejeaftale mellem DBU og Parken Sport & Entertainment, der ejer stadion.

Kilder tæt på forløbet har til Berlingske fortalt om svære forhandlinger og et kompliceret forhold mellem de to parter.

Men nu er de alligevel nået til enighed i sidste øjeblik – under en måned inden den næste landskamp mod Portugal.

Det fortæller Jacob Lauesen og Erik Brøgger Rasmussen, der er direktører i henholdsvis Parken Sport & Entertainment og DBU (Dansk Boldspil-Union), i et fælles interview til Berlingske.

»Det har hele tiden været planen at nå i mål, og nu kan vi også i de næste fire år tilbyde vores fans det bedste produkt,« siger Erik Brøgger Rasmussen.

Hvorfor tog det så lang tid at blive enige?

»I takt med opgraderingen af Parkens faciliteter bliver rammerne lavet om, så vi kunne ikke bare kopiere den gamle aftale.«

Jacob Lauesen supplerer:

»Vi har været grundige og skulle have styr på en masse lavpraktiske ting. Derfor har det trukket ud at få alle detaljer på plads, men der har ikke været noget drama.«

Aftalen løber frem til sommeren 2028 og sikrer kort fortalt, at Parken fortsat er hjemmebane for det danske herrelandshold.

Det er dog skrevet ind, at herrelandsholdet kan spille én kamp om året på et andet stadion, ligesom der som noget helt nyt åbnes for, at kvindelandsholdet kan spille i Parken, hvis interessen er stor nok.

De to parter er samtidig enige om, at Parken skal være en del af det dansk-svenske bud på EM i fodbold for kvinder i 2029.

Parterne vil ikke gå i detaljer med aftalens konkrete indhold om økonomien.

Drømmen om et nyt stadion

16 af landsholdets seneste 18 kampe har været udsolgt, og ifølge Erik Brøgger Rasmussen kunne man have solgt 70.000 billetter til kampen mod Portugal i marts.

Derfor har DBU gentagne gange udtrykt ønske om at få Parken udvidet for at gøre plads til flere tilskuere og gøre stadion relevant i forbindelse med slutrunder og europæiske finaler.

Men med den nye aftale bliver den drøm foreløbig parkeret, fortæller DBU-direktøren.

»Uanset hvad bliver der nok aldrig plads til 50.000 tilskuere her, det kommer i hvert fald til at koste spidsen af en jetjager. Det er de hårde fakta. Men derfor drømmer vi stadig,« siger Erik Brøgger Rasmussen.

Han erkender, at det er »helt urealistisk« at få udvidet Parken så markant, selvom det for DBU stadig ville give god mening.

»Det havde været fantastisk at kunne samle 50.000 tilskuere mod Portugal eller afholde europæiske finaler på dansk jord. Men det kan vi altså ikke,« siger Erik Brøgger Rasmussen.

Så I har stillet jer tilfreds med de faciliteter og den kapacitet, Parken kan tilbyde?

»Vi havde ikke skrevet under på en aftale, hvis vi ikke var tilfredse.«

Jacob Lauesen henviser til, at Parken Sport & Entertainment har investeret et trecifret millionbeløb i en opgradering af Parken, heriblandt den lounge, interviewet bliver lavet i.

Han afviser dog, at selskabet eller FC København har nogen som helst interesse i at udvide Parkens kapacitet.

»Vi ønsker ikke et ensidigt fokus på antallet af tilskuere, for os er det mere vigtigt at gøre oplevelsen bedre for de 38.000 mennesker, der faktisk kommer,« siger Jacob Lauesen:

»Vi synes ikke, at man skal udvide Parken, fordi man vil afholde en europæisk finale hvert fjerde år.«

Hvad tænker du om, at DBU offentligt har udtrykt deres holdning til, hvordan Parken bør se ud i fremtiden?

»Alle må jo ønske, hvad de har lyst til. Og det er helt fair at have forskellige synspunkter. Men vi er først lige begyndt at fylde Parken til FCKs kampe.«

Den eneste mulighed

Parken, tidligere Københavns Idrætspark, har i mere end 100 år – og længe inden FC København fandtes – været nationalarena og hjemmebane for herrelandsholdet.

Derfor var det heller ikke på noget tidspunkt et tema for DBU at lave aftaler med andre stadioner i Danmark.

»Landsholdsfodbold og Parken hænger bare sammen, sådan er det. Vi vil også gerne vise landsholdet frem andre steder, men så længe efterspørgslen er der, vil vi gerne spille på det største stadion, som historisk hænger sammen med DBU,« siger Erik Brøgger Rasmussen.

Historien fylder også meget for Jacob Lauesen, som derfor var motiveret af andet end det strengt forretningsmæssige, da der skulle landes en aftale.

»Faktum er, at landskampe er en væsentlig mindre del af forretningen end tidligere. Men det ændrer ikke på, at Parken er Danmarks nationalstadion. Og den arv tager vi seriøst,« siger han.

Siden indvielsen af det moderne Parken i 1992 har sæderne været røde for at symbolisere, at det er Danmarks nationalstadion.

Men for nylig blev det meldt ud af FC København, at sæderne i forbindelse med den forestående renovering skal skiftes ud – og at de nye bliver blå.

Erik Brøgger Rasmussen, hvordan har DBU det med, at sæderne skifter farve?

»Vi skal nok sørge for, at Parken er rød og hvid, når der spilles landskampe herinde. Jeg tænker, at Jacob fik et godt tilbud på blå sæder, som han ikke kunne sige nej til.«

Jacob Lauesen griner og tilføjer:

»Parken bliver primært brugt af FC Københavns fans, og det skal stadion selvfølgelig afspejle.«

Danfoss har de seneste år haft for vane at offentliggøre rekordhøje salgstal. Men sidste år faldt omsætningen for første gang siden 2020.

Det viser industrikoncernen årsregnskab, der er blevet offentliggjort fredag.

I 2024 omsatte den for 9,7 milliarder euro svarende til 72 milliarder kroner. Året før var omsætningen knap 10,7 milliarder euro.

Samtidig er overskuddet mere end halveret til 370 millioner euro.

Danfoss udvikler og producerer mekaniske og elektroniske komponenter på blandt andet energiområdet.

Koncernen har været negativet påvirket af lavere efterspørgsel i blandt andet slutmarkeder for maskiner til landbruget og inden for byggesektoren og vejbyggeri.

Aktivitetsniveauet i både Europa og Kina har været svagt, og også USA har vist tegn på afmatning i løbet af året.

I forbindelse med halvårsregnskabet meddelte Danfoss, at man igangsatte en ny forretningsplan. Den ville føre fyringer med sig, men tidligere har koncernen ikke ønsket at sætte tal på.

Børsen skriver fredag, at selskabet beskæftigede 39.360 mennesker ved årsskiftet. Det var 2700 færre end året før.

Med de svære markedsvilkår in mente er topchef Kim Fausing tilfreds med, hvordan året er gået.

- Jeg er særligt begejstret for, at de stærke resultater i vores Climate Solutions- og Drives-forretninger fortsætter, siger han i en pressemeddelelse.

- Vi har styrket vores position i udvalgte højvækstmarkeder som datacentre, kommercielle varmepumper og udvalgte applikationer inden for elektrificering såsom det maritime område.

- Derudover har vi fastholdt vores høje investeringsniveau for at udvide vores udbud af konkurrencedygtige, innovative og førende teknologier og løsninger.

Danfoss tror på, at omsætningen kommer til at ende i intervallet 9,5-11 milliarder euro i 2025.

/ritzau/