Berlingske virksomheder
Fortsat færre bygninger opvarmes med naturgas: »Det er til den lave ende, end hvad jeg havde håbet på«
28-03-2024

Da Rusland lukkede for gasleverancerne til Europa, skød prisen på naturgas i vejret.

Danske husholdninger og dele af industrien blev ramt. Priserne nåede deres højeste niveau i sensommeren 2022, men nu er prisen for naturgas igen kommet ned på et normalt niveau.

Og antallet af bygninger, der opvarmes af centralvarme med naturgas, er fortsat faldende. 

Der er sket en nedgang på 4,1 procent fra 90 millioner kvadratmeter i 2023 til 86,3 millioner kvadratmeter i 2024, viser Danmarks Statistiks opgørelse fra 1. januar.

Men ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er det ikke nok. 

»Det er til den lave ende, end hvad jeg havde håbet på,« lyder det.

Flere varmepumper og mere fjernvarme

Det største procentvise fald ses i Jylland, hvor der samlet set er 8.600 færre bygninger, som opvarmes af centralvarme med naturgas.

I Nordjylland er der tale om 1.700 færre bygninger, hvilket svarer til et fald på 8,8 procent, mens Syd-, Vest- og Østjylland alle har et fald på mellem 7,7 og 8,0 procent.

»Jeg havde håbet på en større reduktion allerede nu i naturgasforbruget. Jeg synes, at det viser, at man på Christiansborg skal gå ind og få fyldt den her fjernvarmepulje op og se på, at kommunerne får lavet de planer, der er nødvendige,« siger Brian Vad Mathiesen:

»Jeg vil også sige, at jeg forventer en eller anden form for ketchupeffekt – altså at der vil være nogle år, hvor det kommer til at gå rigtig hurtigt, fordi jeg ved, at der er en lang række projekter i gang.«

Siden 2019 er antallet af bygninger med varmepumper steget hurtigere end året forinden. 

Det er ikke længere tilfældet, men der er stadig flere bygninger med varmepumper end nogensinde før, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Der er 36.000 flere bygninger med varmepumper i 2024 end i 2023, hvilket svarer til en stigning på 15,9 procent. Året før steg det med 26,2 procent. 

Målt på opvarmet areal er det kun fjernvarme og varmepumper, som stiger mærkbart:

I alt opvarmes 313,6 millioner kvadratmeter med fjernvarme i 2024 mod 305,4 millioner kvadratmeter i 2023, svarende til en stigning på 8,2 millioner kvadratmeter eller 2,7 procent.

Det bringer andelen af bygningsarealer med fjernvarme op på 57,2 procent – og det er den største stigning blandt opvarmningsformerne i faktiske tal. 

Den største procentvise stigning er i arealet med varmepumpe, fra 36,5 millioner kvadratmeter i 2023 til 42,3 millioner kvadratmeter i 2024. Det betyder, at 7,7 procent af bygningsarealet i Danmark er opvarmet af varmepumper.

Novo Nordisk Fonden møder kritik for at øge uddelinger i udlandet
27-03-2024

Lars Rebien Sørensens melding om, at Novo-fonden i højere grad vil dele penge ud i udlandet, har fået SFs skatteordfører, Sigurd Agersnap, til tasterne.

Sigurd Agersnap mener i særdeleshed, at der er to ting, der lægger op til politisk diskussion.

Den første er, at Lars Rebien Sørensen til Berlingske i sidste uge sagde, at en del af fondens formål også er at støtte »økosystemet« omkring egen virksomhed.

Sigurd Agersnap mener på den baggrund, at man bør se på, om erhvervsdrivende fonde, der også støtter almennyttige formål, må uddele støtte, der i sidste ende gavner dem selv.

Og så retter SF-ordføreren kritik af, at Novo Nordisk Fonden i højere grad vil uddele mere i udlandet. 

Kritikken er rettet både på det sociale medie X, til Berlingske og i et interview på P1, hvor han henviser til, at der bør lægges op til en diskussion af Novo Nordisk Fonden – og andre erhvervsdrivende fondes – »skattegevinst«.

Et spørgsmål om, hvad der gives bevillinger til

Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond med to formål. At eje virksomhederne i Novo Gruppen, det vil sige Novo Nordisk og Novonesis. Og at fremme menneskers sundhed, og samfundets og planetens bæredygtighed.

Det fremgår af fondens hjemmeside. Fonden ejer A- og B-aktier i Novo Nordisk A/S svarende til 28 procent af aktiekapitalen og 77 procent af stemmerne. I Novozymes A/S (Novonesis) er de tilsvarende tal 29 procent af aktiekapitalen og 74 procent af stemmerne.

Fonden uddeler bevillinger på baggrund af ansøgninger, hvor de støtter forskellige områder inden for sundhed, bæredygtighed og life science.

Til Berlingske sagde Lars Rebien Sørensen som nævnt, at en del af fondens formål også er at støtte økosystemet omkring egen virksomhed.

Men det er ikke meningen, at fonde skal kunne få fradrag for det, mener Sigurd Agersnap.

»Når Novo Nordisk Fonden støtter noget, som fondens virksomheder senere har brug for, mener jeg ikke, at det var dét, der var den politiske intention. Intentionen var, at man gerne ville støtte forskningen, men med det almennyttige for øje og ikke virksomhedens. Det er her, jeg synes, Lars Rebien er på kanten med, hvad en fond skal,« siger Sigurd Agersnap.

Ifølge Novo Nordisk Fondens kommunikationsdirektør, Steffen Pierini Lüders, er det vigtigt at understrege, at Novo Nordisk Fonden slet ikke kan få fradrag for noget, som udelukkende støtter en kommerciel interesse for Novo Nordisk selv.

Det er der en helt særlig årsag til.

»Vi kan ikke støtte noget, som har kommerciel interesse alene for Novo Nordisk, eller Novonesis, eller nogen anden, for så er det ikke en donation – og så kan vi under ingen omstændigheder få fradrag for noget som helst af det,« siger Steffen Pierini Lüders.

Senest gik Novo Nordisk Fonden sammen med NVIDIA om at stille en af verdens kraftigste ai-supercomputere op i Danmark. 

Og før det bevilgede Novo Nordisk Fonden 2,2 milliarder til oprettelsen af et forskningscenter. 

Begge dele er filantropiske investeringer. Konkret vil det sige, at Novo Nordisk ikke kan få fradrag for dem. 

At Novo Nordisk Fondens virksomheder også i sidste ende kan få gavn af den forskning, Novo Nordisk Fonden støtter, og at støtten dermed bidrager til at opbygge økosystemet omkring virksomhederne, ser han intet problem i. Tværtimod mener han, at det har afgørende betydning for det danske samfund.

»Hvis vi gerne vil beholde virksomheder som Novo Nordisk, Haldor Topsøe og Carlsberg og alle de fremtidige opstarts- og vækstvirksomheder, så er det vigtigt med et økosystem omkring dem, så de kan udvikle sig,« siger kommunikationschefen og uddyber:

»Vi har fuldstændig klare regler og fuldkommen transparens i forhold til alt, vi laver uddelingsmæssigt. Det skal simpelthen offentliggøres,« siger han.

Uddelingerne går til udlandet – »Det udfordrer præmissen«

En af de overvejelser, som regeringens ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte (Frigast-udvalget) fremlægger, er, om man fra politisk hold bør begrænse fradraget for udenlandske uddelinger, som Novo Nordisk Fonden altså agter at øge markant i de kommende år.

En af grundene til, at fonden fremover vil øge sine uddelinger i udlandet, skyldes, at 99 procent af fondens indtægter stammer fra udlandet, mens 90 procent af uddelingerne i dag går til Danmark.

Efter at Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden er blevet verdensberømte på grund af diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmedicinen Wegovy, er det ikke holdbart i længden ud fra et legitimitetshensyn.

»Hvis man ser på indtægter til fonden fra udbytter i selskaberne (Novo Nordisk og Novonesis, red.) og på afkastet af vores egne investeringer, så kommer de for 99 procents vedkommende fra udlandet. Det rejser jo spørgsmålet, er det så rimeligt, at 90 procent af uddelingerne foregår i Danmark? Og om det er den rigtige måde at bruge pengene på, når vi forsøger at adressere en global agenda,« lød det Lars Rebien Sørensen i Berlingske i sidste uge.

Han frygter, at fonden – i takt med at både den og Novo Nordisk er blevet verdensberømte – bliver mødt med spørgsmål fra blandt andre amerikanske medier om, hvordan det kan være, at Novo Nordisk tjener hovedparten af sine penge i USA, mens fonden kun donerer en lille del af deres overskud til amerikanske forskere.

Derfor mener Lars Rebien ikke, at det er rimeligt, hvis danske politikere skulle gå ind og forsøge at begrænse internationaliseringen af en fond som Novo Nordisk Fonden, ved for eksempel at fjerne skattefradraget for udenlandske donationer.

»Jeg tror nok, der er nogle, der vil hæve et øjenbryn over, at den danske stat ønsker at begrænse internationale uddelinger fra en fond, som kun tjener sine indtægter internationalt. Den er svært at argumentere igennem, men vi får se,« siger Lars Rebien Sørensen.

Men det er også en af de udmeldinger, der bør diskuteres, mener Sigurd Agersnap (SF).

I interviewet på P1 gør han det klart, at han udmærket er klar over, at Novo Nordisk Fonden ikke gør noget ulovligt, når de vil uddele mere i udlandet end hidtil. 

Han mener bare, at de udfordrer præmissen for at få fradrag for almennyttige donationer. 

Sigurd Agersnap mener, at Novo Nordisk Fonden i stedet burde udvide de områder, fonden støtter fra primært at dække medicinsk forskning og teknisk videnskab.

Novo Nordisk Fondens kommunikationschef afviser, at fonden udfordrer præmissen for fondes skattefradrag ved at øge sine uddelinger i udlandet.

»Du kan få adgang til alt det, vi laver. Vi skjuler intet. Og vi prøver under ingen omstændigheder på at udfordre præmissen for, hvad almene formål skal dække over. Tværtimod sørger vi for at sikre os, at vi lever fuldt ud op til det,« siger Steffen Pierini Lüders.

Derudover understreger Steffen Pierini Lüders, at Novo Nordisk Fonden de senere år netop har bredt deres uddelinger til nye områder. Ifølge ham er det største, der er sket de seneste par år, at Novo Nordisk Fonden har udvidet støtten til også at omfatte grøn omstilling af samfundet, bæredygtighed, CO2-reduktion og andre klimaaktiviteter.

»Meget lidt af det har interesse for virksomheder som Novo Nordisk og Novonesis. Det dækker virkelig bredt og handler blandt andet om landbrug og fødevarer,« siger Steffen Pierini Lüders.

»Det er egentlig meget interessant at høre, at en skatteordfører fra SF kritiserer, at man går ind i udlandet med aktiviteter, for mange af de udfordringer, vi forsøger at afhjælpe, er jo internationale. Klimaforandringerne er ikke noget, vi kan løse inden for Danmarks grænser alene. Det samme gælder udfordringerne i fødevaresystemet,« tilføjer han.

Steffen Pierini Lüders fremhæver også, at Novo Nordisk Fonden blandt andet har doneret penge til et program, der sikrer, at cirka 300.000 børn i to lande i Afrika får mad i skolen hver dag, produceret af lokale landmænd, ligesom fonden donerer penge til flygtninge i Gaza og andre steder i verden. Og at mange af disse tiltag sker i samarbejde med den danske regering. 

Kinas industrier skaber igen vækst – indtjeningen er vokset markant de første måneder af året
27-03-2024

Overskuddene i Kinas industrivirksomheder steg med 10,2 procent i de første to måneder af 2024 sammenlignet med året før.

Det sker efter et fald på 2,3 procent for hele 2023, viser data fra National Bureau of Statistics (NBS) i dag, onsdag.

Ifølge Reuters er det et tegn på økonomisk opsving for verdens næststørste økonomi på trods af at ejendomssektoren stadig lider med store fald i boligpriserne og et tilhørende stort fald i boligbyggeriet.

Selvom The Wall Street Journal påpeger, at resultatet i nogen grad skyldes det lave udgangspunkt fra sidste år, så beskriver mediet også positive tegn fra tidligere på måneden, hvilket indikerer en stabilisering i økonomien.

»Efter en opadgående overraskelse for industriproduktionen til at starte året med sender en yderligere fremgang i industrioverskuddet endnu et signal om, at vi faktisk ser et gradvist opsving efter et lavpunkt sidste år,« siger Lynn Song, cheføkonom for Greater China hos ING, ifølge Reuters.

»Hvis opsvinget i produktionen fortsætter, vil det bidrage til at nå 2024-vækstmålet, men der er stadig brug for flere understøttende politikker for at opretholde momentum og opsving.« Altså flere krisetiltag fra regeringen.

Stigningen i januar-februar var på en halv procent for statsejede virksomheder, 31,2 procent for udenlandske virksomheder og 12,7 procent for private virksomheder.

Den største bidragyder til den samlede vækst i overskuddet var produktionssektoren, hvor overskuddet steg med 28,9 procent fra sidste år, skriver The Wall Street Journal.

Zhou Maohua, en analytiker hos China Everbright Bank, forventer fortsat fremgang i industriel indtjening, men siger, at udsigterne kan blive hæmmet af en usikker global efterspørgselsudsigt, prisudsving i energi og andre råvarer og forsyningskædeforstyrrelser fra geopolitiske konflikter, skriver Reuters.

Onsdagens tal repræsenterer den første positive aflæsning af industrioverskuddet siden juni 2022 og udviser den højeste vækstrate siden december 2021, lyder det fra ING.

SAS søger om konkursbeskyttelse i Sverige
27-03-2024

SAS har søgt om konkursbeskyttelse i Sverige, efter at selskabet har fået godkendt sin rekonstruktionsplan i USA. 

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse onsdag. 

»SAS’ drift og flyruteplaner vil ikke påvirkes, og SAS vil fortsat betjene sine kunder som ventet,« lyder det fra SAS i meddelelsen. 

Luftfartsselskabet har på forhånd varslet dette skridt i sin omfattende redningsplan og forventer at have færdiggjort processen i slutningen af dette halvår.

Som led i den omfattende redningsplan afnoteres SAS fra børsen, og aktionærerne mister deres værdier. 

Herefter bliver de nye ejere af SAS det konsortium, der blev præsenteret i begyndelsen af oktober og består af det amerikanske investeringsselskab Castlelake, luftfartsselskabet Air France-KLM, danske Lind Invest samt den danske stat.

Samtidig med konkursbeskyttelsen på den anden side af Øresund bevæger SAS sig også et skridt tættere på at skifte Star Alliance-netværket ud med SkyTeam. 

Får ny alliance

Mandag blev det meldt ud, at det fra 1. september er slut med det såkaldte codeshare-samarbejde mellem Turkish Airlines og SAS, der har gjort det muligt at booke flybilletter med førstnævnte med SAS- rutenumre. 

Turkish Airlines er medlem af Star Alliance, som SAS var med til at stifte i 1997, og som i flybranchen anerkendes som det bedste og stærkeste netværk, med selskaber som Lufthansa og United Airlines og attraktive muligheder for at optjene bonuspoint på tværs af selskaberne i alliancen. 

Kaster man et blik på SAS' hjemmeside, kan det allerede nu ses, at store dele af SAS-afgangene til USA allerede fra om få måneder bliver opereret af Delta Airlines, der er medlem af SAS' nye alliance.

SAS går fra at være partner med blandt andre United Airlines, Air Canada, Singapore Airlines, Thai Airways og Lufthansa til at skulle være partner med blandt andre Delta Air Lines, Air France-KLM, Korean Air, Virgin Atlantic og Vietnam Airlines.

De nye ejere af SAS skyder samlet 12,9 milliarder svenske kroner ind i SAS, hvilket svarer til 8,3 milliarder danske kroner. 

Den danske stat kommer til at øge sin ejerandel fra de nuværende 21,8 procent til 25,8 procent.

Gitta Ravn fik besked på at betale sine 13 naboers skat. Nu er der nedslående nyt
27-03-2024

I første omgang tænkte Gitta Ravn fra Odense, at der måtte være tale om en fejl, da hun som en af flere boligejere fik besked om at betale boligskat for sine naboer.

Hun købte sidste år et nyopført hus i et spritnyt boligområde. Men allerede få måneder efter indflytning fik hun at vide, at hun skal betale 33.000 kroner i grundskyld for et område, der er mere end ti gange større end hendes egen grund.

Da det gik op for hende, tog hun fat i Vurderingsstyrelsen, der står for de stærkt kritiserede nye ejendomsvurderinger. Hun tænkte, at der måtte være tale om en misforståelse, der kunne udbedres.

Dengang lød svaret, at hun »uheldigvis« havde fået skatteregningen for alle grunde, og at hun enten selv måtte betale eller kradse pengene ind hos sine 13 naboer. Det har Gitta Ravn tidligere fortalt til DR.

Nu er der nyt i sagen. Efter et møde i Vurderingsstyrelsen tirsdag morgen står det klart, at hun ikke får boligskatten refunderet. Det skriver B.T.

Styrelsen har således slået fast, at den høje skat er noget, hun enten selv må betale eller må klare med sine naboer.

Men tanken om at gå rundt på vejen og bede sine naboer betale pengene bryder hun sig ikke om, og hun ender derfor med at betale regningen selv.

»Det bliver alt for bøvlet, hvis jeg skal stå og lege gældsinddriver foran mine naboer, det vil jeg helst være fri for,« fortæller Gitta Ravn til B.T.

Flere andre er ramt

Gitta Ravn er ikke den eneste boligejer, der står over for at skulle hæfte for naboers skattebetalinger.

DR har ud over hende talt med Ask Holm fra Roskilde, der har fået en regning på 159.000 kroner, og Kristian Strunge fra Hvalsø, der har fået en regning på 36.000 kroner for kvarterets grundskyld.

Den slags fejl kunne også ske, før det nye vurderingssystem blev indført, men førhen kunne fejlene i modsætning til nu rettes relativt hurtigt.

Selvom pengene skal betales, erkender Vurderingsstyrelsen over for B.T, at den har begået fejl i Gitta Ravns og andres sager.

»Vurderingsstyrelsen har åbent erkendt, at der er forekommet fejlvejledning i et brev, der har været offentligt omtalt, hvori det fremgår, at borgere i nyudstykkede ejendomme kunne overveje at opkræve en del af grundskylden hos naboerne. Det har vi beklaget, og vi er kede af den usikkerhed og forvirring, det har skabt,« lyder det fra Vurderingsstyrelsen til B.T.

Forfærdelig katastrofe kan få store konsekvenser for Mærsk: »Jeg kan ikke erindre at have set tilsvarende«
26-03-2024

En del af Mærsks flåde er tirsdag blevet midtpunkt for et voldsomt og opsigtsvækkende brokollaps i Baltimore i USA.

Et containerskib chartret af den danske rederigigant påsejlede klokken 1.30 lokal tid den 2,6 kilometer lange bro Francis Scott Key Bridge og fik den til at kollapse.

Syv personer og samtlige biler, der befandt sig på broen, røg efter sammenstødet i det ni grader kolde vand, og en lokal redningsaktion blev iværksat.

Mens arbejdet pågik, erklærede Marylands guvernør, Wes Moore, omstændighederne for en nødsituation, og et dykkerhold blev indsat.

Containerskibet er 300 meter langt og bærer navnet »Dali«. Det sejlede under Singapore-flag og var på vej mod Sri Lanka, hvorefter det skulle fortsætte videre til Malaysia og derefter Kina.

Skibet blev chartret af Mærsk af selskabet Synergy Group og sejlede med Mærsk-kunders last, bekræfter Mærsk i en skriftlig kommentar.

»Vi er forfærdede over, hvad der er sket i Baltimore, og vores tanker går til alle de berørte,« lyder det fra rederigiganten.

Tirsdag formiddag dykkede Mærsk-aktien med knap seks procent efter nyheden og endte dagen med et fald på 2,6 procent. 

Den store broulykke risikerer at give et hak i omdømmet hos Mærsk. Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, der heller ikke er i tvivl om, at faldet i aktien skyldes ulykken.

»De her forfærdelige billeder går verden rundt, og det er noget, som med det samme trækker Mærsk ind i den omdømmemæssige risiko, der er for det, som selskabet laver. Det handler jo om sikkerhed og forsvarlig sejlads. Det er klart, at det er noget af det, som investorer i første omgang reagerer på,« siger han.

Senere på dagen sprang endnu en dårlig nyhed for Mærsk, der førte til et yderligere kursfald. 

Her hævdede Houthi-bevægelsen ifølge Reuters at have udført et nyt angreb på et Mærsk-skib i Det Røde Hav. 

Mærsk afviser dog dette og oplyser til Ritzau, at skibet fortsætter sikkert på sin rute. Men angrebet på en række skibe understreger igen, at situationen i Det Røde Hav er meget følsom og hurtigt kan ændre sig – til det værre. 

Slog alarm om kollision: Havde »mistet kontrollen«

Det er fortsat uvist, præcis hvad der fik skibet til at kollidere med broen i Baltimore. Flere ting står dog klart om ulykken.

Politiets foreløbige efterforskning viser, at påsejlingen ikke er bevidst. Og der er »absolut ingen indikation« på, at der er tale om en terrorhandling.

Omvendt peger flere ting på, at skibet kan have haft tekniske problemer. Efter afgangen fra havnen i Baltimore mistede skibet fremdrift, hvorefter besætningen ombord advarede myndighederne i Maryland om en mulig kollision.

»Fartøjet meddelte, at de havde mistet kontrollen over skibet, og at en kollision med broen var mulig,« lyder det ifølge ABC News i en rapport fra det amerikanske agentur for intrastruktursikkerhed.

Ombord var 22 indiske besætningsmedlemmer, herunder to kaptajner. Ud over en enkelt rift i hovedet på et af besætningsmedlemmerne er ingen af dem kommet til skade. Intet Mærsk-personale var ombord, oplyser rederigiganten.

På grund af ulykkens store omfang kan det være vigtigt at holde øje med, om der ud over aktiefaldet og skaden på omdømmet også kan komme et potentielt forsikringsmæssigt efterspil for Mærsk, siger Jacob Pedersen fra Sydbank.

»Det er ikke bare en vejsidemarkør, man har væltet her, men noget, som man kan forestille sig, at der kommer et økonomisk efterspil på. Om Mærsk så har forsikret sig ud af det her, kan der være sket ting på broen, som gør, at Mærsk måske alligevel kan ende med en regning for det her. Det ved vi ikke, men der er den usikkerhed,« siger han.

Forsinkelser og flaskehalse

Ulykken risikerer også at medføre et øget pres på omkringliggende havne og den øvrige infrastruktur på den amerikanske nordøstkyst. Det fortæller Lars Jensen, shippinganalytiker og stifter af rådgivningsselskabet Vespucci Maritime.

»Brokollapset betyder, at man ikke kan komme til og fra havnefaciliteterne. Det ligger simpelthen og spærrer indsejlingen,« siger han.

Baltimore er dog en af de mindste containerhavne på den amerikanske østkyst, understreger han. 

Selvom den manglende trafik derfor kan håndteres, vil den give anledning til flaskehalsproblemer og forsinkelser.

»Dels i havnen, men også i forbindelse med at få plads nok, ikke bare på lastbiler, men især jernbanenettet, hvor der er forbindelser både fra Baltimore og ind i baglandet i USA. Den jernbanelinje kan ikke benyttes nu,« siger han.

Ifølge Lars Jensen er ulykken højst usædvanlig.

»Jeg kan ikke erindre at have set en tilsvarende ulykke, hvor man har fået en helt stor bro til at kollapse og spærre indsejlingen til en større havn. Det kan jeg simpelthen ikke,« siger han.

Aktiechef om Teslas nedtur: »Jeg er meget, meget langt fra nogensinde at skulle købe en Tesla-aktie«
26-03-2024

I årevis voksede Tesla tilsyneladende grænseløst.

Kursen steg med 2.000 procent på mindre end to år, og i november 2021 var virksomheden vurderet til 1.270 milliarder dollar. Det svarer til omkring 8.650 milliarder kroner. 

Men boblen bristede, aktien raslede ned, og i dag ville aktiechef holde sig langt væk fra at købe en aktie i selskabet. 

»Jeg ville holde mig langt væk fra det her,« siger Lars Hytting, der er aktiechef i Artha Kapitalforvaltning.

»På et tidspunkt troede alle de meget optimistiske, at Tesla skulle sidde på hele verdensmarkedet i forhold til biler, og det kan vi jo se med alt tydelighed, at det kommer de ikke til.«

For få år siden var Tesla mere værd end de ti største bilproducenter tilsammen.

Ifølge aktiechefen har markedsværdien været kørt alt for højt op i forhold til, hvad Tesla egentlig er værd. 

»Det har været en aktie, der har været hypet, og hvor indtjeningen overhovedet ikke har kunne retfærdiggøre den værdiansættelse, som markedet har givet den.«

Højt at flyve, dybt at falde, bemærker han.

Og det oplever Tesla og de mest optimistiske aktionærer altså i den grad.

Dårligste aktie i år 

Den amerikanske elbilproducent har i længere tid oplevet nedgang og er nu den mest faldende aktie i det amerikanske S&P-børsindeks i 2024.

Tesla-aktien er faldet med 31 procent i år, selvom aktieindekset er steget med 10,4 procent.

Så hvor meget er Tesla egentlig værd i dag?

»I hvert fald langt mindre end det, som markedsværdien er på nuværende tidspunkt,« mener Lars Hytting.

»Det er efterhånden mange år siden, at jeg er stået af på Tesla og på at kunne forstå, hvad det var, der foregik.«

I 2023 var Tesla det bedst sælgende bilmærke i Danmark, og der blev sammenlagt indregistreret 22.329 Tesla-biler ifølge De Danske Bilimportører. Salget var stærkt drevet af den populære Model Y.

Men i USA falder salget af elektriske biler, derfor satser flere producenter og leverandører på at producere flere hybridbiler.

Amerikanske bilproducenter har for det meste ikke formået at få overskud på deres elbiler, og det kinesiske BYD har for nylig overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler med over tre millioner solgte biler sidste år.

Samtidig bliver Elon Musk udfordret af en masse fagforeninger i Europa.

»Hele den her solstrålehistorie, den er ikke så fantastisk, som de største optimister oprindeligt har ladet sig forelske i,« siger Lars Hytting. 

Tesla varslede i januar en »betydeligt lavere« vækst i 2024, og ifølge den amerikanske storbank Wells Fargo kan nedturen sagtens fortsætte for Tesla-aktien.

Ifølge aktiechefen skal den meget længere ned.

»Bare fordi noget er faldet, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan falde yderligere. Det er jo en aktie, der er steget fuldstændig vanvittigt,« lyder det. 

»Det appellerer overhovedet ikke til mig. Overhovedet. Jeg er meget, meget langt fra nogensinde at skulle købe en Tesla-aktie.«

Sortbørshandel vokser: Elon Musks satellitudstyr havner i de helt forkerte hænder
26-03-2024

Handlen med multimilliardæren Elon Musks Starlink-satellitforbindelser, som blandt andet bruges af den ukrainske hær, vokser på det sorte marked.

En undersøgelse, som nyhedsbureauet Bloomberg har gennemført, viser, at Starlink-udstyret, som skaffer internetforbindelse i svært tilgængelige områder, handles og aktiveres ulovligt i mange dele af verden.

Det er blandt andet dukket op i Yemen, Sudan og Kasakhstan.

»Det er dybt bekymrende, fordi det ikke er reguleret og kommer fra en privat virksomhed. Der er ingen, der står til regnskab for, hvem der har adgang til det, og hvordan det bruges,« siger Emma Shortis, der er seniorforsker i internationale og sikkerhedsmæssige forhold ved tænketanken Australia Institute, til Bloomberg.

I Yemen, som i årtier har oplevet borgerkrig, bruges Starlink-terminalerne i vidt omfang til både erhvervsmæssig og personlig kommunikation for at undgå de langsomme, censurerede internetforbindelser i landet.

I Sudan, hvor borgerkrig også hærger, og hvor millioner er på flugt, bruges Starlink-forbindelserne af paramilitære styrker. Sudan er underlagt internationale sanktioner.

Starlink-terminalerne er sendere/modtagere på størrelse med et firkantet cafébord, og blandt brugerne er det amerikanske militær. Her har luftvåbnet afprøvet udstyret i Arktis og kaldt det »pålideligt og højtydende«.

Ukraine: Russiske styrker har adgang

Det er Elon Musks rumselskab SpaceX, der driver Starlink. Starlink er et netværk af omkring 5.500 lavthængende satellitter. Tanken var at sikre, at folk, der bor i områder uden udsigt til, at tele- og internetselskaber nogensinde vil komme forbi, kan få internetforbindelse via satellitter. Det har nu omkring 2,6 millioner kunder.

Men Starlink-satellitterne har også gjort gavn ved at hjælpe den ukrainske hær i kampen mod Rusland. Elon Musk sørgede personligt for hurtigt at få sendt ladninger af satellitudstyr til Ukraine kort efter den russiske invasion 24. februar 2022.

Satellitudstyret har været afgørende vigtigt for de ukrainske styrker, fordi russerne har forsøgt at ødelægge de normale kommunikationskanaler over blandt andet mobilnettet.

SpaceX skal sikre sig aftaler med myndighederne i de områder af verden, som selskabet ønsker at dække. Men mange steder bruges Starlink-forbindelserne alligevel, selvom forbindelsen ikke er optimal.

Tidligere i år slog myndighederne i Kasakhstan i Centralasien ned på den ulovlige brug af Starlink-udstyret. Det medførte dog blot, at priserne på det sorte marked steg.

Da Ukraines militære efterretningstjeneste i februar i år meldte ud, at russiske invasionsstyrker også anvender Starlink-udstyr, afviste både Elon Musk selv og Starlink at have solgt udstyr til Rusland, men forholdt sig ikke til, om russerne bruger satellitforbindelserne i de besatte områder, sådan som Ukraine hævder.

»Starlink er ikke aktiv i Rusland. Det betyder, at tjenesten ikke vil virke i dette land. SpaceX har aldrig solgt eller markedsført Starlink i Rusland og har heller ikke sendt udstyr til lokationer i Rusland,« hed det for en måned siden i en udtalelse.

SpaceX sagde også, at »hvis SpaceX opnår viden om, at en Starlink-terminal bruges af en sanktioneret eller uautoriseret part, vil vi undersøge påstanden og gribe til handling for at deaktivere terminalen, hvis det kan bekræftes«.

Smugles over grænserne

For at omgå spærringerne i visse egne smugles Starlink-udstyret ind i blandt andet Sudan, efter at det er blevet registreret i Dubai. Og ifølge lokale er brugen af udstyret udbredt blandt både private og forretningsfolk, fordi man for to-tre dollar i timen kan få internetforbindelse.

En række afrikanske lande har foretaget razziaer for at stoppe brugen af Starlink-udstyret, fordi de ikke har givet tilladelse til brugen af det. Lige nu har Starlink aftaler med otte afrikanske lande syd for Sahara.

Alligevel kan man åbenlyst købe Starlink-udstyret gennem sociale medier i blandt andet Yemen. Her er det bragt ind fra lande som Singapore og Malaysia.

Horribel dag for Mærsk – Aktien styrtdykker
26-03-2024

I dag har ikke været en særlig god dag for containergiganten A.P. Møller Mærsk.

Først på dagen dansk tid kollapsede en stor motorvejsbro i Baltimore som følge af et Mærsk-containerskib, der sejlede ind i broen.

Nu er det netop kommet frem, at houthibevægelsen har angrebet fire skibe i Det Røde Hav og Adenbugten, skriver Ritzau – og at et af skibene tilhører Mærsk.

Formiddagens kollision og eftermiddagens nyhed om angreb har fået Mærsk-aktien til at falde kraftigt.

På et tidspunkt var den nede med hele 6,6 procent. Efterfølgende har den dog rettet sig lidt og er i skrivende stund nede med 4,3 procent.

Mærsk har efter kollisionen i Baltimore været ude og bekræfte, at containerskibet er deres:

»Vi er forfærdede over, hvad der er sket i Baltimore, og vores tanker går til alle involverede,« skriver selskabet i en mail til Ritzau.

Kollisionen har medført enorme ødelæggelser, og allerede inden kollisionen skete, mistede containerskibet fremdrift og besætningen advarede myndighederne om at en kollision med broen var mulig.

Under angreb

Udover kollisionen i Baltimore, har Mærsk som nævnt også været under angreb af houthibevægelsen.

Houthibevægelsen har de seneste tre døgn angrebet flere skibe i Det Røde Hav og Adenbugten. 

To af skibene er amerikanske destroyere, oplyser houthierne. En destroyer er et hurtiggående krigsskib, der fungerer som beskyttelse af andre skibe.

Det tredje skib er et containerskib, som sejler under Panamas flag. Mærsk-skibet sejler under amerikansk flag, skriver Ritzau.

Det er ikke første gang, at Mærsk er genstand for angreb i Det Røde Hav.

Faktisk har de mange angreb fået Mærsk og andre store globale rederier til at sende deres skibe syd om Afrika, fordi passagen gennem Det Røde Hav er for usikker.

USA optrævler spektakulært kinesisk netværk – har forsøgt at infiltrere millioner af mennesker
26-03-2024

Millioner af mennesker – heriblandt politikere, akademikere, journalister og selskaber inden for forsvarsindustrien – har i årevis været målet for et kinesisk hackernetværk, som nu begynder at blive optrævlet.

Mandag blev der rejst sigtelse i USA mod syv personer, der anklages for at være medlemmer af hackergruppen Advanced Persistent Threat 31 (APT31). Den beskyldes af både amerikanske og britiske myndigheder for at være en del af det kinesiske sikkerhedsministerium.

USAs vicejustitsminister, Lisa Monaco, siger, at gruppens mål gennem den 14 år lange operation var at »presse kritikere af det kinesiske regime, kompromittere regeringsinstitutioner og stjæle handelshemmeligheder«.

Skjult overvågning

Anklagerne går på, at gruppen i årevis har sendt flere end 10.000 »ondsindede« mail med skjulte sporingsmekanismer til offentligt ansatte, til virksomheder af national, økonomisk interesse, blandt andet inden for forsvarsindustrien, samt til politikere. Gennem sporingen fik hackerne adgang til oplysninger om deres mål, herunder hvor de befandt sig, samt deres ip-adresser.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skal også amerikanske stål- og energiselskaber være blevet ramt tillige med førende leverandører af 5G-mobiludstyr. Også ægtefæller til ledende politikere og embedsmænd i USA har været mål, fremgår det.

Også New Zealand anklager Kina. Her trængte hackere, som hører til en anden, kinesisk gruppe kaldet APT40, i 2021 ind i parlamentets netværk.

I Storbritannien har en unavngiven, kinesisk hackergruppe skaffet sig adgang til det britiske valgsystem og dermed data på 40 millioner britiske vælgere, mens APT31 beskyldes for at have hacket britiske politikere.

Både USA og Storbritannien har øjeblikkeligt indført sanktioner mod to medlemmer af APT31 såvel som et firma i Wuhan i Kina, hvor APT31 menes at have til huse. Firmaet Wuhan Xiaoruizhi Science and Technology kobles sammen med APT31 og har ifølge de amerikanske anklager »fungeret som dække for adskillige ondsindede cyberoperationer«. De to personer, som har tilknytning til Wuhan-firmaet, får indefrosset deres aktiver og får rejseforbud.

Tidligere har cybersikkerhedsmyndigheden i Belgien udpeget APT31 som ansvarlig for angrebet mod en prominent belgisk politiker i marts 2023.

Gruppen, der også går under navnene Zirconium eller Hurricane Panda, har også været anklaget for at blande sig i amerikanske præsidentkampagner samt være trængt ind i det finske parlaments it-system.

Slå »forsvindende beskeder« til

Kinesiske diplomater i både Storbritannien og USA afviser beskyldningerne, og den kinesiske ambassade i London kalder anklagerne »fuldstændigt fabrikerede og ondsindede bagvaskelser«.

John Hultquist, som er chefanalytiker for det amerikanske cybersikkerhedsfirma Mandiant, der ejes af Google og hører til blandt de helt tunge it-sikkerhedsfirmaer, er ikke overrasket over, hvem hackerne er gået efter.

»Politikere, partier og valgorganisationer er rige kilder til efterretninger, som giver dem, der samler dem ind, alt fra sjælden, geopolitisk indsigt til enorme mængder af data,« siger han til Reuters.

Det Nationale Cybersikkerhedscenter, som hører under den britiske efterretningstjeneste GCHQ, opfordrer ifølge Financial Times politikere i landet til at slå funktionen med »forsvindende beskeder« til, så deres kommunikation på WhatsApp, Messenger og Signal automatisk slettes efter et valgt tidsrum, for at beskytte sig mod hackerforsøg. Desuden advares højtstående personer mod at »acceptere beskeder fra ukendte konti – overvej at ringe først for at få bekræftet, hvem de er«.

Endelig bør man bruge stærke og komplekse kodeord og ikke navne, steder eller en række tal, som alle er lettere at knække for hackere.