Det bliver vanskeligere og vanskeligere fremover at kunne skelne ægte filmscener fra kunstigt skabte.

Internetgiganten Google lancerede tirsdag sit nye filmværktøj med kunstig intelligens, som også kan skabe og indlægge lyd.

Veo 3 er en konkurrent til ChatGPT-ejeren, OpenAIs, tekst-til-filmværktøj, Sora, som fik stor opmærksomhed, da de første filmklip skabt med det blev fremvist for omkring et år siden. 

Den helt store forskel er imidlertid, at Googles Veo 3 også kan lægge lyd ind, altså skabe dialoger mellem de mennesker, der ligeledes er kunstigt skabt til filmene, eller få for eksempel hunde til at gø.

Du kan se en række eksempler i toppen af artiklen. Det er dog værd at bemærke, at dette er Googles egne videoer og ikke versioner, som er udarbejdet af almindelige brugere.

Veo 3 er udviklet af Googles DeepMind-enhed, der arbejder med internetgigantens satsning på kunstig intelligens. Der er åbnet for, at man med bopæl i USA for 250 dollar om måneden får adgang til også Veo 3 gennem et Gemini Ultra-abonnement, der også rummer andre af Googles avancerede værktøjer med kunstig intelligens.

Enorme summer på kunstig intelligens

Veo 3 er en del af Googles store lancering, som foregår i disse dage, hvor den årlige udviklerkonference holdes i USA, og hvor nyskabelserne derfor vises frem for at skabe begejstring blandt udviklere verden over og få dem til at bruge Googles værktøjer og derigennem skabe en større forretning.

Google fremviste samtidig Imagen 4, som er det seneste nye værktøj til at skabe billeder i en højere kvalitet end hidtil ud fra de ord og begreber, man taster ind. Også et nyt filmværktøj, Flow, blev præsenteret. Med det kan man skabe biograflignende filmklip ved at beskrive omgivelser, vinkler på optagelsen og den ønskede stil. Flow kan anvendes gennem Googles digitale assistent Gemini, der er en konkurrent til OpenAIs ChatGPT, men kun, hvis man har betalt abonnement.

For et år siden måtte Google trækker forgængeren, Imagen 3, tilbage og rette den efter kritik. Google-medstifter Sergej Brin anerkendte senere, at fejlene skyldtes manglen på en ordentlig afprøvning før lanceringen.

Teknologigiganterne investerer enorme summer i udviklingen af kunstig intelligens for at fastholde deres dominans. Investeringer i kunstig intelligens udgør således det meste af de 75 milliarder dollar, som Google-koncernen forventer at bruge på investeringer i 2025 – i 2024 lød investeringerne på i alt 52,5 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden, der skabte Apples design, har nu fået ny arbejdsgiver.

Her skal Jonathan »Jony« Ive udvikle hemmeligt udstyr, som kan vende op og ned på den måde, som vi bruger teknologi på i dag.

Det sker, efter ChatGPTs ejer, OpenAI, har købt hans designfirma for 6,4 milliarder dollar (42,2 milliarder kroner), og de tage Ive med sig i købet. Den 58-årige brite skal være kreativ leder for OpenAi.

OpenAIs topchef, Sam Altman, kalder Jonathan Ive for »den bedste designer i verden« og siger, at de nu i fællesskab skal »forsøge at skabe en ny generation af computere drevet af kunstig intelligens«.

»Jeg tror, at vi har muligheden her for på en måde helt at gentænke, hvad det betyder at anvende en computer,« siger Sam Altman.

Jonathan Ive står bag designet af en stribe Apple-produkter som iMac-computeren, iPod-musikafspilleren, iPhone-telefonen og iPad-tabletten.

Lækket lydfil

Den amerikanske finansavis Wall Street Journal har fået fat i en lækket lydfil fra det møde hos OpenAi, hvor Jonathan Ive bliver præsenteret. 

Her fortæller Altman, at Ive bliver en del af planerne sende 100 millioner såkaldte »companions« – en ny fysisk enhed – med kunstig intelligens på markedet og gøre dem til en del af folks hverdagsliv.

Det er ifølge OpenAI-topchefen »chancen for at gøre det største, som vi nogen sinde har gjort som virksomhed«.

Og på filen fortæller Jonathan Ive selv om produktet:

• Det vil være i stand til at kende brugerens omgivelser og liv.
• Det vil være diskret
• Det kan ligge i lommen eller på skrivebordet.
• Det skal være en enhed, som mange ligger på skrivebordet sammen med deres iPhone og MacBook.

Hensigten er at vænne brugerne af med konstant at se på en skærm. Det fremgår af lydfilen, at der ikke er tale om et par briller, og at Jonathan Ive har været skeptisk over for at bygge noget, som man skal bære på kroppen.

Sam Altman påbyder de ansatte at holde tæt med, hvad de får at vide, men siger, at den hemmelige enhed vil komme »hurtigere ud, end nogen virksomhed nogensinde har sendt 100 millioner af noget som helst ud tidligere«.

Premieren er sat til at skulle ske i slutningen af 2026.

Sam Altman siger, at han allerede har afprøvet en prototype på en ny enhed, som Jonathan Ivy og hans hold har designet. Han beskriver den som »det mest coole stykke teknologi, som verden nogensinde vil have set«.

Apple-aktien ramt af nyheden

Analytiker Gil Luria fra DA Davidson siger til BBC, at »OpenAI er interesseret i at eje den næste hardwareplatform, så de ikke skal sælge deres produkter gennem Apple iOS eller Googles Android«. Analytikeren ser det som samme ambition, som Meta/Facebook-koncernen har med dens Quest-VR-briller og med de solbriller, som er udviklet sammen med Ray-Ban og har indbygget Facebook-teknologi.

Apple-aktien faldt med mere end to procent i værdi efter nyheden om, at Ivy rykker ind hos OpenAI, der har Apples rival, Microsoft, som storejer. Microsoft ejer omkring halvdelen af OpenAI.

Apple har et samarbejde med OpenAI og indbyggede i december ChatGPT i sin digitale assistent Siri og sine skriveredskaber som en del af satsningen på kunstig intelligens, »Apple Intelligence«, der dog har haft problemer med at levere, hvad Apple har lovet.

OpenAI kæmper i øjeblikket med at holde på pengene. Sam Altman fortalte i efteråret 2024, at selskabet først står til at få overskud i 2029, og at det indtil da forventer at stå med tab på 44 milliarder dollar (290 milliarder kroner).

Når man har med gourmetmad at gøre, måler man ofte succesen i Michelin-stjerner og udsøgte smagsoplevelser.

Det er maden på tallerkenen, der bliver talt om, men sjældent, hvordan man får det til at løbe rundt på en restaurant, hvor alt skal stå snorlige, og der ikke må være en finger at sætte på hverken mad eller tjener.

Det sidste halvandet år er der dog sket noget på Krudtløbsvej 8 på Christianshavns Vold, som har fået folk både i og uden for fine dining-branchen til at spærre øjnene op.

Siden 27-årige Emma Nørbygaard og det 30-årige kokketalent Nicky Arentsen overtog det gamle krudthus og åbnede Restaurant Aure, har duoen, der også danner par privat, ikke alene få en Michelin-stjerne efter bare 81 dage.

De har også formået at få et syvcifret overskud – noget, der sjældent sker for Michelin-bestjernede restauranter og slet ikke dem, der netop er åbnet.

Fortjenesten er i store træk Emma Nørbygaards. Som medejer af og General Manager hos Restaurant Aure er hun ansvarlig for alt det, der foregår uden for køkkenet. Det vil sige alt fra økonomistyring til regninger, ansættelser, personaleledelse, lønninger og fremtidsstrategier.

Det giver Emma Nørbygaard en velfortjent plads som et af de unge erhvervstalenter på årets Talent 100-liste.

Berlingske møder Emma Nørbygaard en fredag formiddag i Restaurant Aures lokaler.

Selvom klokken kun lige har slået ti, summer stedet allerede.

Emma Nørbygaard har været her siden klokken halv ni.

»Herinde er hver dag en eksamen. Derfor står vi tidligt op,« siger Emma Nørbygaard.

Skoletræt fra starten

Egentlig har Emma Nørbygaard ikke de bedste erfaringer med eksamener.

Siden hun var barn, har hun haft svært ved at motivere sig selv til skolen.

»Jeg har altid fungeret godt socialt. Jeg er et enormt ekstrovert menneske. Men jeg har aldrig fået det til at fungere sindssygt godt med at sidde på skolebænken,« siger hun.

Da hun blev ældre og skulle søge arbejde, faldt interessen derfor naturligt over på hendes job i stedet. Det gik de fleste af hendes timer med.

Gymnasiet handlede for hende mest af alt om at have det sjovt og dyrke sin sociale side. Det faglige optog hende ikke synderligt. Derfor kom hun heller ikke ud af gymnasiet med et højt gennemsnit, som flere af hendes veninder gjorde.

»Jeg fik da huen på, men var mere optaget af, hvad jeg skulle efterfølgende, når gymnasiet var slut. Jeg var blevet skoletræt,« siger Emma Nørbygaard.

Da veninderne søgte ind på universitetet, fik Emma Nørbygaard job som konferencevært hos Bella Center.

Efter to år kunne hun bruge sin erfaring i restaurations- og hotelbranchen til at søge ind på en toårig erhvervsakademiuddannelse som handelsøkonom i kvote 2. Tanken var, at hun efterfølgende skulle læse videre på en overbygning og blive professionsbachelor.

»Det syntes jeg var spændende, og så var der en nimåneders praktikperiode, hvilket passede meget godt til mig,« siger hun.

I 2018 kom Emma Nørbygaard ind, og to år senere var hun færdig. Men da det kom til at blive professionsbachelor, blev hun skoletræt igen.

»Jeg kunne bare ikke. Skolen var virkelig ikke noget for mig. Og jeg ved ikke hvorfor. Når jeg kigger tilbage på det i dag, er jeg stadig skuffet over, at jeg ikke forstod, hvor vigtigt det var. Men så er det heldigt, at alt gik fint alligevel.«

Vejen til en Michelin-succes

Når man møder Emma Nørbygaard i dag i rammerne af hendes egen Michelin-restaurant, er det svært at tro på, at hun nogensinde har været dårlig til noget.

Da jeg ankommer til Aure, spørger hun, om jeg kunne tænke mig en kaffe. Hun drikker ikke selv kaffe, men har lært sig selv at lave de fleste slags.

Jeg beder om en latte. To minutter senere kommer hun tilbage med en kaffe med sirlige, hjerteformede ringe. Flere ringe end man får hos de fleste kaffebarer i København.

»Jeg kan ikke lave andet end hjerter. Men denne dér sidder altid lige i skabet,« siger hun.

Det ligger i Emma Nørbygaards natur at gøre, hvad hun bestemmer sig for.

For nogle år tilbage tog hun en personlighedstest.

»Jeg mener, den sagde, at jeg var meget resultatorienteret. Og så er jeg ikke så god til ensartede miljøer,« siger hun.

Det afspejler sig da også i den måde, Restaurant Aure blev til på.

På det tidspunkt var hun og Nicky Arentsen netop vendt tilbage til København efter nogle år på Lolland, hvor de begge havde arbejdet på Bandholm Badehotel.

Nicky Arentsen ville gerne have sit eget gourmetkøkken. Emma Nørbygaard ville gerne have sin egen virksomhed.

Og da en ven fortalte dem om en restaurant på Krudtløbsvej, der var ved at gå konkurs, opstod der pludselig en chance.

»Dér havde jeg egentlig allerede besluttet mig for, at vi skulle have det her sted. Koste hvad det ville,« siger hun.

Alle penge på Aure

Uden at tænke for meget over det solgte både Emma Nørbygaard og Nicky Arentsen det meste af, hvad de ejede. Bilen blev hentet, og aktierne blev solgt.

I januar 2024 fik hun lov til at besigtige ejendommen. Siden har Krudtløbsvej 8 været deres.

»Der er flere, der har spurgt mig, hvad man byder for sådan et sted. Men det var egentlig ret simpelt. Vi bød det, vi havde,« siger Emma Nørbygaard.

Da ingen af dem havde store formuer at falde tilbage på, var det fra begyndelsen vigtigt for Emma Nørbygaard, at parret ikke optog lån for at kunne udleve deres iværksætterdrøm.

I dag er det også en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor Restaurant Aure har haft et cash flow fra dag et.

»Og så har vi haft fuld belægning i det første år, vi har haft åbent. Det kan vi takke stjernen for.«

Hende med snorene

Selvom det for det meste er retterne, der bliver langet over disken hos Restaurant Aure, der tiltrækker opmærksomhed, så er Emma Nørbygaard ikke ked af, at det er der, fokus er.

»Det er ret naturligt på en Michelin-restaurant, at det er køkkenet, der får spotlyset. På den måde har jeg det fint med at stå bag scenen og trække i snorene, så alt går, som det skal,« siger hun og tilføjer:

»Samtidig er jeg jo Nickys største fan. Så jeg synes bare, det er dejligt, at han og restauranten får så meget opmærksomhed.«

Siden de åbnede sidste år, har Aure fået Pandora-stifteren Michael Lund Petersen med som investor.

»Vi har nogle ting på tegnebrættet de kommende år, som jeg glæder mig rigtig meget til,« siger Emma Nørbygaard.

Hvad det præcist drejer sig om, kan hun ikke afsløre endnu, siger hun.

Men ligner det Emma Nørbygaard, kommer det formentlig til at ske.

Så lykkedes det. Det har kostet blod, sved og tårer - og en hård omgang armlægning med selveste præsident Donald Trump som indpisker. Men i de tidlige morgentimer fik republikanerne banket en stor lovpakke igennem Repræsentanternes Hus med stemmerne 215-214. 

Trump havde nok håbet, at de finansielle markeder ville tage godt imod denne plan. For sammen med nye store dereguleringer, skal pakkens skattelettelser sætte gang i økonomien.

Men de finansielle markeder synes slet ikke, at lovpakken er stor og smuk. Stor måske. Men hvor skattelettelser til de rigeste normalt vækker begejstring, synes de finansielle markeder, at denne pakke er tudegrim. Aktierne er faldet, og renterne er steget - igen.

Pakken indeholder alle Donald Trumps politiske prioriteter og vil også hæve loftet over USAs gæld med 4.000 milliarder dollar til 40.000 milliarder dollar. Så burde Trump slippe for den politiske kamp i hvert fald de næste par år. 

Der er en lang række skattelettelser. Milliarder af dollar til grænsebevogtning og forsvaret. Og så det, som Trump helst ikke vil tale så meget om: gigantiske nedskæringer i det sociale sikkerhednet. Det er en pakke, der vil forøge den i forvejen store ulighed i USA.

Centralt er en forlængelse af Trumps skattelettelser fra 2017. Men også et forsøg på at indarbejde Trumps løfter fra valgkampen om at fjerne skat på drikkepenge, overarbejde, folkepension og højere fradrag for ejendomsskatter. Der er et højere grundfradrag og øgede fradrag for børnefamilier.

Det koster yderligere hundredvis af milliarder dollar.

Der er også besparelser i pakken. Sundhedsprogrammet for de fattigste, Medicaid, bliver ramt af nye krav, der vil presse omkring otte millioner amerikanere ud af programmet, som anvendes af 79 millioner i dag. De vil så stå uden sygeforsikring. De samme grupper vil blive ramt af strammere krav til den fødevarehjælp, som 43 millioner amerikanere modtager. 

Loven vil også omgøre de eftergivelser af studielån for op mod 300 milliarder dollar, som Biden har gennemført. Før Biden greb ind lå restanceraten på omkring ti procent for studielån og dermed langt højere end for andre lånetyper.

Støtte til opførelsen af vedvarende energi vil nu forsvinde fra 2028, og støtten til elbiler fjernes. Der kommer en ny skat på universiteter. Pakken forsøger at afvikle de fleste af Joe Bidens politiske sejre. Dertil kommer Trumps told, der er en skat på amerikanske forbrugere.

Ingen kender konsekvensen

Ingen ved, hvad den samlede effekt af lovpakken på over 1.000 sider bliver.

Det uafhængige Kongressens Budgetkontor (CBO) har ikke haft mulighed for at lave beregninger på det hele, da der er foretaget ændringer helt op til afstemningstidspunktet. Altså ved ingen heller, hvad der rigtigt står i lovpakken og dermed heller ikke, om der opstår samspilsproblemer, der giver utilsigtede konsekvenser.

I skattepakken fra 2017 var der eksempelvis nogle nye regler, der gjorde det fordelagtigt for amerikanske selskaber at fusionere sig til at blive skattehjemmehørende i Irland og flytte produktionen hertil. I marts stod Irland for mere end 60 procent af EUs samlede overskud på varehandlen med USA.

Senatet skal nu fastlægge sin egen version af pakken, og så skal de to versioner af lovpakken sammenskrives og vedtages i begge kamre. 

Intet er givet, før pakken lander på Trumps bord, for der er hårde kampe mellem de konservative, der vil have større besparelser, og de moderate, der frygter de politiske konsekvenser af store nedskæringer.

Stinkbomben lander

Nervøsiteten i de finansielle markeder blev forstærket onsdag af en svag auktion over nye 20-årige amerikanske statsobligationer, hvor efterspørgslen var mindre end forventet. Markedsrenten bestemmes af udbud og efterspørgsel. Når kursen falder, stiger renten.

Det kommer efter, at kreditvurderingsbureauet Moody's i fredags løftede en advarende pegefinger ved at nedjustere USAs kreditværdighed. En sådan nedjustering skaber ikke nødvendigvis en hurtig markedsreaktion i sig selv, men forstærker en underliggende tendens.

Når Trump kræver hurtige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank skyldes det ikke kun for at få gang i økonomien som modvægt til de negative kræfter fra toldmuren og den store usikkerhed om fremtiden, som Trumps andre politikker medfører.

Lavere officielle renter vil - på papiret - modvirke den dybt uansvarlige finanspolitik, som Trump og republikanerne i Kongressen fører. For lavere officielle renter vil have en direkte og hurtig indvirkning på USAs renteudgifter.

Renteudgifterne nærmer sig med raketfart helt ufattelige 1.000 milliarder dollar om året og dermed snart halvdelen af det løbende underskud.

Det er i stadig større grad amerikanske investorer, der køber obligationerne, så den gode nyhed er, at de fleste af statens renteudgifter dukker op som renteindtægter hos ikke mindst pensionskasserne og bankerne, der har store beholdninger af statsobligationer.

Det gør bare ikke så meget for den finanspolitiske holdbarhed.

De seneste par år har USA udstedt mest gæld med helt kort rentebinding, hvilket har samme effekt som, når danske boligejere vælger et F-kortlån. Det betyder, at renten svinger meget. På den måde får man en høj renterisiko - men hvis den officielle rente falder, venter der også en vigtig rentegevinst forude.

USA har udstedt obligationer med en rentebinding på under et år for mere end 8.500 milliarder dollar. På disse betaler USA lige nu en rente på mellem 4,35 for de helt korte lån og 4,13 for lån med 12 måneders rentebinding. Hvis vi regner med en gennemsnitlig rente på 4,25 procent, betaler USA omkring 360 milliarder dollar i rente på disse lån.

Men hvad nu hvis, at man kan tvinge centralbanken til at sætte renten markant ned fra de nuværende 4,5 procent til to procent? Så vil man inden for et år have reduceret rentebetalingerne på denne del af gælden med op mod 200 milliarder dollar. Det er altså store beløb, der er på spil.

Men det er bare slet ikke sikkert, at USA som helhed vil opleve en rentebesparelse ved en sådan manøvre. For hvis centralbanken ser stort på inflationen og bare sætter renten ned, vil dollaren falde kraftigt i værdi, og investorerne vil kræve endnu højere renter på de længere statsobligationer for at købe dem.

Hvad Trump vinder i den korte ende, kan han altså ende med at miste i den lange ende af rentekurven. Dertil kommer, at en sådan politik vil føre til store fald i aktiemarkedet. Det vil også virke som en stramning af de finansielle forhold for virksomhederne og give tab i amerikanernes opsparing.

Liz Truss-genfærdet viser sig

De finansielle markeder frygter, at USA nærmer sig et Liz Truss-øjeblik, opkaldt efter den tidligere britiske premierminister, hvis planer om store ufinansierede skattelettelser førte til en eksplosion i de britiske statsrenter og et kollaps i pundets værdi.

Storbritannien betaler fortsat de højeste renter i den vestlige verden for at låne penge i ti år med en rente på 4,8 procent. USA nærmer sig med en rente på 4,6 procent. Renten på USAs 30-årige statslån er nu over fem procent og er -bortset fra et par dage i 2023 - på det højeste niveau siden 2007.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er Trump, der har været uansvarlig. USA havde faktisk overskud på de offentlige finanser, da Bill Clinton var præsident. Men den yngre Bush lavede store skattelettelser, samtidig med, at han udvidede det sociale sikkerhedsnet og begyndte krige, der har kostet USA over 8.000 milliarder dollar.

Til gengæld var Bush den sidste præsident, der har forsøgt at bringe folkepensionen tilbage på holdbar kurs. Men demokraterne ville dengang ikke være med til at lade pensionsmidler blive investeret i aktiemarkedet. Havde man sat 10.000 dollar i aktiemarkedet dengang, ville det med den faktiske kursudvikling i dag være blevet til 55.000 dollar.

Barack Obama blev lagt i en finanspolitisk spændetrøje af den republikanske kongres. Trump gennemførte de store skattelettelser i 2017, men gjorde intet for at bremse udgifterne. Både han og Joe Biden pumpede coronapenge ud i økonomien, og Biden fik gennemført store forhøjelser af børnepengene og tre store investeringspakker, der også stod til at forøge underskuddene markant. Ingen har gjort noget for at sikre en langsigtet holdbarhed.

Men Trump har i denne omgang kombineret en historisk uansvarlighed i finanspolitikken med en politik i forhold til resten af verden, der har undergravet dollarens rolle som reservevaluta samtidig med, at Trump er lykkedes med at gøre sig uvenner med stort set alle.

Derfor bliver det primært amerikanske investorer, der kommer til at skulle finansiere USAs statsgæld. Det kan blive rigtig dyrt.

Kongressens Budgetkontor vurderer, at underskuddene på statsfinanserne fremover - uden den nye lovpakke - ville være på fem til syv procent af BNP. Det er vel og mærke en prognose, der bygger på en forventning om pæn økonomisk vækst og høj beskæftigelse.

Nu bliver det endnu større. Hvis der kommer et økonomisk tilbageslag, vil det give et endnu større underskud.

Det har længe været klart, at dollaren og USAs statsgæld er Trumps største akilleshæl.

Nu ser vi en proces, der kan ende i en amerikansk gældskrise. For hvem rækker bøllen en hjælpende hånd, hvis den amerikanske krise kan inddæmmes til USA? De europæiske myndigheder gør klogt i hurtigt at lægge en plan for at håndtere et sådant scenarie. Det bliver en varm sommer.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

De 27 EU-lande skal kunne forbyde, at offentlige udbud lander i hænderne på ikkeeuropæere.

Det lægger EUs kommissær for industri og det indre marked, Stéphane Séjourné, op til i en ny plan, der skal vægte »køb europæisk«-dagsordenen som et svar mod Donald Trumps told- og handelskrig mod resten af verden.

»Der er en vilje til at forblive et kontinent, som eksporterer internationalt, og på samme tid være oplyst og mindre naiv om strategiske sektorer,« siger Stéphane Séjourné til den britiske finansavis Financial Times.

Derfor skal EU-landene kunne forbyde udenlandske, altså ikkeeuropæiske, virksomheder at byde på offentlige vare- og tjenestekontrakter, hvis EU-Kommissionens ændringer går igennem til næste år.

I øjeblikket forhindrer både EUs egne regler og aftalerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), at man favoriserer lokale leverandører.

Ændringerne er en del af en større plan fra EU-Kommissionen om at harmonisere reglerne på tværs af EU, blandt andet inden for e-handel og finansielle tjenester, samt at kunne bruge arbejdskraft fra andre EU-lande.

Stéphane Séjourné, der er tidligere udenrigsminister i Frankrig og en nær allieret af præsident Emmanuel Macron, har længe talt for, at Europa skal stå mere selvstændigt, og han ser det som »første skridt«, at europæiske leverandører får forrang.

Uafhængighed af teknologigiganterne

Ud over handel har Donald Trumps magtovertagelse i USA øget opmærksomheden på at skabe uafhængighed af amerikanske teknologigiganter og sikre, at data ligger i Europa, og at privatlivets fred sikres.

EU overvejer derfor også at indføre et »køb europæisk«-krav i den kommende lovgivning om den digitale infrastruktur. Som beskrevet af Berlingske sidder fem amerikanske giganter på afgørende vigtige og ekstremt markante dele af den danske og europæiske digitale infrastruktur, selv om der findes europæiske alternativer.

Amazon Web Services, Microsoft, Google, IBM og Oracle sad ifølge analysehuset IDC i 2019 på 81 procent af al infrastruktur til »cloud computering« – altså servere, lagerplads og netværksressourcer, som virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner lejede sig ind på. I første halvår af 2024 var andelen vokset til 87 procent.

For hele Europa voksede de fems markedsandel fra 74 procent i 2019 til 80 procent i første halvår af 2024.

En opgørelse fra EU-Kommissionen tidligere i år viser, at det beløb, som bruges på offentlige indkøb af digital infrastruktur, udgør »omkring 14 procent af EUs bruttonationalprodukt«.

»På teknologiområdet er vi meget, meget afhængige af amerikanerne. På råmaterialer er vi 100 procent afhængige af kineserne. Det er sektorer, hvor vi i den nuværende geopolitiske situation ikke ønsker, at fremtidige generationer skal klandre os for ikke at have handlet,« siger Stéphane Séjourné.

Storbritannien forsøger at sikre sig opbakning hos verdens største økonomier til at sænke prisloftet på russisk olie for at lægge yderligere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

»Pres på Ruslands krigsmaskine er nu mere nødvendigt end nogensinde,« lyder det i en udmelding fra det britiske finansministerium ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

G7-landene omfatter Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada og Japan.

Prisloftet skal forhindre Rusland i at skaffe midler til at føre krig i Ukraine ved at begrænse, hvad Rusland kan sælge sin olie til, samtidig med at det forhindrer, at de globale oliepriser skyder i vejret. Prisloftet blev indført blandt mange andre sanktioner mod Rusland efter invasionen 24. februar 2022 og betyder, at vestlige selskaber kun kan forsikre og transportere olie fra Rusland, hvis olien er blevet købt til en pris, der lige nu ikke må overstige 60 dollar pr. tønde råolie.

Den britiske finansminister, Rachel Reeves, ønsker, at G7-lande »rykker hurtigt for at sænke prisloftet på 60 dollar på russisk rolie«. Samtidig opfordrer hun til, at G7-landene står samlet om at sikre »en retfærdig og varig fred« i Ukraine.

Der er vedtaget omfattende, internationale sanktioner mod Rusland som følge af krigen i Ukraine. Rusland forsøger konstant at finde smuthuller og sikre sig penge til at føre krig for.

Nye sanktioner mod russisk skyggeflåde

Rusland har opbygget en såkaldt skyggeflåde af gamle og udrangerede tankskibe, som med ofte ukendte forsikringsselskaber og ejere, sejler sanktionsramt russisk olie og gas rundt til lyssky købere. Skyggeflåden, hvis aldrende skibe udgør en stigende miljørisiko, har sikret en pengestrøm til den russiske krigskasse.

Med USA og EU i spidsen bliver stadigt flere af skibene fra skyggeflåden sat på de internationale sanktionslister, så de ikke kan anløbe vestlige havne. EU har lige nu næsten 350 skibe på sin sorte liste.

EU og Storbritannien meldte 20. maj ud om nye sanktioner mod den russiske skyggeflåde. 189 skibe bliver omfattet af sanktioner, og en række personer og selskaber får indefrosset deres værdier og får indrejseforbud.

Ifølge de ukrainske myndigheder omfatter skyggeflåden omkring 500 skibe. Kreditvurderingsinstituttet S&P Global vurderer sammen med tænketanken Kyiv School of Economics Institute, at flåden udgøres af flere end 400 skibe, der kan transportere olie eller produkter lavet af olie, som diesel og benzin.

Lige nu står omkring 2.400 personer, myndigheder, banker og organisationer på EUs sanktionsliste.

Der er ingen tvivl om, hvem erhvervsminister Morten Bødskov (S) giver skylden for, at danske virksomheder drukner i bureaukrati.

Det er ikke ham selv eller Folketinget, nej, det er EU-systemet, der ved adskillige lejligheder har fået retoriske tæsk af den garvede socialdemokrat for at sove i timen og indføre for meget unødvendig lovgivning.

For Socialdemokratiet er det den vigtigste politiske dagsorden at sikre virksomhedernes konkurrenceevne, fortalte Morten Bødskov til Berlingske onsdag.

Derfor kan det overraske, at erhvervsministeren nu forsvarer et af de EU-direktiver, som erhvervslivet er allermest træt af.

CSDDD, som står for Corporate Sustainability Due Diligence Directive, pålægger europæiske virksomheder at registrere og indberette deres forsyningskæder.

Tyskland og Frankrig vil afskaffe direktivet, fordi det ifølge både forbundskansler Friedrich Merz og præsident Emmanuel Macron skader europæiske virksomheders muligheder for at klare sig på det globale marked.

På et møde i Bruxelles slår Morten Bødskov dog torsdag fast, at den danske regering ikke har nogen ambition om at droppe kravene.

»Vi er med på, at vi skal finde veje til at gøre vores regulering bedre, mere smidig og mere håndterbar også for vores virksomheder. Men vi skal også huske, at vi har vigtige mål, som er sat for den grønne omstilling,« siger erhvervsministeren ifølge Ritzau.

Direkte kurs mod isbjerget

Berlingske har ved flere lejligheder interviewet Morten Bødskov om den voksende mængde bureaukrati, der ifølge ham og regeringen står i vejen for Europas erhvervsliv.

Han har blandt andet givet EU skylden for, at Danmark taber grønne arbejdspladser til USA og Kina.

Han har så sent som i februar argumenteret for, at EU skal udskyde og fjerne over halvdelen af kravene til virksomhederne.

Og han har lovet at bremse al lovgivning fra EU, der ikke styrker danske virksomheders konkurrenceevne.

Derfor undrer det Liberal Alliances medlem af Europa-Parlamentet, Henrik Dahl, at Morten Bødskov nu forsvarer en af de mest »ødelæggende regler for erhvervslivet«.

»Det er direkte uansvarligt. EU har direkte kurs mod isbjerget, men regeringen vælger at holde farten og retningen. Den absolut vigtigste opgave disse år er at styrke EUs konkurrenceevne – hvis ikke det lykkes, har vi ingen muskelstyrke mod USA og Kina,« siger han og fortsætter:

»SVM-regeringen gør sig selv til en del af problemet og ikke en del af løsningen, når den nægter at fjerne CSDDD.«

Jubel på venstrefløjen

Erhvervsministerens udmelding høster til gengæld store roser fra SF, der kalder det »virkelig positivt«, at den danske regering står fast.

»Hvis vi vil sikre os, at vores varer er produceret under miljømæssigt og etisk forsvarlige forhold, så er det helt afgørende, at vi holder fast i lovgivningen,« siger partiets medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen.

Også Moderaternes repræsentant i Bruxelles, Stine Bosse, glæder sig over Morten Bødskovs forsvar for de grønne ambitioner.

Hun »insisterer på«, at alle husker, hvorfor man lavede direktivet i første omgang.

»Lovgivningen er er med til at sikre, at vi holder fast i netop de bæredygtige ambitioner, og den er med til at sikre transparens, så virksomheder, der træffer grønne og gode beslutninger, belønnes for det,« siger hun.

Stine Bosse mener sagtens, at man kan skære i bureaukrati og gøre det lettere at drive virksomhed uden at »smide lovgivning i skraldespanden«.

»Desuden er et fælles regelsæt med til at sikre, at de samme regler gælder for alle virksomheder i hele Europa i stedet for at have 27 forskellige slags regelsæt, som for alvor ville være skadeligt for konkurrenceevnen,« siger hun.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra Morten Bødskov.

Vestas-aktien får torsdag morgen klø på den københavnske fondsbørs og falder med cirka fem procent.

Det sker, efter at Bloomberg ifølge MarketWire kan fortælle, at de amerikanske regler for skatterabatter til investeringer i grøn energi ifølge nyt lovforslag skal udfases tidligere end ventet.

Hidtil har oplægget været, at de skattefordele, som virksomheder kunne opnå i forbindelse med byggeri af anlæg til vedvarende energi, skulle udløbe i 2032.

Men det nye udkast af lovforslaget siger angiveligt, at fradragene under den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA) skal stoppe allerede i 2029.

- Det svarer sandsynligvis til en hård nedlukning af IRA, vurderer James Lucier, administrerende direktør i forskningsgruppen Capital Alpha Partners, til Bloomberg ifølge MarketWire.

IRA blev vedtaget under præsident Biden og var en ordning, der skulle sparke liv i den amerikanske produktion af grøn energi.

Ordningen tilbyder skattefordele til selskaber, der opfører blandt andet vindenergi, og derfor besluttede Vestas at investere et trecifret millionbeløb i sine fabrikker i Colorado i forventning om at få flere amerikanske ordrer.

Og selv om Vestas allerede har mærket positiv effekt af ordningen og har mange amerikanske ordrer i bogen til de kommende år, så ser fremtiden altså knap så lys ud på det amerikanske marked, som den har gjort.

Også Ørsted rammes af nyheden fra USA. Aktien falder med godt tre procent fra morgenstunden.

/ritzau/MarketWire

God morgen og velkommen til torsdag morgens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Børsselskaber mangler yngre bestyrelsesmedlemmer
• Nyt handelsudspil fra EU til USA
• Tidligere topchef begræder kapitalfonds opkøb af TDC: »Det er rent ud sagt en sørgelig udvikling«
• Bitcoin rammer rekordhøjde

Men vi begynder med uroen på børsmarkederne.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Markante børsfald efter Trumps skatteplaner

Nye, markante fald ramte onsdag de amerikanske børser, og det fortsætter torsdag morgen i Asien.

Det skyldes især, at Donald Trump er i gang med at få sin store lovpakke igennem Kongressen. Pakken vil indeholde skattelettelser, der øger USAs gæld, hvilket skaber utryghed blandt investorerne.

Det fik i går de tre store amerikanske børsindeks til at falde med op til 1,91 procent

Samtidig steg renten på 30-årige statsobligationer til over fem procent, det højeste i 18 måneder, mens renten på 10-årige statsobligationer – ofte omtalt som verdens vigtigste rente – onsdag aften lå på 4,59 procent, skriver Financial Times og norske E24.

Uroen er forstærket af, at kreditvurderingsinstituttet Moody's forleden nedjusterede USAs hidtidige topvurdering.

De asiatiske børser lå bredt torsdag morgen omkring klokken 6.30 i minusser med japanske Nikkei i -1,17 procent, kinesiske Hang Seng i -0,55 procent, sydkoreanske Kospi i -1,35 procent og australske ASX-200 i -0,58.

Det skriver vi om

1. Tidligere topchef begræder kapitalfonds opkøb af TDC: »Det er rent ud sagt en sørgelig udvikling«

TDC står over for en dyster fremtid, efter at en australsk kapitalfond er ved at overtage majoriteten i den danske telekoncern, mener den tidligere TDC-topchef Henning Dyremose. Ifølge ham opstod problemerne for knap 20 år siden, da der en forårsdag i 2005 blev taget en kontroversiel beslutning om fremtiden for TDC. Læs historien her.

2. Der er et råd, Margrethe Vestager altid giver til ambitiøse unge: »Det er en superregel«

Vi gav et af de mest lysende talenter på årets Talent 100-liste mulighed for at udpege sit karriereidol. Kvantefysikeren Maria Danø Hoffmann pegede på Margrethe Vestager, og vi satte dem sammen til en fælles karriererådslagning. Om tidsoptimisme, eksamenskarakterer og et godt råd, der kan bruges i alle livets aspekter. Læs historien her.

Det bør du også læse

»Boliger går som varmt brød.« Disse boliger handles mest

Danskerne er vilde med at handle boliger. Se hvor og med hvilke boligtyper, der handles mest på boligmarkedet lige nu. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Børsselskaber mangler yngre bestyrelsesmedlemmer

Mangelen på yngre bestyrelsesmedlemmer kan koste de store, børsnoterede virksomheder i C25-indekset dyrt, fordi det kan hæmme virksomhedernes evne til at træffe dynamiske og innovative beslutninger. Sådan advarer Tobias Petri, toprådgiver og partner i den internationale konsulentvirksomhed Heidrick & Struggels, over for Finans. I gennemsnit ligger C25-bestyrelserne 63 procent under den optimale aldersfordeling, viser en analyse fra PwC. Flere bestyrelsesformænd mener dog ikke, at der er et problem.

2. Nyt handelsudspil fra EU til USA

EU har fremlagt et nyt handelsudspil til USA i forsøget på at nå en aftale, der kan standse handelskrigen, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Udspillet omfatter internationale arbejdsrettigheder, miljøstandarder, økonomisk sikkerhed og en gradvis reduktion af toldsatserne til nul på begge sider for ikke-følsomme landbrugsprodukter samt industrivarer. Samtidig går det på gensidige investeringer og strategisk satsning på energi, kunstig intelligens og digitalisering. EU-Kommissionen vil ikke kommentere sagen, men de 27 EU-lande har planer for straftold for 95 milliarder dollar på amerikansk eksport. Lige nu er der 90 dages våbenhvile, mens der forhandles.

3. Bitcoin rammer rekordhøjde

Verdens største kryptovaluta bitcoin steg onsdag til det højeste nogensinde. Kursen nåede 109.760,08 dollar efter en stigning på 1,1 procent. Stigningen skyldtes afspændingen i handelskrigen mellem USA og Kina samt kreditvurderingsinstitutet Moody's nedjustering af USAs kreditværdighed, hvilket har fået investorerne til at søge alternative investeringer til den amerikanske dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det har også bidraget, at den normalt kryptoskeptiske topchef for investeringsbanken JP Morgan, Jamie Dimon, åbnede for, at bankens kunder kan købe bitcoins, ligesom kryptovalutabørsen Coinbase tidligere på måneden blev optaget i S&P 500-børsindekset.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

• Dow Jones: -1,91 procent
• S&P 500: -1,61 procent
• Nasdaq: -1,41 procent

Asien – indeks torsdag kl. 7.15:

• Japan Nikkei: -1,00 procent
• Hongkong Hang Seng: -0,66 procent
• Kina CSI Shanghai: +0,00 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god torsdag!

Fatalt og en kæmpe fejl.

Så kontant lyder dommen fra den mangeårige og engang altdominerende topchef i TDC, Henning Dyremose, om en afgørende beslutning, som den daværende bestyrelse i TDC traf for næsten præcist 20 år siden.

Et valg, der – ifølge Dyremose – stadig kaster lange skygger og i dag gør det muligt for en australsk kapitalfond at splitte TDC helt fra hinanden og sætte punktum for 146 års dansk telehistorie.

Den tidligere konservative topminister mener, at det var helt centralt, at TDC-bestyrelsen i foråret 2005 valgte at fjerne et værn, som var sat op for at beskytte mod en overtagelse af teleselskabet.

Ifølge ham ændrede det alt for TDC. Virksomheden ville have set helt anderledes ud i dag, hvis ikke en række kapitalfonde siden udnyttede det manglende værn og overtog kontrollen.

»Jeg havde gerne set TDC blive som Mærsk og Novo Nordisk frem for en lille bitte virksomhed, der snart kan blive splittet yderligere op. Jeg synes, det er meget trist det, vi ser nu,« siger Henning Dyremose.

Han taler med Berlingske i forbindelse med sin nye erindringsbog »Men statsminister blev jeg ikke«, som han har fortalt til journalisten Trine Munk-Petersen.

Mange skurke

I bogen fralægger Dyremose sig ethvert ansvar for det forløb, der har gjort TDC til en skygge af fortidens storhed.

I stedet udpeger han flere skurke som daværende TDC-formand Thorleif Krarup, socialdemokraterne Poul Nyrup og Mogens Lykketoft, ligesom han mener, at de kapitalfonde, der købte TDC i 2005, snød ham i forløbet.

Han er heller ikke i tvivl om, at TDC går en dyster fremtid i møde, efter at den australske kapitalfond Macquarie for nylig meldte ud, at de nu kommer til at overtage den engang så dominerende danske virksomhed. Australierne har siden 2018 ejet halvdelen af TDC, men kommer snart til at sidde på alle aktierne, da ATP, PFA og PKA planlægger at sælge deres aktiepost.

Men først til fortiden og de første måneder af 2005.

Dengang var TDC en stor børsnoteret dansk virksomhed med et omfattende netværk af selskaber i Europa. TDC havde store forretninger i lande som Tyskland, Polen og Schweiz og var Danmarks femte største virksomhed målt på omsætning.

På toppen af det hele sad Henning Dyremose – den tidligere konservative finansminister og i en kort periode også leder af De Konservative, indtil han tabte en magtkamp til Hans Engell.

Opkøb i Europa

Dyremose forlod siden politik og kom til TDC i 1998.

Her ændrede han fundamentalt strategien i den danske virksomhed. Tidligere havde TDC en række mindre aktieposter i selskaber i mange europæiske lande, men nu skulle TDC sidde på majoriteten og kontrollen i televirksomheder på en række væsentlige europæiske markeder.

Det var det arbejde, som TDC-ledelsen havde været igennem, da værnet mod en overtagelse var på vej til at blive afskaffet i 2005.

For godt nok var TDC en af Danmarks mest værdifulde selskaber på børsen, men aktiekursen afspejlede langtfra de værdier. Flere kapitalfonde havde i fortrolighed regnet det ud, men de kunne ikke overtage televirksomheden.

Årsagen var en særlig stemmeretsbegrænsning, som TDC havde fået skrevet ind i vedtægterne, da selskabet i 1994 blev privatiseret.

Det betød, at uanset hvor mange aktier man ejede, kunne ingen aktionær opnå mere end 9,5 procents indflydelse.

Striber af købstilbud på TDC

Men tiderne var ved at skifte.

Stemmeretsbegrænsninger i børsnoterede selskaber var udemokratiske og forældede, mente man blandt andet i ATPs hovedsæde i Hillerød.

Topchefen for Danmarks største pensionskasse, Lars Rohde, talte for at afskaffe begrænsningerne i flere danske virksomheder. Hans synspunkt blev efterhånden delt af TDCs formand, Thorleif Krarup, skriver Dyremose i sin bog.

Krarup selv afviser over for Berlingske at kommentere Dyremoses udlægning af forløbet. Ved generalforsamlingen i marts 2005 blev begrænsningen afskaffet.

Ifølge Dyremose var det det samme som at opfordre alle til at byde på TDC, og kort efter strømmede henvendelserne ind, fremgår det af hans erindringsbog.

I august 2005 kunne den amerikanske avis The Wall Street Journal fortælle om to konsortier af kapitalfonde, som var interesseret i at købe TDC. Spekulationer blev stadigt flere, og på et tidspunkt blev også den schweiziske konkurrent Swisscom nævnt som mulig køber.

I oktober modtog bestyrelsen to fortrolige bud fra forskellige grupper af kapitalfonde. Budene lå langt over aktiekursen, og bestyrelsen indså, at TDC nu var på vej ind i en egentlig salgsproces. Fondene blev inviteret til TDC-rådgiver Goldman Sachs kontorer i London, hvor TDC-ledelsen ankom med forskellige fly og fra forskellige lande, for at pressen ikke skulle opdage noget.

Berlingske kunne dog dagen efter fortælle om mødet i London, og et salg af TDC blev hurtigt det store samtaleemne.

Fondene hævede deres bud flere gange internt og advarede samtidig bestyrelsesmedlemmerne: Hvis de ikke gik i forhandlinger, kunne de blive mødt med erstatningskrav fra de amerikanske aktionærer, der havde mulighed for at købe TDC-aktier gennem dobbeltnoteringen i New York.

Dramatisk overtagelse

Den 30. november bød Nordic Telephone Company – en sammenslutning af fem kapitalfonde – 382 kroner pr. TDC-aktie, svarende til en merpris på 40 procent i forhold til aktiekursen før artiklen i The Wall Street Journal.

Efter et dramatisk forløb solgte de fleste aktionærer. Kun ATP blev tilbage, da pensionskassen stadig mente, at prisen ikke var tilstrækkelig.

Men fondene havde nu kontrollen. De trak 43,5 milliarder kroner ud af TDC for at finansiere handlen til samlet 97 milliarder kroner. Samtidig solgte fondene de mange udenlandske teleselskaber fra, og handlen viste sig siden lukrativ for dem.

Dyremose var imod handlen og afviser at være bagmanden, som det fra nogle sider er blevet fremstillet. Han mener, at det var en stor fejl at skabe forudsætningerne for, at TDC kunne blive delt i mindre bidder.

»Jeg synes, at TDC ud fra en dansk betragtning skulle have været holdt samlet. Man kan spørge om Novo Nordisk eller A.P. Møller skulle deles i små bidder? Nej, for er vi ikke netop stolte af, at vi har de to virksomheder. På samme måde var vi i TDC ved at opbygge en meget stor europæisk spiller,« siger Henning Dyremose.

En lille dansk spiller

Han påpeger, at TDC er faldet fra at være Danmarks femtestørste virksomhed til ikke længere at være blandt de 50 største herhjemme.

»I stedet for at være en europæisk vækstvirksomhed, som skabte indtjening og arbejdspladser, er det blevet en lille dansk spiller, og det synes jeg rent ud sagt var en sørgelige udvikling,« siger Dyremose.

Hvorfor er det vigtigt, at TDC er stor?

»Den væsentlige problemstilling er, at vi dengang investerede en væsentlig del af infrastrukturen, og det betød, at Danmark blev et digitalt foregangsland. Det er svært at se, hvordan det skal blive fastholdt. Nu kan vi kun håbe på de almindelige markedskræfter, der sikrer, at der kommer de nødvendige investeringer,« siger Dyremose.

Hvem mener du har ansvaret?

»Det er Thorleif Krarup, der kommer uden om direktionen og foreslår det til bestyrelsen. Det er formentlig inspireret af ATP, hvis man læser den offentlige debat fra dengang. Her stod det klart, at ATP var imod aktier med forskellige stemmeklasser,« siger Dyremose.

Nyrup og Lykketoft

I ATP peger han på administrerende direktør Lars Rohde som manden, der ønskede at fjerne værnet. Men han mener også, at den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og forhenværende finansminister Mogens Lykketoft bør klandres.

»Det var decideret fejl, at det værn blev fjernet, og det er bestyrelsens ansvar. Men det er i virkeligheden også Lykketoft og Nyrups ansvar, fordi det var dem, som privatiserede TDC, og ikke fik lavet en vedtægt om, at værnet mod overtagelse var evigt,« siger Dyremose.

Han er heller ikke tilfreds med de kapitalfonde, der i 2005 overtog TDC. Ifølge Dyremose gav de et helt andet indtryk af deres planer end det, som senere endte med at blive realiteten.

»De første slemme tegn var, at de udlodder et ekstraordinært udbytte på 43,5 milliarder kroner, hvoraf de får de 38,5 milliarder kroner. På den måde bliver det i virkeligheden TDC og selskabets indtjening, som de bruger til at finansiere deres køb for,« siger Henning Dyremose.

Men det gør kapitalfondene jo altid, når de køber en virksomhed?

»Nej, det havde de ikke gjort så meget på det tidspunkt. Men det var jo derfor, vi skulle have beholdt værnet, og det advarede jeg også om.«

Men det var vel kun et problem, fordi aktiekursen i TDC var for lav og ikke afspejlede de værdier, som fondene kunne regne sig frem til?

»Aktiekursen bestemmer vi ikke, men bliver bestemt af markedet. Man kan selv bestemme et værn, men ikke aktiekursen.«

Når man taler med folk i dag, siger de, at der manglede synergier mellem de mange opkøb, som I havde foretaget rundt om i Europa, og at selskaberne var mere værdifulde alene. Hvad mener du om det?

»Det er jeg uenig i. Man kan markedsføre en række services, aps og systemer, som du udvikler i det ene land og flytter til andre lande. Det kan man gøre med kæmpestor fordel.«

Man solgte siden de udenlandske forretninger. Havde du fået indtryk af, at det var planen?

»Nej, tværtimod. De sagde igen og igen, at de ville fortsætte med den nuværende ledelse og den strategi, som var der i forvejen. Men jeg var i tvivl, fordi de havde et ry for at splitte tingene op, og det var derfor, jeg betingede mig en faldskærm, så jeg selv kunne sige op med samme betingelser, som hvis jeg blev fyret.«

Guldmose

Dyremose henviser til den sum på op mod 100 millioner kroner, som han modtog, i forbindelse med at han siden stoppede i TDC. Det var et beløb, som fik Ekstra Bladet til at døbe TDC-chefen »Guldmose«.

Forløbet efter kapitalfondenes overtagelse har generelt været besynderligt set udefra, især hvis Dyremose faktisk var utilfreds med fondenes arbejde i TDC. For han valgte siden at træde ind som bestyrelsesformand.

Men det var også en beslutning, som han ikke skulle have truffet, siger han i dag.

»Jeg fortryder, at jeg blev formand for TDC, og at jeg ikke gik hurtigere af, da jeg var blevet det.«

Dyremose var formand fra 2007 til 2008. Han forklarer, at han ikke stoppede tidligere, fordi han mente, det var mest korrekt at vente til næste generalforsamling.

»Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg skulle hverken have været blevet formand, og derefter skulle jeg have været gået i utide. Jeg følte, at fondene misbrugte mit navn,« siger Dyremose.

Henning Dyremose, der i dag er blevet 79 år, blev siden formand for interesseorganisationen DI.

I dag er han pensioneret og kan på sidelinjen følge med i, hvad australske Macquarie – som i udenlandske medier er døbt »vampyrkænguruen på grund af sin til tider brutale fremfærd – vil gøre ved TDC.