Bengt Sundstrøm – den ene halvdel af det fallerede Lauritz.com-par – har nok at se til.

Kuratoren i auktionshuset, der gik ned med et brag forrige sommer, mistænker parret for i en årrække at have sammenblandet deres private økonomi med forretningens økonomi – og dermed at have levet over evne for lånte penge.

Nu kan Berlingske fortælle, at Bengt Sundstrøm også for år tilbage har gjort forretninger, der ser ud til at være for gode til at være sande.

For i to tilfælde solgte Bengt Sundstrøm i årene op til finanskrisen ejendomme til sit eget selskab til iøjnefaldende høje priser.

»Det er nogle opsigtsvækkende udsving, det må man sige,« siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør for boligøkonomi i Jyske Bank, om salgspriserne.

Det er i udgangspunktet lovligt at sælge ejendomme til ens eget selskab, forklarer professor i selskabsret ved Syddansk Universitet Troels Michael Lilja.

I hvert fald så længe salget sker til markedsprisen – i så fald bytter aktiverne mellem ejer og selskab blot form, fra penge til mursten – og det kan man sikre ved at indhente en eller flere vurderinger fra ejendomsmæglere.

Men sker salget til over markedsprisen, så er der tale om ulovligt udbytte samt penge, der skulle være betalt skat af.

Bengt Sundstrøm er ikke vendt tilbage med svar på Berlingskes spørgsmål om ejendomshandlerne.

Undersøgelse: Der er potentielt mange sager

Bengt Sundstrøms ejendomssalg er aktuelle i forbindelse med en undersøgelse foretaget af datavirksomheden BiQ, der indhenter oplysninger fra en række offentligt tilgængelige databaser.

BiQ har forsøgt at identificere de ejendomme, som en hovedaktionær først har solgt til sit eget selskab, og som senere sælges videre med et tab.

Her har firmaet i de seneste 20 år fundet i alt 5.500 tilfælde, hvoraf der i 1.500 af dem er tale om et prisfald på mindst 500.000 kroner, når ejendommen er solgt videre til tredjepart.

»Omfanget er dog formentlig større, for vi har kun set på de ejendomme, der efterfølgende er solgt til tredjemand med tab, ikke på alle dem, der fortsat ligger i aktionærernes holdingselskaber,« siger BiQ-direktør Rasmus Philip Rask.

Det er dog væsentligt at understrege, at der kan være mange årsager til, at en ejendom handles med tab i den pågældende periode – blandt andet finanskrisen.

Men Rasmus Philip Rask siger, at »hvis der er tale om maskeret udbytte, skulle der ved normal beskatning af henholdsvis aktieudbytte og selskabsskat således have ligget en lille milliard mere i statskassen«.

En af de personer, der skiller sig ud i BiQs undersøgelse, er Bengt Sundstrøm.

»Det ser mærkeligt ud«

Bengt Sundstrøm overtog i december 2005 en 265 kvadratmeter stor villa med ni værelser på Strandhøjsvej 12 i Charlottenlund til 3,25 millioner kroner ved en familieoverdragelse.

Knap to år senere, da finanskrisens første jungletrommer begyndte at lyde, solgte Bengt Sundstrøm villaen videre til sit selskab, der i dag hedder Ejendomsselskabet Blixtz ApS.

Her var prisen røget gevaldigt i vejret: Bengt Sundstrøms selskab købte således villaen af ham selv for 18 millioner kroner.

Berlingske har spurgt Bengt Sundstrøm, om han selv har haft adresse i ejendommen i mellemtiden og dermed kunnet gøre brug af den såkaldte parcelhusregel, der betyder, at gevinsten fra salget er skattefrit. Det har han ikke svaret på.

Da villaen omkring otte år senere i sommeren 2015 blev solgt videre fra ejendomsselskabet til tredjepart – til hvad man derfor må antage var markedsprisen – var prisen faldet til 11 millioner kroner.

»Det er nogle store udsving. Det ser mærkeligt ud,« siger boligøkonomen Mikkel Høegh.

For det svarer til et prisfald på 48 procent i perioden, og til sammenligning faldt den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse i Charlottenlund kun med fem-seks procent.

Regner man baglæns, skulle villaen i 2007 baseret på prisudviklingen frem til 2015 snarere have kostet omkring 11-12 millioner kroner. Over seks millioner kroner mindre, end Bengt Sundstrøms selskab betalte.

Mikkel Høegh understreger dog, at den slags ejendomme, en stor villa i Nordsjælland, altid vil svinge mere i pris end den gennemsnitlige.

»Så når man holder det op imod nogle gennemsnitlige kvadratmeterpriser, vil man få nogle meget store udsving,« siger han.

Mikkel Høegh påpeger dog også, at det ser mærkeligt ud, og at han ikke vil udelukke, at prisen har været for høj.

Sikkert er det, at Bengt Sundstrøm i 2007 fik det, der ligner en meget fordelagtig pris, da han solgte Charlottenlund-villaen til sit ejendomsselskab.

Det samme kan siges om en anden handel, Bengt Sundstrøm lavede med sig selv nogenlunde samtidig.

Campingpladsen i Tisvildeleje

På Rågelejevej 37 i Vejby i det nordligste Sjælland ligger Tisvildeleje Camping på en 92.000 kvadratmeter stor grund med et tilhørende enfamiliehus med fem værelser.

Bengt Sundstrøm købte i 1993 hele molevitten for 4,5 millioner kroner.

13 år senere, 1. januar 2006, solgte Bengt Sundstrøm ejendommen videre til sit selskab Ejendomsselskabet Blixtz ApS til ti millioner kroner.

Så kom og gik finanskrisen, og i maj 2018 solgte hans selskab hele ejendommen videre til folkene bag Tisvildeleje Camping.

Og akkurat som med villaen i Charlottenlund skete det til et markant nedhug i prisen:

4,675 millioner kroner kunne selskabet få for ejendommen på det fri marked. Det svarer til et prisfald på 57 procent i perioden, hvor der ellers kun var et prisfald på 24 procent i Gribskov Kommune.

Antager man, at salget i 2018 skete til markedspris, skulle Bengt Sundstrøms salg til sit eget ejendomsselskab snarere have kostet omkring 5,8 millioner kroner i 2006. Et godt stykke fra de ti millioner kroner, der blev betalt.

»Det springer også i øjnene,« siger boligøkonom Mikkel Høegh om den anden ejendomshandel.

Og om dem begge udtaler han:

»Det er nogle opsigtsvækkende udsving, det må man sige«.

Et fåmælt par

I den forbindelse udtaler professor i selskabsret Troels Michael Lilja, at hvis ejendommene er handlet ind i Bengt Sundstrøms selskab til overpris; »er der selskabsretligt tale om en ulovlig udlodning i strid med selskabslovens § 179«.

»Er der tale om en sådan ulovlig udlodning, kan det potentielt have meget store konsekvenser for kapitalejeren,« siger professoren og forklarer, at beløbene vil skulle betales tilbage med en række lovbestemte rentesatser.

Berlingske har bedt Bengt Sundstrøm om et interview og stillet ham en række spørgsmål om de to ejendomshandler.

Han er ikke vendt tilbage med svar.

Og generelt har det da også været sparsomt med udtalelser fra Sundstrøm-parret siden konkursen i Lauritz.com forrige sommer.

Konkursboet i Lauritz.com har indtil videre opgjort krav i selskabet for 172,9 millioner kroner – heraf er cirka 50 millioner kroner penge, som auktionssælgere mener at have til gode for genstande, de har forsøgt at sælge gennem auktionshuset.

Kuratorerne har indstillet Bengt og Mette Sundstrøm samt den tidligere finansdirektør og et tidligere bestyrelsesmedlem til konkurskarantæne.

Og for nylig kunne blandt andre erhvervsmediet Finans fortælle, at kuratorerne på vegne af selskabets kreditorer har rettet et erstatningskrav på over 26 millioner kroner mod auktionshusets tidligere ledelse.

Det sker med henvisning til, at Mette og Bengt Sundstrøm ifølge kuratorerne har sammenblandet deres private økonomi med økonomien i selskabet.

Erstatningskravet bestrides dog af parret selv.

Ifølge Børsen er Bengt Sundstrøms personligt ejede selskaber, Blixtz Holding ApS og Ejendomsselskabet Blixtz ApS, nu også er kommet under rekonstruktion.

I den forbindelse skal advokat Henrik Selchau, der også er kurator i Lauritz.com, forsøge at sælge det franske vinslot Vignelaure til gavn for kreditorerne, da det angiveligt er flere hundrede millioner kroner værd.

Ikke siden marts 2022 er der blevet solgt så mange boliger i Danmark på en måned, som det var tilfældet denne oktober.

Det viser en ny opgørelse over boligsalget fra Boligsiden. Dermed fortætter stigningen i boligsalget i 2024, der er på vej tilbage til niveauet, der var før coronakrisen.

I oktober 2024 blev der solgt 8189 boliger ifølge Boligsiden. Det er det højeste tal for en oktober siden 2020.

Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, ser, at boligmarkedet er på vej et godt sted hen.

- Vi har set at renterne er begyndt at falde i 2024, og vi kan også se, at tæt på rekordmange er i arbejde, og rigtig mange har også fået lønstigninger. Det er alt sammen understøttende for boligmarkedet.

- Vi ser, at de positive takter kommer til at fortsætte i den kommende tid - både i forhold til antallet af bolighandler, som har fundet tilbage til det leje, som kendetegnede tiden op til corona. Vi ser også, at priserne vil fortsætte opad i et moderat tempo, siger Friis Helmer.

Ifølge ham er der udsigt til, at renterne kan falde yderligere i 2025.

Det er primært salg af huse og sommerhuse, der står for den massive fremgang i boligsalget.

Men oktober blev også den måned, hvor der er solgt det største antal ejerlejligheder siden maj 2021.

- Vi har set, at renterne peger ned. Og hvis der er noget, der er godt for lejligheder, som jo typisk ligger omkring store byer og er i den dyre ende af skalaen, så er det sådan noget som rentefald, som gør boligen billigere at finansiere.

- Så det er også understøttende for lejlighedsmarkedet og en af årsagerne til, at der bliver handlet flere lejligheder, siger Friis Helmer.

Han pointerer, at lejligheder generelt er rentefølsomme.

I en pressemeddelelse fra Boligsiden onsdag kalder kommunikationsdirektør og boligøkonom Birgit Daetz de mange ejerlejlighedssalg for "årets store overraskelse".

/ritzau/

Chipselskabet Nvidia har i tredje kvartal haft en omsætning på 35 milliarder dollar. Det svarer til omkring 248 milliarder kroner.

Det viser selskabets regnskab ifølge finansmediet MarketWire.

Det er noget mere end ventet. Analytikere havde forventet en omsætning på omkring 33 milliarder dollar.

Det er samtidig en stigning fra lidt over 18 milliarder dollar - omkring 128 milliarder kroner - i samme periode sidste år. Dermed en stigning på hele 94 procent.

Udviklingen dækker over, at afsætningen til datacentre, som bruger Nvidias mest avancerede chips til brug i kunstig intelligens, er mere end fordoblet, skriver MarketWire.

Indtjeningen lander på 19,3 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 136 milliarder kroner. I samme periode sidste år lå det på 9,3 milliarder dollar - altså 65 milliarder kroner.

Også her overgår Nvidia forventningerne, skriver Børsen. Analytikerne forventede nemlig 18,5 milliarder dollar på bundlinjen.

Umiddelbart efter regnskabets offentliggørelse faldt Nvidia-aktien dog med 2,4 procent på eftermarkedet.

Det kan skyldes forventningerne til fjerde kvartal, skriver MarketWire.

Nvidia forventer selv at nå et samlet salg på 37,50 milliarder dollar, plus eller minus to procent.

Ifølge Bloomberg News tror analytikerne på 37,08 milliarder dollar. Men de mest optimistiske bud lyder ifølge mediet på 41 milliarder dollar. Det kan være her, skuffelsen og dermed aktiefaldet ligger, skriver MarketWire.

Med kvartalsregnskabet tyder det på, at danske investorer kan tage det roligt. Det vurderer strateg hos Danske Bank Lars Skovgaard Andersen over for mediet Euroinvestor, der kalder det "et stærkt regnskab" fra Nvidia.

- Det øger sandsynligheden for, at opturen fortsætter i de amerikanske aktier i den kommende tid, siger han til mediet.

Når den finansielle verdens øjne har været rettet mod Nvidias kvartalsregnskab onsdag aften dansk tid, skyldes det, at selskabet kan skabe bevægelser i resten af aktiemarkedet, alt efter om det skuffer eller overrasker positivt.

Nvidia er nemlig verdens mest værdifulde virksomhed målt på børsværdi foran Apple, Microsoft og Alphabet.

Det er særligt de mikrochips, der bruges til at træne modeller til kunstig intelligens, der driver forretningen.

Derfor har de seneste års stigende brug af kunstig intelligens mange steder i samfundet i høj grad gavnet selskabet.

I den kommende tid er forventningerne til særligt Nvidias nye Blackwell-chips store.

Blackwell er mere energieffektiv og kraftfuld. Den afløser Nvidias Hopper-teknologi, men produktionen har været forsinket på grund af forskellige designfejl. Der har også været meldinger om, at chippen blev for varm.

Nvidias topchef, Jensen Huang, udtaler i regnskabet, at efterspørgslen efter Hopper og forventningerne til Blackwell er "utrolige".

Af regnskabet fremgår det, at leverancerne af Blackwell er planlagt til at begynde i fjerde kvartal.

Jensen Huang konstaterer i regnskabet, at "epoken for AI (kunstig intelligens, red.) er i fuld gang".

- AI er ved at forandre enhver industri, virksomhed og ethvert land.

/ritzau/

Nu begynder vi at kunne se de rentestigninger, som tusinder af boligejere med flekslån rammes af til årsskiftet.

Deres renter stiger nemlig, selvom renteniveauet i verden generelt peger nedad.

Det skyldes, at niveauet stadig er højere, end da boligejere med flekslån senest fik fastsat deres renter.

Så der bliver tale om stigninger i kroner på op til 22.000 om året pr. lånte million.

De boligejere, der får de største stigninger, får refinansieret treårige og femårige flekslån, F3 og F5, til en ny rente med virkning fra årsskiftet.

Men selvom der er tale om en ganske voldsom rentestigning, så kan de glæde sig over især to ting:

Først og fremmest har de i henholdsvis tre og fem år kunnet glæde sig over renter på henholdsvis 0,13 og 0,20 procent.

Dernæst har renten på deres lånetyper været betydeligt højere i den mellemliggende periode, mens de har haft minusrenter, end den, som de nu kan se frem til at få.

Markant stigning

Renterne fastsættes i de fleste realkreditinstitutter i denne uge til og med torsdag for F1, F3 og F5, mens renten på F-kort først ligger fast fredag.

Men erfaringsmæssigt tegner billedet af de kommende renteniveauer sig nu, mens investorerne køber de obligationer, der ligger bag lånene.

De foreløbige renter for boligejere med lån i Totalkredit ser sådan ud:

• F5 går fra minus 0,2 procent i januar 2020 til 2,44 procent.
• F3 går fra minus 0,13 procent i januar 2022 til 2,29 procent.
• F1 går fra 2,88 procent i januar 2024 til 2,44 procent.

»Selvom renterne er faldet de seneste to års tid, vil mange boligejere med F3- og F5-lån opleve det modsatte fra næste år. Når deres lån rentetilpasses, stiger renterne markant,« konkluderer Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

For F1-lånenes vedkommende har Totalkredit ikke refinansiering af dem i denne uge. Derfor gælder den angivne rente de boligejere, der har skiftet fra F3- eller F5-lån.

De øvrige realkreditinstitutter refinansierer F1-lån i denne uge.

Sune Malthe-Thagaard har beregnet, at stigningerne i renterne kommer til at udgøre henholdsvis 1.480 og 1.600 kroner om måneden pr. million kroner efter skat for F3- og F5-lån.

For F1-låns vedkommende falder rentebetalingen med 890 kroner ifølge de foreløbige resultater af auktionerne.

Bidrag gør F1 dyrere

Men på trods af rentefaldet er F1 stadig et dyrere lån end F3- og F5-lån.

Det skyldes, at det løbende gebyr – bidragssatsen – er højere på F1-lån end på de andre flekslån.

Men renterne på de tre- og femårige flekslån har også taget forskud på glæderne ved de rentenedsættelser, som Den Europæiske Centralbank, ECB, forventes at gennemføre i de kommende år.

De er allerede regnet ind i F3- og F5-renterne, og de er derfor på niveau med eller lavere end F1-renten.

»Der skal derfor ske en overraskende udvikling i europæisk økonomi, før F1-lån kan ende med at blive billigere i de kommende år, end F3 og F5,« mener Sune Malthe-Thagaard.

Renten på F1, F3 og F5 fastlægges endeligt, når auktionerne over de bagvedliggende obligationer er slut torsdag.

Fredag får 16.500 boligejere med F-kort-lån klarhed over deres kommende rentebetaling, når deres såkaldte rentetillæg bliver lagt fast.

Der er tale om et tillæg, som investorerne på fondsbørsen er klar til at betale oven i den underliggende referencerente CITA 6, som er grundlaget for F-kort. Tillægget gælder i tre år.

Læs mere på lørdag og få det store overblik over renterne på realkreditlån lige nu og i de kommende år.

Donald Trump har omfavnet kryptovaluta, og det kan i den grad ses i kursen.

Allerede samme dag som Donald Trump blev valgt til at blive USAs 47. præsident, rundede Bitcoin for første gang 80.000 dollar, svarende til cirka 564.000 kroner. To uger senere koster én Bitcoin i dag 94.000 dollar. 

Det er - for at slå det helt fast - all time high.

Værdien af Bitcoins er steget med 110 procent alene i år, over fire gange så meget som det store brede amerikanske aktieindeks, S&P 500-indeks.

Den udvikling er ikke tilfældig, siger Michel Avital, der er professor i digitalisering ved CBS og ekspert i kryptovaluta.

»Sammenhængen mellem Donald Trump valgsejr og en massiv vækst af Bitcoins er ret tydelig, fordi han tydeligt har kommunikeret politisk interesse i kryptovaluta,« siger Michel Avital.

For få år siden udtalte Donald Trump, at der kun findes én valuta i USA – og det var den amerikanske dollar.

Verdens første, største og mest toneangivende kryptovaluta, Bitcoin, var ifølge Trump ikke andet end »tynd luft«.

I juli i år var ordlyden dog blevet en anden, da Donald Trump trådte op på talerstolen til den årlige bitcoin-konference i Nashville og erklærede, at han vil gøre USA til »verdens kryptohovedstad«.

Midt i valgkampen begyndte den nu nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump så at lancere sit eget kryptounivers - World Liberty Financial (WLFI).

For Trump er krypto frihed

Retningsskiftet kan synes pludseligt, men det er ikke så underligt, siger Michel Avital, der kalder det et spørgsmål om at være for eller imod regulering.

»Kryptovaluta passer godt til politikere, som gerne vil have så lidt stat med så lidt velfærd og statslig intervention som muligt,« siger han.

Nøglen til at forstå, hvorfor Bitcoins reagerer med himmelhøje stigninger på Trumps valgsejr, mener Michel Avital, handler i sidste ende om én ting: Spørgsmålet om regeringens rolle i forhold til centralisering.

»Trump er imod en stor regering med en masse centralisering. Han vil i stedet have mere frihed til markedskræfterne, og dét skifte har sendt kryptovaluta i vejret,« siger professoren.

Han understreger, at frihed i denne sammenhæng ikke er at forveksle med noget, der ubetinget er godt.

»Der er en overvejende risiko for, at denne nye politiske tilgang vil være med til at gøre de rige mennesker rigere, mens de fattige bliver fattigere, fordi der ikke er nogen beskyttelse af små fisk i havet,« siger han og henviser til den deregulering, som Trump ønsker.

Trumps eget kryptounivers

Donald Trump har under valgkampen gjort meget ud af at understrege, at han vil gøre det lettere og mere lukrativt at handle med kryptovaluta, som den nyvalgte præsident mener er kommet for at blive.

Trump har ifølge CNBC flere gange udtalt, at han som den første præsident i landets historie vil oprette et »rådgivende præsidentråd for Bitcoin og kryptovaluta«, når han i januar officielt tiltræder embedet.

Et af Donald Trumps mange valgløfter er også, at han ville fyre den øverste chef for det amerikanske børstilsyn SEC, Gary Gensler.

»Jeg fyrer ham på dag ét,« har det blandt andet lydt fra Trump til en virtuel Bitcoin-konference i august. Trump kan dog alt andet lige først komme af med Gary Gensler, hvis han fortsat ønsker det, i 2026.

Samtidig fastslog Trump, at historien fremover vil skrives af personer, der støtter kryptovaluta - ikke folk, der »hader« den.

Det var i et livestream i september på den kryptoglade milliardær Elon Musks sociale platform X, at Trump lancerede sit krypto projekt »World Liberty Financial«, hvor han sammen med sin søn Barron Trump og et hold krypto kyndige kodere vil oprette en helt ny digital valuta.

Det er meningen, at platformen skal have sin egen kryptovaluta og være reguleret under Gary Genslers SEC, der aktivt skal godkende brugerne af kryptovaluta, der handles, som derefter kan handle frit med hinanden. Et slags liberalt digitalt betalingsunivers.

Tirsdag denne uge skriver Bloomberg så, at den kommende præsidents virksomhed Trump Media & Technology Group skulle være i forhandlinger om at købe den digitale markedsplads Bakkt, der er mest kendt for at være en kryptobørs.

Selskabet er i øvrigt søsterselskab til den store handelsbørs New York Stock Exchange.

Bytter hovedpine ud med migræne

Siden den første Bitcoin blev kodet i 2009, har diskussioner om kryptovaluta ikke fyldt meget i debatten herhjemme.

Meget tyder dog på, at kryptovaluta tages mere alvorligt, selvom kryptovaluta er et ekstremt svingende aktiv, hvilket gør investeringer i eksempelvis Bitcoin særligt risikable.

Skattetrykket for danske investorer, der handler med kryptovaluta, er samtidig blandt verdens højeste.

I oktober lød det fra skatteminister Rasmus Stoklund (S), at man i begyndelsen af det nye år vil fremsætte et lovforslag om ny beskatning af kryptovaluta.

Men kritikere påpeger, at lovforslaget blot er som »at få byttet hovedpinen ud med migræne«.

En undersøgelse fra september foretaget af revisionshuset EY og firmaet K33 Research har vurderet, at cirka 300.000 danskere i dag ejer kryptovaluta.

Kære læser. 

Det er blevet onsdag eftermiddag og tid til en update fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion.

Vi giver dig her en overflyvning med eftermiddagens udvalgte historier om økonomi og erhvervsliv.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

1# – Alle danskere ventes at få mulighed for Dankort i Apple Pay

Nordea åbnede tirsdag for muligheden for, at bankens 1,3 millioner kunder kan betale med Dankort, når de vil betale med Apple Pay. 

Samme skridt tog Danske Bank for næsten to år siden. Dermed har 40 procent af danskerne nu muligheden, og med stor sandsynlighed får de resterende 60 procent det samme i løbet af 2025. Det oplyser Nets til Børsen.

»Det er godt for mangfoldigheden af betalingsmuligheder i Danmark og afgørende for, at vi kan vende den negative transaktionsudvikling på Dankort i takt med, at flere danskere får mulighed for – og aktivt vælger – at betale med deres Dankort via Apple Pay,« udtaler Esben Torpe Jørgensen, direktør i Nets med ansvar for Dankort, i et skriftligt svar til Børsen.

Dankortet i Apple Pay er blevet udråbt til at være bydende nødvendigt, hvis betalingsløsningen skal overleve. Brugen af Dankortet har de seneste år været i frit fald og under pres fra især Mastercard og Visa. 

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Nordea viser, hvor hurtigt afviklingen af Dankortet reelt er gået, skriver Politiken. 

Sidste år svarede fire ud af fem adspurgte, at de havde brugt et fysisk Dankort eller Visa-/Dankort den seneste måned. I år er antallet faldet til to ud af tre. 

2# – Kopenhagen Furs hovedsæde til salg for astronomisk beløb

Pelsauktionshuset Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde er nu sat til salg for 630 millioner kroner. 

Det oplyser ejendomsmægleren EDC Erhverv i en pressemeddelelse ifølge Finans. 

For fire år siden meddelte Kopenhagen Fur, at selskabet ville lukke i kølvandet på aflivningen af de danske mink under coronapandemien. 

Hammeren til den sidste auktion faldt for et halvt år siden, og flere interesserede købere af ejendommene har allerede meldt sig, skriver EDC Erhverv.

Pelsdomicilet i Glostrup er med sine over 93.000 kvadratmeter den største af ejendommene. Her er blandt andet en auktionshal, et lager og en administrationsbygning til salg. 

Sælgeren er statens selskab Finansiel Stabilitet, der i slutningen af oktober overtog ejerskabet af dele af Kopenhagen Fur. 

3# – Medie: Nordea-fejl rammer populære pensionsfonde – kunder risikerer at skulle betale tilbage 

Torsdag i sidste uge kom det frem hos Finans, at en række kunder i Nordea Pension på grund af en it-fejl har fået forkerte afkast på deres pensionsopsparing. 

Nu viser der sig blandt at være tale om nogle af de mest populære fonde – med de højeste afkasttal. Det skriver erhvervsmediet InsideBusiness på baggrund af bankens kommunikation med kunder.

Ifølge mediet er syv fonde ramt af fejlen, herunder Aktier Passiv, Nordea Pension Mix Vækst og Nordea Pension Formål Moderat.

Desuden fremgår det, at fejlen først opstod 8. februar 2022 og siden er vokset til at udgøre omkring tre procent af afkastet i november i år, skriver InsideBusiness. 

Det vides endnu ikke, hvor mange kunder der er berørt af fejlen. De, der har fået for store afkast, får fjernet penge, mens de kunder, der har fået for lidt, får sat penge ind på pensionsdepoterne.

»De reguleringer, der skal laves i forbindelse med denne fejl, er ikke gennemført endnu. Vi sender breve ud til de berørte kunder i næste uge,« oplyser Nordeas presseafdeling til InsideBusiness.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

1# – Dansk økonomi overrasker og banker i vejret

Væksten i dansk økonomi blev langt bedre end ventet i tredje kvartal. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Økonomer fremhæver, at vækstmiraklet fortsætter.

Læs hele historien her. 

2# – Bitcoin er mere værd end nogensinde 

Kursen på den digitale valuta har rundet 94.000 dollar. I Storbritannien gør det en fortvivlet mand næsten desperat.

Læs hele historien her.

3# – De slår sig op på økonomisk ansvarlighed. Men borgerlige partier ser stort på milliardhul i ny aftale

Det er helt ansvarligt, at der stadig mangler over syv milliarder kroner for at finansiere aftalen om den grønne trepart. Det mener borgerlige partier, der normalt er ivrige efter at kritisere venstrefløjen for ufinansierede forslag.

Læs hele historien her.

Tak fordi du læste med!

Situationen spidser til hos den tyske bilgigant Volkswagen (VW), der nu trues med den mest omfattende strejke i årtier, medmindre en række besparelser og fabrikslukninger tages af bordet.

Truslen om strejke »i et omfang, som republikken ikke har set i årtier«, kommer fra den magtfulde fagforening IG Metalls chefforhandler, Thorsten Gröger.

Han fortalte onsdag, at Volkswagens ansatte er parate til at give afkald på 1,5 milliarder euro i fremtidige lønstigninger, hvis ledelsen af Europas største bilproducent til gengæld går med til at begrænse bonusser, skære ned på udbytteudbetalingen til aktionærerne, der tæller blandt andet Porsche- og Piech-familierne, og trække planer om at lukke fabrikker i Tyskland tilbage.

I modsat fald vil Volkswagen risikere at blive ramt af en storstrejke med virkning fra 1. december, skriver tyske medier.

VW-ledelsen meldte i september ud, at det store fald i bilsalget vil betyde, at koncernen skal lukke mindst tre fabrikker i Tyskland. Meldingen sendte chokbølger gennem landet, fordi det aldrig nogensinde tidligere har været på tale.

Anslår besparelser til 17 milliarder euro

Volkswagen ses stadig af tyskerne som en kronjuvel i erhvervslivet, så alene tanken om lukninger har været anset som næsten kættersk.

Den mødte da også massiv modstand blandt de ansatte, og fagforeningerne er fortsat med at kræve en lønstigning på syv procent i de igangværende lønforhandlinger. Fagforeningerne anslår de planlagte besparelser til at være på 17 milliarder euro (126,8 milliarder kroner).

Forhandlingerne fortsætter torsdag.

Volkswagen har 120.000 ansatte i Tyskland.

Bilbranchen er ramt af såvel faldende bilsalg som øget pres fra særligt kinesiske bilproducenter, som forsøger at sætte sig på vigtige markedsandele på det europæiske elbilmarked. Det bruger de klassiske bilproducenter store summer på at omstille sig til, samtidig med at de fortsætter produktionen af traditionelle benzin- og dieselbiler.

Volkswagen har i øjeblikket ti fabrikker i Tyskland. Hovedsædet og hovedfabrikken ligger i Wolfsburg, øst for Hannover.

En fabrikslukning i hjemlandet vil være historisk. Det vil være første gang i VW-koncernens 87-årige historie.

Er du klar?

For det er ikke bare en hvilken som helst virksomhed, der kommer med regnskab i aften.

Det er Nvidia.

Verdens mest værdifulde virksomhed.

Derfor er der også ekstra god grund til at holde en smule øje med onsdagens regnskab, som lander, efter at den amerikanske aktiehandel er afsluttet. Også selvom du ikke nødvendigvis ejer Nvidia-aktier.

For et Nvidia-regnskab er ikke bare en begivenhed, som kan sende aktierne i chipgiganten op eller ned. Det kan sende rystelser gennem hele aktiemarkedet.

Kongetal, inflation eller rentemøde? Næ, Nvidia

Faktisk viser data fra Bank of America, at Nvidia-regnskabet er vigtigere for aktiemarkedet end både december måneds amerikanske kongetal – jobtallet – og inflationstallet.

Heller ikke årets sidste rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, synes vigtigere for aktiemarkedet end aftenens regnskab

Det ses ved, at de investorer, som spekulerer i mere kortsigtede investeringer, lige nu indpriser større udsving i det ledende amerikanske aktieindeks S&P 500 i dag end på dagene for jobtallet, inflationstallet og centralbankmødet.

Med andre ord: Nvidia-regnskabet er den vigtigste begivenhed for aktiemarkedet resten af året.

Betydningen af Nvidia kan dog heller ikke overvurderes, når man ser på det år, som indtil videre er gået.

Nvidia har nemlig ene aktie stået for mere end en femtedel af den 25 procents stigning, som S&P 500-indekset i år har givet.

Og ifølge analytikere fra Bank of America er det forventningen, at selskabet alene har drevet en fjerdedel af den samlede indtjeningsvækst i indekset i årets tredje kvartal.

Uagtet om Nvidia skuffer eller begejstrer i aften, er der altså lagt op til en markant markedsreaktion.

De kortsigtede investorer forventer nu, at Nvidia-aktien enten stiger eller falder med otte procent i kølvandet på regnskabet.

Det skal du holde øje med

Hos Saxo Bank holder investeringsstrateg Oskar Bernhardtsen også nøje øje med aftenens regnskab fra Nvidia.

Og han har allerede noteret sig, hvad han skal lede efter, når regnskabet bliver sendt på gaden.

Først og fremmest holder han øje med, om Nvidia slår forventningerne.

Nvidia selv forventer en omsætning på 230 milliarder kroner samt en bruttomargin på 75 procent i årets tredje kvartal. Det er en smule lavere end markedets forventninger.

For ude blandt investorer og analytikere er forventningen, at Nvidia i årets tredje kvartal omsatte for 235 milliarder kroner samt en bruttomargin på 75,05 procent – marginalt højere end selskabets egne forventninger.

Hos Nordnet fortæller investeringsøkonom Per Hansen, at investorerne vil have særligt fokus på udviklingen i bruttomarginen. Den er nemlig faldet i løbet af de seneste kvartaler. Det store spørgsmål bliver så, om faldet fortsætter i årets tredje kvartal.

Nvidia har ikke selv udmeldt forventninger til indtjeningsvæksten i tredje kvartal, men markedet forventer en indtjeningsvækst på astronomiske 89 procent.

»Der skal derfor leveres endnu et ekstraordinært kvartalsresultat, hvis man som investor skal forvente, at aktien kommer til at stige markant i dagene efter regnskabet,« lyder det fra Oskar Bernhardtsen.

Han vurderer, at der er to ting, som for alvor kan sende aktien på en rutsjebanetur. Og det er ikke noget, som kan aflæses direkte i regnskabstallene.

Forventningernes spil

Det er nemlig de udmeldinger, Nvidia forventes at komme med.

For årets fjerde kvartal venter markedet en omsætning på 260 milliarder kroner, svarende til en årlig omsætningsvækst på 67,5 procent, og en bruttomargin på 73,4 procent.

»Nvidia skal med andre ord gerne have en forventning til fjerde kvartal, som er højere end dette, før aktiekursen stiger markant,« fortæller Oskar Bernhardtsen.

Både Oskar Bernhardtsen og Per Hansen peger også på nye udmeldinger om lanceringen af den meget omtalte Blackwell-chip.

Blackwell-chippen er Nvidias nye supervåben. Den vil ifølge topchef Jensen Huang kunne klare visse opgaver 30 gange hurtigere end sin forgænger og er mere end dobbelt så kraftig, når det kommer til at oplære sprogmodellerne bag den kunstige intelligens.

Lanceringen af chippen har dog været ramt af forsinkelse, men det forlyder nu, at Nvidia er tæt på at være klar til salg af den nye chip allerede fra december eller januar.

Ifølge jensen Huang har efterspørgslen efter Blackwell-chippen allerede været »vanvittig.«

Blackwell-chippen er, ud over at være væsentligt hurtigere end de nuværende chip, også langt mere energieffektiv.

Et af de helt store problemer med udvidelsen af datacentre og såkaldte ai-fabrikker er nemlig det enorme energibehov, der følger med. Det kan den nye chip være en løsning på.

»En klar udmelding omkring lanceringen af Blackwell og hvor mange chip, Nvidia forventer at kunne levere i de kommende kvartaler, kan derfor blive lige så vigtigt som regnskabsresultatet i sig selv,« fortæller Oskar Bernhardtsen.

Forbindelsen på det ene af de to datasøkabler, som inden for et døgn blev afbrudt, er stadig ikke genetableret, og det vil først ske sidst på måneden.

Søndag og mandag blev først et hoveddatakabel mellem Gotland og Litauen beskadiget. Siden blev et søkabel mellem Finland og Tyskland afbrudt.

I begge tilfælde går mistanken på sabotage, og de nationale myndigheder er i færd med undersøgelser.

Søkablerne er afgørende vigtige for verdens internettrafik. Mere end 97 af al internettrafik løber på et tidspunkt gennem søkablerne, der derfor anses for at være en vital del af den globale internetinfrastruktur, da mange samfund vil være lammet, hvis der ikke er forbindelse til nettet.

Der findes omkring 400 søkabler i havene, hvor de forbinder øer, lande, regioner og kontinenter.

»Det er absolut centralt, at det opklares, hvorfor vi lige nu står med to kabler i Østersøen, som ikke virker,« sagde Sveriges minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, mandag.

Ifølge ham har den svenske kystvagt og det svenske forsvar »kunnet konstatere med hjælp fra sine sensorkæder, at der findes fartøjsbevægelser oven for disse pladser, som stemmer overens i tid og rum med afbrydelsens forekomst«.

»Noget mere alvorligt kan være foregået«

Søndag morgen omkring klokken 9 blev det første kabel beskadiget på endnu ukendt vis.

Det 218 kilometer lange kabel mellem Gotland og Litauen anvendes af den svenske telegigant Telia og er det eneste direkte af sin slags mellem Finland og Centraleuropa.

Kablet tæt på gasledninger og undersøiske elkabler.

Datakommunikationen foregår gennem tre parallelle kabler. Det ene af dem blev afbrudt, hvilket derfor reducerede internetkapaciteten med en tredjedel. Forbindelsen blev dog hurtigt genskabt.

Det beskadigede kabel er ifølge litauiske medier ganske gammelt, og der har været flere fejl på det tidligere. Hidtil har der dog ikke været tilfælde af sabotage.

Den administrerende direktør for Telia Lietuva, Andrius Šemeškevicius, siger til litauisk tv LRT TV, at fejlene normalt skyldes, at et skib rammer kablet, når det kaster anker tæt på kysten.

»Her kan vi se, at kablerne krydser hinanden i et område på blot ti kvadratmeter, som de gennemskærer. Eftersom de begge er beskadiget, er det klart, at dette ikke skyldes en tilfældig nedkastning af ankeret fra et skib, men at noget mere alvorligt kan være foregået,« siger Telia-direktøren.

Rigsanklageren i Litauen oplyste tirsdag aften, at man igangsætter en undersøgelse med mistanke om terrorisme i forbindelse med kabelbruddet. Samtidig har den litauiske flåde skærpet overvågningen af litauisk farvand.

Reparationsskib på vej fra Frankrig

Det langt længere C-Lion1-kabel, der løber mellem Sandhamn ved Helsinki i Finland og Rostock i Tyskland og er på 1.172 kilometer, blev klokken 03.03 mandag morgen 18. november beskadiget, oplyser det statsejede, finske dataselskab Cinia, der ejer kablet. Dette kabel krydser kablet mellem Gotland og Litauen.

Skaden skete i svensk farvand, øst for sydspidsen af Öland, omkring 700 kilometer fra Helsinki.

Et særlige reparationsskib bliver sendt fra Calais i Frankrig 21. november, men Cinia forventer først, at kablet vil være repareret og forbindelsen dermed genskabt sidst i november.

Cinia har bedt de finske myndigheder om at sætte en undersøgelse i gang.

Internettets struktur bygger på, at data kan suse rundt gennem tilkoblet udstyr og kabler uden nødvendigvis at vælge den direkte vej fra punkt A til B. Hvis noget går ned et sted i det store internetsystem, vil datapakkerne blive sendt ad omveje, inden de så alligevel når frem.

Det vil så ske med en form for forsinkelse, som – afhængig af nedbruddets omfang – måske end ikke vil blive bemærket. Nedbrud lægger dog ekstra pres på kapaciteten andre steder i det samlede internet, som nu skal behandle langt flere data end normalt.

»Dette har ikke berørt vores kunder. Vi har redundans (parallelkapacitet, red.) i vores netværksforbindelser, altså muligheder for at sende trafikken en anden vej i tilfælde af en forbindelse, der ikke fungerer, som den burde,« forklarer en pressetalsmand fra Telia til Berlingske om effekten af nedbruddet mellem Gotland og Litauen.

Rusland afviste onsdag at have noget at gøre med de to kabelbrud. Pressetalsmand Dmitrij Peskov kalder det absurd og lattervækkende at anklage Rusland og mener, at Rusland beskyldes for alt, uden at der foreligger beviser, skriver det finske nyhedsbureau STT.

Søkabler er i tykkelse som en haveslange. De rummer optisk fiberteknologi af samme slags, som mange kender fra deres fibernetforbindelse til internet derhjemme, og kan sende data med lysets hast. Søkabler går i land og kobles til små stationer, som er tilkoblet de landbaserede internethovedveje gennem kabler i jorden. Landingsstationerne kan stå på strande eller i havne.

En lang række bøger fra et af USAs store forlag vil nu helt lovligt blive brugt til at optræne kunstig intelligens med.

Forlaget HarperCollins har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg indgået aftale med softwaregiganten Microsoft, som får lov til at bruge forlagets bøger, som ikke er fiktion, mod betaling – og hvis forfatterne giver lov til det.

Der har hidtil været stor ballade om netop det tekstmateriale, som der er behov for at fodre kunstig intelligens med for at give den tilstrækkeligt med viden til det arbejde, som den skal udføre.

Hverken HarperCollins, der ejes af medieorganisationen News Corp., eller Microsoft har bekræftet aftalen, men forlaget har meddelt, at der er indgået en aftale med et ikke navngivet teknologiselskab, som vil »tillade begrænset brug af udvalgte nonfiktionstitler i bagkataloget til at optræne modeller med kunstig intelligens for at forbedre kvaliteten og ydelsen«.

Kunstig intelligens læres op ved at blive fodret med alt fra opslag på sociale medier til nyhedsartikler og altså bøger. Udfordringerne er, at meget af dette materiale er underlagt ophavsret, hvilket har medført store protester fra skribenter og forfattere, hvis tekster uden deres tilladelse er blevet brugt.

Der er anlagt utallige retssager mod teknologiselskaber bag kunstig intelligens for ulovlig brug af såvel tekster som illustrationer i optræningen.

17.600 kroner for en børnebog

For teknologiselskaberne drejer det sig om at finde tekster af høj kvalitet, som de kan købe sig adgang til for at gøre den kunstige intelligens klogere, så den kan svare på spørgsmål eller levere viden på særlige områder.

News Corp. indgik i maj 2024 en aftale med selskabet OpenAI, der står bag den populære chatbot ChatGPT, om adgang til indhold fra en lang række medier ejet af News Corp., heriblandt finansmedierne The Wall Street Journal, Barron's og MarketWatch.

OpenAI har også aftaler med blandt andre det tyske Axel Springer-forlag og magasinet TIME, mens Microsoft – som ejer halvdelen af OpenAI – har et samarbejde med nyhedsbureauet Reuters og Axel Springer, der udgiver finansmediet Business Insider samt det politiske medie Politico.

Aftalerne sikrer teknologiselskaberne adgang til nutidige tekster med aktuelle emner og aktuelle personer, som kan tilføre teknologien her og nu-viden.

Forfatteren Daniel Kibblesmith har på det sociale medie Bluesky fortalt, at han er blevet betalt 2.500 dollar (17.600 kroner) for at give en treårig tilladelse til, at en børnebog, som han udgav i 2017 på HarperCollins, kan bruges i oplæringen.

HarperCollins indgik i april en aftale med teknologiselskabet ElevenLabs, som bruger kunstig intelligens til at skabe forskellige stemmer med naturlig tale. Disse skal bruges til at indlæse lydbøger på fremmedsprog, som ikke ellers ville være udgivet som lydbøger.